0
0
Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "1989 MEGAPLEX WORLDWIDE EXHIBITION AARHUS"


  • Domen, Aarhus Inge Lehmanns Gade Aarhus, 8000 Denmark (map)
Angélique Sanossian “Humans are Fragile”.

Angélique Sanossian “Humans are Fragile”.

Pressemeddelelse, september 2019

Jupiter Child, Giuseppe de Bellis, Edwina Goldstone, Johan Deckmann, Angélique Sanossian, Kika Nicolela og Peter Zelei.

København-baserede IMMART og Rio-baseret M’BARAKÁ samarbejder om en 11-dages begivenhed i Domen i Aarhus, der tager et retrospektivt blik på 30 års socio-politiske forandringer. Begivenheden omfatter en udstilling med syv internationale kunstnere med base i Danmark, Belgien, Finland og Ungarn, en tegneserieworkshop, et selvportrætværksted for børn og et debatarrangement om temaer, der vedrører de socio-politiske hændelser i 1989 og deres konsekvenser.

Udstillingens åbningsaften (d. 14. november 2019) er en del af den verdensomspændende 1989 Megaplex udstilling i Belgien – en én-dags, digital udstilling som viser åbningsaftener for arrangementer på kunstorganisationer verden over, sammensat og præsenteret i Bruxelles af FAM&Events asbl. Arrangementer i 23 byer (bl.a. Rio de Janeiro, London, Berlin, Singapore og Vaduz), inklusiv arrangementet – der arrangeres af IMMART og M’BARAKÁ i Aarhus – vist via live-stream et bestemt sted i Bruxelles, d. 14. november 2019. Udstillingskonceptets iboende spørgsmål er: Hvor meget har ændret sig siden 1989, og hvad er alternativet nu? Kunstværkerne, der bliver udstillet deler alle opfattelsen af vores egen tid og henleder opmærksomheden på mange af de problemer, som vi bliver nødt til at adressere nu.

I solidaritet med Domens målsætninger, nægter IMMART og M’BARAKÁ at være apatiske. Ved ambitiøst at indtage alternative roller som aktive borgere, repræsenterer denne udstilling, værkstederne og debatten aspekter af vores verden i dag, som vi gerne ser forandret. Med 1989 Megaplex Worldwide Exhibition Aarhus håber vi at vi om 30 år kan se tilbage på os selv som en del af en spirende revolution.

“Vi kulturmedarbejdere, som planlægger dette projekt, anerkender påvirkningen af vores egne identiteter, historier og arv i vores praksis. Vi er højtuddannede racegjorte kvinder med europæisk, latinamerikansk og afrikansk baggrund [...] vi anerkender vores privilegier og bruger aktivt vores stemme til det, vi mener er et skridt hen imod et bedre samfund [...] vi vælger at engagere os via Domens hovedbudskab: medborgerskab, bæredygtighed og fællesskab.”

Letícia Stallone (M’BARAKÁ / Kurator) og Nicol Savinetti (IMMART / Projektleder).

“Før 1989 havde verden en klar orden; en ustabil, men på den ene eller den anden måde organiseret ligevægt mellem to blokke. Der var de gode og de onde, og alle vidste, at den onde var den anden.”

– Sacramento Roséllo Martínez (IMMART / Debat ordstyrer).

Johann Deckmann “Book Covers”.

Johann Deckmann “Book Covers”.

Giuseppe De Bellis “Evolution is a Monster”.

Giuseppe De Bellis “Evolution is a Monster”.

Om IMMART og M’BARAKÁ
IMMART er en kunstorganisation og et netværk baseret i København. I de seneste tre år har vi arbejdet for at øge og forbedre adgangen til lokale og globale muligheder for kunstnere og kulturarbejdere med udenlandsk baggrund. IMMART skaber projekter på tværs af kunstneriske discipliner ved brug af det offentlige rum. Vi samarbejde med offentlige og private organisationer og NGO'er og arbejde internationalt med partnere i Norden og resten af verden.

I de seneste 13 år har M’BARAKÁ skabt kritiske, narrative udstillinger hvor akademisk forskning har stået side om side med samtidskunst, design, arkitektur, litteratur og musik. M’BARAKÁ er kendt for deres populære og provokerende tilgang til udstillingsoplevelsen, hvor de med koblingen af forskellige sprog og kulturelle baggrunde tiltrækker et mangfoldigt publikum til museerne.

Fernisering: Torsdag d. 14. november, kl. 18-22 | Facebook event
Udstillingsperiode: 14. november - 23. november 2019.
Åbningstider: Mandag - søndag: kl. 10-22.
Find mere information om workshops, debatarrangement m.v. her.

Earlier Event: November 8
GROUP SHOW "PERPETUAL INTERPRETER"