0
0
Back to All Events

OPEN STUDIOS #6: HENRIK MENNÉ, KAREN LAND HANSEN OG SARA SJÖLIN

  • Fabrikken for Kunst og Design, København Sundholmsvej 46 København, 2300 Denmark (map)
Henrik Mennés værksted. Foto: Fabrikken for Kunst og Design.

Henrik Mennés værksted. Foto: Fabrikken for Kunst og Design.

Pressemeddelelse, april 2019

FABRIKKENs kunstnere og designere byder indenfor til Open Studios – kom med, og få et blik ind i kunstens maskinrum. Mød kunstnerne Henrik Menné, Karen Land Hansen og Sara Sjölin i deres personlige værksteder, og oplev dem fortælle om deres kunstneriske proces og arbejde bag deres værker. Efter besøg i værkstederne byder vi på et glas vin.

Open Studios er et tilbagevendende event på FABRIKKEN, hvor du får et unikt indblik i den kunstneriske praksis og proces hos nogle af tidens fremtrædende samtidskunstnere. Hver den sidste torsdag i måneden inviterer kunstnere og designere på besøg i deres værksted på FABRIKKEN. Aftenen byder på tre kunstneroplæg, hvor der være rig mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på arbejdet som professionel kunstner. Efter besøg i værkstederne byder FABRIKKEN for Kunst og Design på et glas vin.

Henrik Menné, værksted.
Henrik Menné, værksted.

Henrik Menné (1973) graduerede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002. “De fleste af mine værker starter med udgangspunkt i en form for forsøg, hvor en enkel handling gentages og med tiden producerer et objekt i ophobet materiale, eller danner spor i et materiale. Med forsøg som ramme bygger jeg konstruktioner, der kan udføre denne handling gentagne gange. Processerne er næsten altid ret low-tech og principperne, forsøget er organiseret ud fra, er synlige. Med denne ramme undersøges forholdet mellem system og tilfældighed, hvordan maskinen kan udfoldes som mental figur og maskinens indbyggede paradoks mellem kontrol og kontroltab. Et andet fællestræk i mange af mine værker er en indbygget langsomhed; der er en bevægelse der sætter en proces i gang, men det kræver tid at se forandringen. Der sker hele tiden noget, men ikke ret meget. På en måde kommer objekterne til at pege tilbage på tiden, det har taget at lave dem, som små monumenter over brugt tid.”

Karen Land Hansen arbejder med skulptur, installation, akvarel og collage. I værkerne tematiserer hun mennesket – kroppen, erindring og forestillingsevne – i relation til et særligt vidensområde, et specifikt sted eller begivenhed. Værkerne er altid konceptuelt og konkret forankret i den ’virkelige’, faktuelle verden, men igennem arbejdet med materialet undersøger hun forskydninger af det genkendelige hen imod det flertydige. Disse undersøgelser af forskellige materialer og deres potentialer er helt centralt i Karen Land Hansens arbejde. “Mit arbejde tager ofte form af stedsspecifikke projekter og værkserier, der har en aktuel samfundsmæssig, politisk og/eller historisk referenceramme og kredser om menneskers forhold. Den teknologiske udvikling er også et tilbagevendende omdrejningspunkt, som i projekterne ”The Sea Is a Treasure” (2016-) og ”Unmanned Future”(2004-), hvor jeg bl.a. tager afsæt i udviklingen af ubemandede eller autonome, højteknologiske fartøjer og systemer.”

Sara Sjölin (1991) dimitterede fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2018. "My artistic endeavors are characterized by clarity and openness. I focus on personal storytelling, direct observation of animal life and the inherent comical aspects of different situations, observations that I blend with speculation. I strive to make the situations that happen in the process of making a work of art seem self-evident in the finished work. My choice to make decisions according to the situations that arise, and with whatever's at hand, makes this shift possible. So the work is shaped also from limitations and chance."

Tidspunkt: Fredag d. 24. maj, kl. 15.30-17.30.
Entré: Billetter kan købes på Billetto til 30 kr. (eksklusiv gebyr). Følg linket her.