0
0
Back to All Events

CASPER COSMUS ALSØE "55°39’57.3”N 12°32’40.1”E"


  • Galleri 1,4 m3, København Ny Carlsberg Vej 26 København, 1760 Denmark (map)
Casper Cosmus Alsøe, 55°39’57.3”N 12°32’40.

Casper Cosmus Alsøe, 55°39’57.3”N 12°32’40.

Pressemeddelelse, maj 2019

Billedkunstner Casper Cosmus Alsøe er inviteret af Galleri 1,4 m3, der består af et gadevindue, til at skabe en udstilling, der kan opleves døgnet rundt. Med tanke på verdens klima- og miljøudfordringer skaber Alsøe en installation, der forholder sig kritisk til vores forbrugerkultur, samtidig med at der anes en optimisme, hvilket kommer til udtryk i Alsøes materialevalg.

Til Galleri 1,4 m3 skaber Casper Cosmus Alsøe en totalinstallation, der kombinerer materialer som er inspireret af byfornyelse, neon- og butiksskilte samt miljøvenlige byggematerialer. Værket er på sin vis både en romantisk drøm om neonlyset og reklameskærme, som lyser byen op. Omvendt er det også en kritisk kommentar til, hvordan vi som forbrugere udnytter verdens ressourcer uden omtanke for hvilke konsekvenser det må have. Værket skal derfor ses i stærk tilknytning til at optræde i en vestlig hovedstad, som er ved at gøre sig bevidst om sit ansvar i de miljø- og klimaudfordringer verden står overfor.

Værket består af fotografi, som er inkjetprintet på genbrugspapir. Det beskyttes af et epoxymateriale, som er økovenligt: ECOpoxy. Epoxy er ellers kendt for at være stærkt miljø- og sundhedsskadeligt. Alsøe har blandet UVpigmenter i epoxyen, som giver en blid farvetone i normalt lys, men som bliver selvlysende i mørke. I dagtimerne vil objekterne fremstå normale og i nattetimerne vil de lyse op.

Casper Cosmus Alsøe er uddannet fra Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole i 2013 og fra Glasgow School of Art i 2017. Alsøe arbejder med installationer og fotografi som tilsammen bliver objekter, der på forskellig vis inkluderer elementer af lyd, bevægelse og lys. I sin kunst er Alsøe optaget af udelukkende at benytte miljøvenlige eller genbrugte materialer.

Galleri 1,4 m3 er et kunstnerdrevet udstillingssted, der har åbent 24 timer i døgnet. Udstillingsstedet måler 2,16 x 1,13 x 0,57 meter, og består af et gadevindue. Således får alle folk glæde af kunsten.

Vi glæder os til at byde på et glas til fernisering fredag d. 7. juni, kl. 17-19.

Fernisering: Fredag d. 7. juni, kl. 17-19.
Udstillingsperiode: D. 7. juni - 30. juni, 2019.

Galleri 1,4 m3 og udstillingen er venligst støttet af:
Vesterbro Lokaludvalg og Københavns Kommunes Rådet for Visuel Kunst.