0
0
Back to All Events

EAMON O'KANE "FROEBEL STUDIO: INSTITUT FOR KREATIVITET"


  • Det Fynske Kunstakademi, Odense Jernbanegade 13 Odense, 5000 Denmark (map)
Eamon O'Kane, Froebel Atelier: Institut for Kreativitet.

Eamon O'Kane, Froebel Atelier: Institut for Kreativitet.

Pressemeddelelse, marts 2019

Det Fynske Kunstakademi inviterer til åbningsreception på udstillingen Froebel Studio: Institut for Kreativitet - en interaktiv installation for børn og voksne af billedkunstner Eamon O’Kane (IR/DK).

Udstillingen er et samarbejde mellem Odense Architecture Festival og Det Fynske Kunstakademi.

Det er en glæde at tyvstarte Odense Architecture Festival med et samarbejde mellem arkitektur, billedkunst og læring, helt i forlængelse af Bauhausskolens ånd, i 100 året for skolens grundlæggelse.

Eamon O’Kanes udstilling vises i arkitekturfestivalens centrum på Det Fynske Kunstakademi. Udstillingen er interaktiv og inviterer til at lege og bygge og fordybe sig i Bauhaus-skolens pædagogik og arkitektur. Kom og leg og byg med de mange, farvede klodser i Bauhaus-æstetik i akademiets smukke skulptursal. Den undervisende leg blev udviklet af underviseren og opfinderen af børnehaven, Friedrich Fröbel (1782-1852), en pioner inden for pædagogik. Hans tanker om læring, hans byggeklodser og hans bevægelseslege var en kilde til stor inspiration for abstraktkunstnere og for Bauhaus-bevægelsen.

Eamon O’Kane har brugt Fröbels principper i sin legende installation, der har været vist internationalt i Dublin, New York og LA og nu sættes op for første gang i Danmark. Det er en drøm for alle Kaplaklods-elskere: Der skal bygges! Reception fredag d. 15. marts 2019 kl. 16.00 på Det Fynske Kunstakademi. 

Program fredag d. 15. marts 2019:

  • 16:00 Udstillingen åbner.

  • 16:15 Velkomst ved rektor for Det Fynske Kunstakademi Lars Bent Petersen & festivalledelsen for Odense Architecture Festival Pil Lindgreen og Mira Erik.

  • 16:20 Eamon O'Kane fortæller om udstillingen; dens tilblivelse, intention og internationale turné.

Udstillingsperiode: D. 15. marts - 25. april, 2019.
Åbningstider: Dagligt, mandag til torsdag kl. 10-15.30. 

Udstillingen har i festivalperioden d. 6. - 14. april udvidede åbningstider:
Mandag til torsdag kl. 10-16. Torsdag kl. 10-20 og i weekenden kl. 11-16.

Gratis adgang for alle.