0
0

DET JYSKE KUNSTAKADEMI AFGANG 2017


  • Kunsthal Aarhus, Aarhus 13 J. M. Mørks Gade Aarhus C, 8000 Denmark
Tine Adler: Process tableau, 2017.

Tine Adler: Process tableau, 2017.

Kunsthal Aarhus præsenterer udstilling med afgangseleverne fra Det Jyske Kunstakademi. some advances in sedimentation / the things that make art viser værker af tre kunstnere, Tine Adler, Marija Griniuk og Asger Dybvad Larsen, som alle er afgangsstuderende fra Det Jyske Kunstakademi.

Den tyske kunstner Jutta Koether har bemærket, at "når du laver kunst, bliver du ofte spurgt 'Hvad sker der i kunsten?'. Men aldrig om, hvad der sker med de ting, der laver kunsten." Denne udstilling samler tre praksisser, der hver på sin måde undersøger de ting – materialer, historier og infrastrukturer – som understøtter, stimulerer og opfordrer deres kunst til at opstå.

Uanset om det foregår i atelieret, i forestillingen eller igennem samarbejde, kan det at lave kunst som proces (og den proces at forme sig en praksis som ung kunstner) ses som en krystallisering. Mange inspirationskilder, samtaler og værker introduceres, men kun visse dele bundfælder og sætter sig i et lag-på-lag mønster, som er særegent for den enkelte kunstner.

Adlers udstrakte, solmættede farver og blæverstivnede materialer tager beskueren med i en swimming pool-scenografi af evig nutid og tvivlsom modernistisk designhistorie. Med sine spørgsmål til, hvordan uddannnelsessystemer producerer og performer normalitet, trækker Griniuk kollektive kræfter (menneskelige såvel som maskinelle) med ind i udstillingsrummet og præsenterer hvad hun benævner kunstneriske biprodukter eller rester. Larsens næsten ensfarvede værker – der reducerer maleriet til dets elementære bestanddele; kanvas, pigment, blændramme – er i konstant dialog med den konceptuelle og minimalistiske kunsthistorie, men faktisk maler Larsen mere end noget andet med nål og tråd.

Udstillere: Tine Adler, Asger Dybvad Larsen, Marija Griniuk
Kurator: Kristine Siegel


Program

Lørdag d. 6. maj, kl. 15: Fernisering | Facebook event

Fredag d. 19. maj, kl. 19.30: Performance i forbindelse med Tine Adlers værk: dobbeltkoncert med s_life_before_death (DK/NO) og International Girls (DK).

Onsdag d. 24. maj, kl. 16.30–18: Åben workshop for børn i forbindelse med Marija Griniuks værk.