Back to All Events

BOGLANCERING: JAVIER TAPIA "ALL CAN BE USED AGAIN(ST)"

  • Christianshavns Bogfestival, København 6 Arsenalvej København, 1436 Denmark (map)
Javier Tapia "All can be used again(st)," 2018 (bogomslag).

Javier Tapia "All can be used again(st)," 2018 (bogomslag).

Pressemeddelelse, april 2018

I forbindelse med Christianshavns Bogfestival fejrer Javier Tapia lanceringen af sit nye bogprojekt All can be used again(st), udgivet på Forlaget Escho, lørdag d. 21. april, kl. 12-20.

All can be used again(st) er resultatet af en række undersøgelser af repræsentationshistorien, der er fundet i encyklopædier, magasiner, gamle fotografier fra loppemarkeder og i personlige albums. Størstedelen af værkerne er lavet som collager, med fokus på det trykte billedes insisterende kommunikative potentiale; den bagvedliggende historie, dets mening og kontrast.

Dette bogprojekt sigter mod at fremhæve det potentielle forhold, som eksisterer mellem forskellige billeder og den iboende egenskab til at skabe nye betydninger. Værket kan ligeledes ses som en metafor, eller en kommentar, til de mange forskellige samtids diskussioner omhandlende politik, race, immigration, humor, kunsthistorie og naturen. Ligeså vidt som motiverne i bogen finder deres plads, og som titlen allerede benævner, skaber forholdet mellem de valgte billeder, som ikke originalt er produceret eller trykt for at blive sat sammen, nye betydninger og kontraster.

Javier Tapia bor og arbejder i København (f. 1976). Han er oprindeligt fra Chile og har boet i Danmark siden 2002. Javier har studeret på Det Kgl. Kunstakademi mellem 2004 og 2010, og har bl.a. udstillet i Danmark, Los Angeles - USA, Santiago – Chile, Köln - Tyskland og Istanbul – Tyrkiet.

Boglancering: Lørdag d. 21. april 2018, kl. 12-20.
Lanceringen er en del af Christianshavns Bogfestival.