Back to All Events

ELLISCAVATOR "DET ALLESTEDSNÆRVÆRENDE (UTILSIGTEDE) SPRINGVAND


  • Pirpa, København Grønttorvet 22 Valby, 2500 Denmark (map)
Elliscavator, Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand. Pirpa 2017.

Elliscavator, Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand. Pirpa 2017.

Det er en stor fornøjelse for Pirpa at byde indenfor til Elliscavator med udstillingen Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand.

Med udstillingen fremkaldes det underliggende vandledningssystem og allestedsnærværende mulige springvand, der allerede eksisterer på Grøntorvet, indenfor som udenfor. Også på Pirpa, der med udstillingen her får understreget sine meget konkrete forbindelser til omverdenen. Inde som ude.

Det gamle grønttorv i Valby er i nedrivningsprocessen elendige kloakker, håndvaske der drypper, utætte tage, søer, vandpytter og kortvarige springvand. På udstillingen er alt gammelt afkoblet og forbundet med nye haveslanger i stramme men ikke nødvendigvis funktionelle retninger.

Regnvand er opsamlet i Grønttorvets efterladte flasker og plastikbeholdere, fra regnpytter og utætte nedløbsrør. Flere springvand er sat igang via uigennemskuelige vandveje og stillestående vandspejl. Vandet der bryder igennem og cirkulerer omkring os - varmt og koldt - i eller udenfor rør, minder os om katastrofer, funktioner, helse og leisure. Vi håber på styrtregn.

Elliscavator, Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand. Pirpa 2017.

Elliscavator, Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand. Pirpa 2017.

Elliscavator består af Ellen Hyllemose, Lise Nørholm og Camilla Nørgård. Vi har med jævne mellemrum lavet fællesprojekter ved siden af hver vores praksis. Et fælles, ikke defineret rum, der som regel tager form og bygges op gennem dialog med det aktuelle sted, under selve opbygningen af udstillingen.

Udstillingen kan ses fra d. 28.10 til 18.11 2017, torsdage og fredag 13-17, lørdage 11-15.
Velkommen til fernisering fredag d. 27.10, kl. 17-20.

Elliscavator, Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand. Pirpa 2017.

Elliscavator, Det allestedsnærværende (utilsigtede) springvand. Pirpa 2017.


Pirpa er et kunstnerdrevet udstillingssted, som laver udstillinger der på forskellige måder forholder sig til Grønttorvet og den forvandling, der sker på stedet fra industriel arbejdsplads til boligbyggeri.