Back to All Events

ANNE TORPE "SHELF LIFE"


  • RØM, København Grønttorvet 24 Valby, 2500 Denmark (map)

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Pressemeddelelse, 20. oktober 2017:

RØM er stolte over at præsentere SHELF LIFE - en soloudstilling af billedkunstner Anne Torpe.

Udstillingsstedet RØM er en tidligere papirhandel, hvor massive ståreoler stod side om side i et klaustrofobisk virvar af materialer; pap, papir, poser, cellofanruller, snor og indpakningsartikler. Her var reolerne placeret langs væggene i rummet, og da det brune gulv blev støbt tilbage i 1950’erne, lod man kun gulvmassen løbe til kanten af reolerne, hvorfor fraværet af dem i dag er tydeligt markeret. Torpe udfordrer dette symbolske nærvær ved at flytte reolerne fysisk tilbage i rummet igen, ikke som praktiske objekter, men i stedet som en skulpturel installation. På væggene hænger afmonterede masonithylder fra reolerne, der tilsammen danner klynger af oliemalerier, som samler sig til store mosaiklignende relieffer. På den måde bevæger Torpe sig både på det konkrete og det symbolske plan i udstillingen.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

SHELF LIFE er et begreb, der benyttes i forbindelse med, hvor længe en vare er egnet til at stå som hyldevare i en butik. Når varens ’shelf life’ ophører, må den ikke længere sælges, hvilket imidlertid ikke betyder, at varen ikke længere ”fungerer”. Ligesom med Grønttorvet, der er ophørt med at fungere som et konkret ”Grønttorv”, hvor bygningerne og rummene dog stadigvæk fungerer. Titlen SHELF LIFE er samtidig at forveksle med begrebet still life – opstillede billeder – hvilket netop er kendetegnende for Torpes motiver i udstillingen.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Et særligt gennemgående motiv er potteplanter i forskellige afskygninger samt artefakt-lignende figurer. Torpe leger med sammensætningen af to forskellige former i sit valg af motiv ud fra en intuitiv tiltrækning af den enkelte form som malerisk figur, der tilsammen skaber en ny fælles fortælling. Hvor figurerne til tider fremtræder stiliseret, som silhuetter eller arketyper, malet i unaturlige farver, er der noget uformelt og legende ved Torpes samlede udtryk. Man fornemmer en vekselvirkning mellem en bevidst konstrueret opbygning af maleriet og maleriets eget liv.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Malerierne hænger sammen vertikalt i serier af 4 hylder. Hyldernes placering tæt side om side og i flere rækker på væggene, giver dog beskueren mulighed for både at læse dem vertikalt og horisontalt, så det enkelte maleri (à 4 hylder) træder i baggrunden for det samlede indtryk. Man vil således også kunne betragte den enkelte hylde som et værk i sig selv.

Anne Torpe "SHELF LIFE" 2017, RØM.

Anne Torpe (f. 1981) er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi i 2009 og har udstillet i både ind- og udland. SHELF LIFE er hendes tredje soloudstilling i år og kan opleves til og med den 18. november 2017.

Fernisering: Fredag d. 27. oktober 2017, kl. 17–20 | Facebook event
Åbningstider: Torsdag 13-17 / Fredag 13-17 / Lørdag 11-15 / eller efter aftale.


RØM er et eksperimenterende udstillingssted drevet af billedkunstnerne Louise Langgaard, Jakob Hunosøe, Anne Torpe, Jeanette Hillig samt kurator og kunstformidler Rebekka Elisabeth Anker-Møller.

Earlier Event: October 27
BORCHS BUTIK: UDVALGTE SAMARBEJDER
Later Event: October 27
DES HUGHES "KEEPER OF HEADS"