0
0

CITIZEN X – HUMAN, NATURE AND ROBOT RIGHTS


  • Øregaard Museum, Hellerup Ørehøj Alle 2 Hellerup, 2900 Denmark
Pedro Neves Marques "The pudic relation between machine and plant", 2016.

Pedro Neves Marques "The pudic relation between machine and plant", 2016.

Øregaard Museums forårsudstilling giver et nutidigt blik på menneske, natur og teknologi og handler om rettigheder og etik. Den tager afsæt i begrebet slave, fordi Øregaards bygherre, Johannes Søbøtker, var ud af en slægt af plantageejere og embedsmænd på St. Croix i Dansk Vestindien. I Øregaards historiske rammer giver 7 unge samtidskunstnere deres bud på spørgsmål om identitet, og rettigheder i dag. Man kan også møde en helt ny robot, Amy, der er udviklet i Kina og her vises for første gang i Norden. Citizen X - Human, Nature, and Robot Rights markerer 100-året for salget af de Vestindiske øer til USA.

Da de Vestindiske øer blev solgt i 1917, skete det efter en afstemning i Danmark, hvor kvinder for første gang havde stemmeret. Men den lokale befolkning på øerne blev ikke spurgt. De vestindere, hvis forfædre engang var blevet tvangsimporteret som arbejdskraft fra Afrika, blev dermed undertrykt igen. Salget af øerne indgår således i historien om demokrati og rettigheder, som siden  Oplysningstiden i 1700-tallet er blevet udvidet til stadig flere mennesker og områder.

En sort frøtjener. En androidpige, der taler med en genmodificeret majsplante. Et virtuelt sted, som giver mulighed for globalt borgerskab. En robot, som med usikker stemme taler om sig selv. På udstillingen giver 7 kunstnere af forskellig etnicitet hver sin vinkel på spørgsmål om identitet, borgerskab, rettigheder og etik, som er aktuelle i dag. Hvor der på Søbøtkers tid var et tydeligt, socialt hierarki mellem mennesker, natur og teknologi, er disse grænser i dag sat i skred. Ordet robot betyder oprindelig ‘tvangsarbejder’ eller ’slave’. Man kan spørge, hvem der i fremtiden er herre over hvem: menneske eller robot?

”Vi viser ikke denne udstilling for at placere skyld. Den brutale omstændighed, at nogle mennesker blev gjort til slaver af andre, var en del af datidens samfundsindretning, som vi i dag kun kan  beklage. Men historien kan vi ikke ændre på. I stedet kan vi skærpe vores bevidsthed om de faktorer og værdier, som har præget vestlig kultur lige siden filosoffen Aristoteles i antikken lancerede sine idéer om forholdet mellem den ‘fribårne’ og ’slaven’. Med udstillingen Citizen X ser vi med både nysgerrige og kritiske øjne på vores egen tid, hvor rettigheder og etik er i skred pga. den teknologiske udvikling og socioøkonomiske forhold. Værkerne af de 7 unge, begavede kunstnere giver ingen svar – de stiller spørgsmål til os og vores tid. Det er netop det, god samtidskunst gør. På Øregaard arbejder vi løbende med husets historie og udgav i 2010 bogen Øregaard – Tiden, kunsten & den vestindiske forbindelse. Nu ser vi fremad”, siger museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.

Veit Laurent "Kurz Fettgrässli (Pleurozia)", 2013 (Styrofoam, lim, akrylmaling, gelé, træ, elektroniske dele, metal, plastik blomster og sten). Tilhører kunstneren og Johan Berggren Galleri.

Veit Laurent "Kurz Fettgrässli (Pleurozia)", 2013 (Styrofoam, lim, akrylmaling, gelé, træ, elektroniske dele, metal, plastik blomster og sten). Tilhører kunstneren og Johan Berggren Galleri.

Alfred Echout "Tarairiu kvinden", 1641.  Nationalmuseet Danmark

Alfred Echout "Tarairiu kvinden", 1641.  Nationalmuseet Danmark


Menneske, natur og robotter
Den persiske kejser Kyros den Store (6. årh. f. Kr.) er ophavsmand til den første menneskerettighedserklæring, som inspirerer antikkens grækere og siden romerne. I den vestlige oplysningstid i 1700-tallet kulminerer kampen for menneske- og borgerrettigheder. Med den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776, der inspirer den franske revolution i 1789 og giver genlyd i resten af Europa, stadfæstes det, at alle ‘er skabt lige’ med ‘umistelige rettigheder’.

Men selv om Oplysningstidens idealer har gået deres sejrsgang verden over, fortsætter undertrykkelse og udnyttelse af mennesker under både velkendte og nye former. Samtidig udvides det rettighedsbegreb, som skulle sikre det enkelte menneskes værdighed, nu også til at dække natur og teknologi, så mennesket ikke længere står ‘alene’ med sine privilegier. Hvis man tror på, at verden i dag befinder sig i en accelererende klimakrise, anskues naturen ikke længere som et passivt objekt, mennesket kan styre, men også som et subjekt, hvis liv vi må respektere. Og i lyset af den lige så hastige tekno-videnskabelige udvikling fremtræder kunstig intelligens og robotter ikke – som tidligere – kun som redskaber, der skal tjene os i vores liv, men også som væsner med en form for eget liv.

Kunstnerne på udstillingen
Samtidskunstnerne på udstillingen præsenteres ikke som aktivister, der kæmper for én politisk sag. De har forskellige interessefelter og arbejder med sammenhænge og konflikter i vores samtid, der  har relevans for udstillingens tema. Værkerne spænder fra maleri og skulptur over film til installationer i museumsrummet og suppleres af en formidlingsstation med adgang til særligt udvalgte playlister på internettet. De deltagende samtidskunstnere har aldrig før været vist på et kunstmuseum i Danmark.

DIS "Bina48", 2015.

DIS "Bina48", 2015.

Udstillingen viser værker af:
Ajay Kurian (f. 1984), US
Albert Eckhout (ca. 1610-1665), NL
C.W. Eckersberg (1783-1853), DK
Christopher Kulendran Thomas (f. 1979), UK
DIS (2010), US
Jens Juel (1745-1802), DK
Masar Sohail (f. 1982), DK/IR
Veit Laurent Kurz (f. 1985), D
Pedro Neves Marques (f. 1985), PR
Tabita Rezaire, (f. 1989), FR/DK/SA.

Citizen X- Human, Nature, and Robot Rights er tilrettelagt i samarbejde med kurator Toke Lykkeberg.

Fernisering: Torsdag d. 2. marts, kl. 16-18 | Facebook