0
0
Back to All Events

DET FYNSKE KUNSTAKADEMI, AFGANG 19 "MELLEM STENEN OG DEN HÅRDE GRUND"


  • Det Fynske Kunstakademi, Odense Jernbanegade 13 Odense, 5000 Denmark (map)
Mellem stenen og den hårde grund

Pressemeddelelse, maj 2019

Det er igen tid til Akademiets traditionsrige afgangsudstilling, og i år afslutter otte studerende deres uddannelse fra Det Fynske Kunstakademi. Udstillingen finder sted i Skulptursalen i Akademiets nye hjem i den gamle museumsbygning på Jernbanegade 13 i hjertet af Odense.

Årets afgangsudstilling har titlen MELLEM STENEN OG DEN HÅRDE GRUND, og her kan man se værker af de dimitterende kunstnere Allan Cruz, Heidi Phoebe Nicolaisen, Jesper Nørbæk, Magnus Fischer Vind, Morten Warborg Hansen, Nanna Katharina Jensen, Nina Helledie og Simon Fiil.

Afgangsudstillingen, som i år er kurateret af Karen Vestergaard Andersener, er én af Akademiets vigtigste årlige begivenheder, i og med at et nyt hold unge kunstnere her får mulighed for at vise deres arbejder for et større og bredere publikum. I år foregår Afgang i den tidligere Fyns Kunstmuseums klassiske skulptursal på Jernbanegade 13, som også udgør Akademiets nye centrale beliggenhed.

På udstillingen slåes alvorlige toner an, med værker der rejser nogle af følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske i vores tidsalder? Bliver vi mast af dagligdagens bekymringer og storpolitiske problemer, hvilke længsler går vi rundt med? Hvis vi som menneskehed nu står klemt, hvor går vi så hen? På storpolitisk plan ses den amerikanske præsident Donald Trumps udmeldinger, Modi-regeringens voldsomme indlandspolitik i Indien og Brexit i Storbritannien, som udtryk for store omvæltninger, der på samme tid kan virke fjerne, men hvad med det nære, hvad møder vi lige her og nu?

MELLEM STENEN OG DEN HÅRDE GRUND er en afgangsudstilling, der tager et snapshot af disse tematikker, og hvis du tænker, at du allerede ved eller kan forestille dig, hvordan det billede ser ud, så håber vi, du bliver overrasket. På udstillingen kan du bl.a. møde dine livretter som skulpturer, et fiktivt firma, hvis reklamer for førsteverdensklasse-produkter ruller over skærmen hen til en summende massagestol i et sortbeklædt rum videre mod undersøgelser af menneskets udveksling med maskinen og den måde, hvorpå vi omgås hinanden i hverdagens trummerum og virtualitet. Hvis hverdagen var en trykkoger, så tager de 8 dimittender temperaturen, inden eller imens det hele brænder på, og retter kritisk opmærksomheden mod samfund, miljø, politik, økonomi, psykologi, etik, videnskab og teknologi. 

Fernisering: Torsdag d. 16. maj kl. 17.00 - 21.00.
Udstillingsperiode: D. 16. maj - 27. juni, 2019.
Åbningstider: Åbent dagligt mandag til torsdag, kl. 10.00 - 15.30.
 

Earlier Event: May 16
GRUPPEUDSTILLING "UNFUNCTIONALITY"
Later Event: May 17
FESTIVALEN THESMOFORIA