0
0
Back to All Events

CHRISTOFFER BIRKKJÆR & DUARTE FILIPE "EVEN"


  • Overgaden - Institut for Samtidskunst, København Overgaden Neden Vandet 17 København, 1414 Denmark (map)
 Christoffer Birkkjær og Duarte Filipe, 2017. Real time rendering fra udstillingen Even.

Christoffer Birkkjær og Duarte Filipe, 2017. Real time rendering fra udstillingen Even.

Pressemeddelelse, marts 2018

Med "Even" giver billedkunstner Duarte Filipe og digitalkunstner Christoffer Birkkjær publikum mulighed for at komme på en rejse, hvor tegningen iscenesættes som et en kropslig oplevelse.

Over en længere periode har den portugisiske billedkunstner Duarte Filipe og den danske digitalkunstner Christoffer Birkkjær givet sig selv til opgave at undersøge potentialer i relationen mellem klassisk tegneteknik og computervisualisering. Sammen har de arbejdet hen imod et fælles sprog og en arbejdsmetode, hvor de to medier i et ligeværdigt forhold kan krydsbefrugte hinanden. Det er der kommet udstillingen Even ud af – her udfoldes et enkelt tegnet værk på spektakulær vis igennem digitale greb. Såvel tegning som den digitale værktøjskasse er udviklet ud fra det fælles regelsæt i én samlet tilblivelsesproces, således at det todimensionelle papirværk er blevet rumliggjort og har fået nye dybder og krop i kraft af det virtuelle medie.

Publikum inviteres med ind i resultatet af dette tværæstetiske samarbejde, som tager sin start ved præsentationen af den flade papirtegning udstillet på klassisk vis på en hvid væg. Men fortsætter man bagom væggen, åbner der sig et black-box-scenarie, der inviterer til en mere kropslig sansning af tegningens dybere lag. Her bliver tegningens streger, kontraster og flader konstant animeret på ny igennem live-renderinger af forskellige udsnit, som projiceres i rummet – oplevelsen af udstillingen og tegningen er derved aldrig den samme. Det tilsyneladende abstrakte motiv afslører nu dybe, omsluttende landskaber med floder, dale og bjerge og giver mulighed for at udforske detaljer og elementer af tegningen, som ved første blik let kunne overses.

Med Even anlægger de to kunstnere et eksperimenterede perspektiv på en af billedkunstens grundlæggende udtryksformer – tegningen – i sammenkoblingen med vor tids avancerede digitale muligheder og giver publikum en kropslig og visuel oplevelse af at komme helt ned i materien på det traditionelle todimensionelle medie.

Duarte Filipe (f. 1984) er uddannet fra Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam og har udstillet i Lissabon, Düsseldorf, Amsterdam og København. Christoffer Birkkjær (f. 1986) er uddannet fotograf og har en bachelor fra Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev. Han har skabt digitale installationer til blandt andet Nobel Museum i Dubai, Experimentarium i Hellerup og Skovgård Museet i Viborg.

Fernisering: Fredag d. 6. april, kl. 17-20.
Udstillingsperiode: d. 7. april – 27. maj 2018.

Earlier Event: April 6
CARL KRULL "RESONANCE"
Later Event: April 6
GROUP SHOW "HELVEDET OPLØSER SIG"