Back to All Events

FIONA TAN "IDEAS OF UTOPIA"


  • BORCHS Butik, København Bredgade 22 København, 1260 Denmark (map)
Fiona Tan, Shadow Archive V, 2019. (Fotogravure, 78 x 100 cm). BORCH Editions.

Fiona Tan, Shadow Archive V, 2019. (Fotogravure, 78 x 100 cm). BORCH Editions.

Pressemeddelelse, maj 2019

BORCH Editions er stolte over at kunne introducere to nye fotogravure-projekter af Fiona Tan. Serierne præsenteres på Ideas of Utopia i BORCHs Butik som en del af Copenhagen Photo Festival.

Søgemaskine på papir
Et mystisk skær oplyser de velorganiserede samlinger af endeløse arkivskuffer i Shadow Archive I-VI, 2019. Udgangspunktet for seriens ​​seks sort-hvide fotogravurer er Tans fascination af belgiske Paul Otlet (1868-1944) og hans ambition om at katalogisere al menneskelig viden.

Otlet udviklede sammen med Henri La Fontaine grundtankerne bag et stort utopisk projekt. Som led i deres vision om at opnå verdensfred begyndte de oprettelsen af ​et verdensarkiv, Mundaneum, i 1895. I dag bliver Mundaneum, også kendt som 'Papir Google', betragtet som en milepæl indenfor indsamling og administration af data og som den grundlæggende idé bag internettet.

“Fascinated but also puzzled by his grand and impossible visionary dream, I have designed and constructed a circular building to house his imaginary archive. But in keeping with the digital era we currently live in, this utopian architecture, which I have drawn up as realistically as possible and on a scale of one to one, has been built entirely digitally, using CGI computer software.” – Fiona Tan.

Storbyens utopi
Studies for Elsewhere, 2018 er utopiske forestillinger udgangspunkt for Fiona Tans personlige møde med byen Los Angeles. Skyskrabere rejser sig og forsvinder op i den disede himmel i drømmende nuancer af lilla og blå. Mens Tan opholder sig et år i Los Angeles, bruger hun Thomas Mores utopiske kalligrafier, som han udviklede i sin berømte bog Utopia (1516), til at udtrykke sine egne idéer om nutidens utopier.

Los Angeles er en by fyldt med konnotationer og forudbestemte forestillinger fra film og visuel kultur. Næsten som et fænomen, der eksisterer ud over det faktiske sted, er byen i konstant bevægelse med dens flersporede motorveje og højt opstigende skyskrabere.

Fiona Tan (f. 1966 i Pekanbaru, Indonesien) bor og arbejder i Amsterdam. Fiona Tan arbejder primært med fotografi, film og videoinstallation. Hendes værker forholder sig til temaer som identitet, hukommelse og historie, ofte baseret på grundig research.

Fernisering: Fredag d. 7. juni, kl 17-19.
Udstillingsperiode:
D. 8. juni - 18. juli, 2019.