0
0
Back to All Events

ART IN THE MAKING: FRA IDÉ TIL MESTERVÆRK (EN UDSTILLING OM KUNSTVÆRKETS TILBLIVELSE)


  • Statens Museum for Kunst, København Sølvgade 48-50 København, 1307 Denmark (map)
 Alessandro Casolani (italiensk, 1552/53-1607), Kvinde der betragter et dødningehoved, rødt og sort kridt / olie på lærred, SMK.

Alessandro Casolani (italiensk, 1552/53-1607), Kvinde der betragter et dødningehoved, rødt og sort kridt / olie på lærred, SMK.

Pressemeddelelse, Januar 2018.

En ny udstilling på SMK diskuterer, hvordan kunstnerisk kreativitet har udfoldet sig gennem tiden og gør op med den romantiske idé om den ensomme kunstner – geniet, der i et øjebliks beruselse skaber et enestående mesterværk uden for tid og sted.

Paolo Veronese, El Greco, Rembrandt, Edgar Degas, Nicolai Abildgaard, Bertel Thorvaldsen, Christen Købke, P.S. Krøyer og mange flere af kunsthistoriens store mestre og deres mesterværker kan hele foråret opleves på SMK. Udstillingen Art in the Making kigger kunstnerne over skuldrene og giver indblik i de overvejelser, de har haft, da de skabte deres værker.

For hvordan bliver et kunstværk til? Hvordan opstår idéen, og hvilke processer går værket igennem, før det er færdigt? Det forsøger udstillingen at give bud på og inviterer publikum til at følge eksempler på den kunstneriske proces fra idé til færdigt værk.

Gennem mere end 150 tegninger, grafiske værker og malerier – fra det 15. til det 20. århundrede – kan man udforske sammenhængen mellem skitser og færdige værker – og undersøge, hvordan kunstnerisk kreativitet har udfoldet sig på forskellig vis gennem tiden.

Med på udstillingen er sjældent viste værker fra Den Kongelige Kobberstiksamling og en række hovedværker fra bl.a. Louvre i Paris, British Museum i London, The Metropolitan Museum of Art i New York og Nationalmuseum i Stockholm.

 Giovanni Francesco Barbieri kaldet Guercino, To studier af liggende halvnøgen mand, Rødkridt, 264 x 165 mm. SMK, Den Kongelige Kobberstiksamling.

Giovanni Francesco Barbieri kaldet Guercino, To studier af liggende halvnøgen mand, Rødkridt, 264 x 165 mm. SMK, Den Kongelige Kobberstiksamling.

 Giovanni Francesco Barbieri kaldet Guercino, Den døde Kristus begrædt af to engle, Olie på kobber, 36,8 x44,4 cm. London, National Gallery.

Giovanni Francesco Barbieri kaldet Guercino, Den døde Kristus begrædt af to engle, Olie på kobber, 36,8 x44,4 cm. London, National Gallery.

Myten om det kreative geni
Myterne, om hvordan et kunstværk bliver til, er mange. Fælles for dem alle er imidlertid den antagelse, at kunstnere er udstyret med særlige kreative evner, der adskiller dem fra andre mennesker. Inspiration, evnen til at få øje på muligheder skjult for almindelige dødelige samt en altopslugende arbejdsindsats er de tre oftest forekommende ingredienser i myterne om, hvordan kunst bliver til. Udstillingen Art in the Making punkterer myterne og viser, at kreativitet i høj grad er en arbejdsproces. Og at de fleste kunstnere skaber et kunstværk gennem håndværk og hårdt arbejde, hvor masser af skitser går forud for et færdigt værk.

 N.A. Abildgaard, Arkitekturstudie til Terents’ komedie ”Pigen fra Andros” 3. optrin, Blyant, pen, sort blæk, brun lavering, forhøjet med hvidt på beige papir, 348 x 316 mm. SMK, Den Kongelige Kobberstiksamling.

N.A. Abildgaard, Arkitekturstudie til Terents’ komedie ”Pigen fra Andros” 3. optrin, Blyant, pen, sort blæk, brun lavering, forhøjet med hvidt på beige papir, 348 x 316 mm. SMK, Den Kongelige Kobberstiksamling.

 N.A. Abildgaard, Jordemoderen forlader Androspigens hus. Simo fortæller Davus at han regner barselfærden for bedrageri Terents’ komedie ”Pigen fra Andros”, 3. optrin, Olie på lærred, 157.5 x 128.5 cm. SMK.

N.A. Abildgaard, Jordemoderen forlader Androspigens hus. Simo fortæller Davus at han regner barselfærden for bedrageri Terents’ komedie ”Pigen fra Andros”, 3. optrin, Olie på lærred, 157.5 x 128.5 cm. SMK.

Et helt livs forskning
Udstillingen Art in the Making er blevet til på baggrund af seniorforsker og leder af SMK’s Forskningscenter for Tegnekunst Chris Fischers livslange forskning i ældre tegnekunst. Fischer er en internationalt anerkendt forsker i tegnekunst og har bl.a. lavet udstillinger på Louvre i Paris, Uffizierne i Firenze, Courtauld Gallery i London og Museum Boijmans Van Beuningen i Rotterdam. Han er verdens førende forsker i den italienske renæssancekunstner Fra Bartolommeo, som sammen med Leonardo da Vinci, Rafael og Michelangelo er højrenæssancens fire mest betydningsfulde kunstnere

Til udstillingen udgives et omfattende katalog af Chris Fischer, hvor den kreative proces fra idé til færdigt billede undersøges trin for trin i en række værker. Forfatteren ser også på andre faktorer som bl.a. tradition, økonomi og samfundets krav, der har spillet ind på værkerne.


Hovednavne på udstillingen

Internationale hovednavne på udstillingen er:
Hans Holbein d.Æ. (Tysk, 1460-1470 - 1524), Vittore Carpaccio (Italiensk, Ca. 1460 - Ca. 1526), Donato Bramante (Italiensk, 1444 - 1514), Fra Bartolommeo (Italiensk, 1472 - 1517), Paolo Veronese (Italiensk, 1528 - 1588), Federico Barocci (Italiensk, 1528 - 1612), El Greco (Græsk, 1541 - 1614), Guercino (Italiensk, 1591 -1666), Rembrandt van Rijn (Hollandsk, 1606 - 1669), Giovanni Antonio Pellegrini (Italiensk, 1675 - 1741), Jean-Baptiste Greuze (Fransk, 1725 - 1805), Edgar Degas (Fransk, 1834 - 1917).

Danske hovednavne er:
Nicolai Abildgaard (1743 - 1809), Jens Juel (1745 - 1802), Bertel Thorvaldsen (1770 - 1844), Christen Købke (1810 - 1848), P.S. Krøyer (1851 - 1909), Niels Larsen Stevns (1864 - 1941), Edvard Weie (1879 - 1943).

Størstedelen af udstillingen består af sjældent viste værker fra Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK, men udstillingen viser også værker fra internationale samlinger som fx British Museum, London, The National Gallery, London, Ashmolean Museum, Oxford, The Metropolitan Museum of Art, New York, Royal Collection, Windsor Castle, Fondation Custodia, Paris, Louvre, Paris, Rijksmuseum, Amsterdam, Nationalmuseum, Stockholm.

Earlier Event: February 8
URSULA REUTER CHRISTIANSEN "SKARPRETTEREN"
Later Event: February 8
SLOW. - EN AFTEN OM DET DYRISKE