0
0
Back to All Events

DEN FRIE UDSTILLIING 2017


  • Den Frie Udstillingsbygning, København 1 Oslo Plads København Ø, 2100 Denmark (map)

Den Frie Udstilling er Danmarks ældste kunstnersammenslutning, der blev stiftet i 1891 af datidens betydeligste danske billedkunstnere i protest mod den censurerede udstilling på Charlottenborg.

Målet var at skabe et alternativ til det etablerede kunstliv og muliggøre en fri og uafhængig kunst – en tendens der spredtes over hele Europa i samme periode. Frigjort fra de traditionelle institutionelle rammer, kunne Den Frie Udstilling vise ny og eksperimenterende kunst. Af samme grund har Den Frie Udstilling en betydelig plads i dansk kunsthistorie og kulturliv, hvor summen af de mange årlige udstillinger vidner om udviklingen i dansk kunst over et århundrede.

Den Frie Udstilling har i dag 53 medlemmer, og sammenslutningen arrangerer årligt en udstilling i Den Frie Udstillingsbygning, der giver medlemmerne mulighed for at vise deres nyeste værker.

Den Frie Udstilling 2017
Gennem tiden har Den Frie Udstilling antaget mange former og forskellige koncepter er blevet afprøvet. I år får videokunsten et helt særligt fokus, og der bliver til lejligheden bygget en biograf i udstillingsbygningens midterste sal.

Deltagende kunstnere på årets udstilling: Camilla Berner, Ebbe Stub Wittrup, Elle Klarskov Jørgensen, Elsebeth Jørgensen, Emil Westman Hertz, Finn Reinbothe, Freddie A. Lerche, Hein Heinsen, Henriette Heise, Henrik B. Andersen, Henrik Plenge Jakobsen, Jesper Christiansen, Jytte Høy, Jørgen Michaelsen, Kirsten Lockenwitz, Kristine Kemp, Leif Kath, Lis Nogel, Maria Finn, Mette Winckelmann, Mikkel Carl, Morten Stræde, Nils Erik Gjerdevik, Pernille With Madsen, Peter Holst Henckel, Pia Rönicke, Signe Guttormsen, Sophia Kalkau, Søren Jensen, Søren Lose, Thorbjørn Lausten, Torben Ebbesen, Ulrik Heltoft.

Samt gæsteudstillere: Eva Kotátková, Feministisk Kollektiv Uden Navn, Kristian Schrøder, Louise Haugaard Jørgensen, Lærke Lauta, Pablo Pijnappel, Sebastian Schiørring, Tamar Guimarães & Kasper Akhøj og Vladimir Tomic & Ana Pavlovic

Udstillingsudvalget i år består af Camilla Berner, Jørgen Michaelsen og Ebbe Stub Wittrup.

Fernisering: Fredag d. 10. marts, kl. 17-20 | Facebook event

Earlier Event: March 9
SARAH SZE "TIMEKEEPER"
Later Event: March 10
LUISE SEJERSEN "METANOIA"