0
0
Back to All Events

FOTOGRAFISK SKOLE "AFGANGSUDSTILLING (FORÅR 2019)"


  • Fotografisk Skole, Aarhus Mejlgade 53 Aarhus, 8000 Denmark (map)
Josefine Velling Rasmussen.

Josefine Velling Rasmussen.

Pressemeddelelse, juni 2019

Varmen og sommeren har gjort sit indtog, hvilket samtidig betyder, at Fotografisk Skoles Forårshold inviterer til afslutningsudstilling. Atten unge fotografer udstillinger deres forskellige værker, som er kulminationen på et halvt års arbejde.

Fotografisk skole råder både over sort/hvid- og farvemørkekammer, samt muligheder for digital billedbehandling, og der vil derfor i udstillingen både kunne opleves fotografiske værker fremkaldt efter gamle traditioner og nye fotografiske teknikker, der undersøger hvad fotografiet kan i dag.

Ferniseringen finder sted d. 13. juni kl. 15-19, og vi lover, at der vil være noget at kigge på for enhver smag og noget godt til ganen. Til ferniseringen vil alle de udstillende fotografer være til stede, og der vil derfor være rig mulighed for at spørge ind til de forskellige værker. Efterfølgende vil udstillingen være åbent fra fredag d. 14. juni til og med tirsdag d. 18. juni. Alle dage fra 13-18. Der er gratis entré, og alle er velkomne.

De udstillende fotografer er: Astrid Søby Ovesen, Bjørg Dyg Nielsen, Cirkeline Enilekric, Ebbe Stoklund, Ida Andersen Højlund, Jens Vilhelm, Jeppe Skovgaard Andersen, Johan Holst Zwergius, Anne Broe Kristensen, Johan Pedersen, Josefine Velling Rasmussen, Julia Knipschildt, Malte Bülow Petersen, Mia Søgaard, Lea Maja Thorsen, Lisa Yde Møller Sørensen, Sebastian Mirz, Signe Sofie Lægsgaard Baadsgaard, Sofie Østergaard Frandsen og Victor Cornelius Lewis Krøyer.

Bjørg Dyg Nielsen.

Bjørg Dyg Nielsen.

Ida Andersen Højlund.

Ida Andersen Højlund.

Hvad er Fotografisk Skole?
Fotografisk Skole er en af landets ældste, bedste og mest nyskabende skoler indenfor fotografi. Skolen ser det som sin opgave at udvikle den studerendes selvstændige evne til at tolke og løse ekspressive problemstillinger, mhp. at udvikle et personligt billedsprog. Der arbejdes både analogt og digitalt, og skolen tilbyder forløb for engagerede fotografer på flere niveauer.

Læs eventuelt mere om skolen på www.fotografiskskole.dk og www.bhs.dk.

Fernisering: Torsdag d. 13. juni, kl. 15-19 | Facebook event
Udstillingsperiode: 13. juni - 18. juni 2019.
Åbningstider: Alle dage: kl. 13-18.