Back to All Events

ANNE DYHR & LUNA SCALES "CORPUS DELICTI" 📷

  • OK Corral & LOKALE, København Rolighedsvej 9 & Griffenfeldsgade 27 København Denmark (map)
“corpus delicti," OK Corral, 2019. Foto: Tomas Skovgaard.

“corpus delicti," OK Corral, 2019. Foto: Tomas Skovgaard.

Pressemeddelelse, april 2019

corpus delicti er latin og betyder 'forbrydelsens genstand'. Med udstillingen udfordrer Anne Dyhr og Luna Scales vores forståelse af og sans for det normale gennem værker, der kompromisløst visualiserer et liv med henholdsvis psykiske lidelser og fysisk handicap.

Kunstnerne Anne Dyhr og Luna Scales vandt i 2018 KE-prisen. De to kunstnere blev udvalgt blandt 30 udstillende kunstnere på Kunstnernes Efterårsudstilling og fik med prisen muligheden for en fokusudstilling kurateret af kuratorduoen I meter Icorpus delicti er resultatet.

Udstillingen er en satellitudstilling, der breder sig over de to udstillingssteder OK Corral og LOKALE, som ligger i gå- og cykelafstand fra hinanden på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg.

Anne Dyhr arbejder med fotografi i et udvidet felt og skaber assemblager, der synliggør sindets kaos og sårbarhed i et samfund, der bliver stadig mere stringent. Gennem fotografi visualiserer hun sin egen krop placeret og malplaceret i hjemlige omgivelser. Disse elementer – kroppens position, beklædningen, interiøret og stemningen – gentages, abstraheres og viderebearbejdes i skulpturelle elementer opbygget af dagligdagen og hjemmets materialer. Dyhr formår at skabe et intimt rum, hvor kroppen, psyken og tingenes rammer udfordres. Det står i skarp kontrast til den næsten skødesløse arrogance, hvormed værkelementerne er sammensat, der gør værkerne fandenivoldske i deres udtryk.

Luna Scales “FLIR T420,” 2015, OK Corral. Foto: Tomas Skovgaard.

Luna Scales “FLIR T420,” 2015, OK Corral. Foto: Tomas Skovgaard.

“corpus delicti," OK Corral, 2019. Foto: Tomas Skovgaard.

“corpus delicti," OK Corral, 2019. Foto: Tomas Skovgaard.

Anne Dyhr “Til en lejlighed / Settlement,” 2017-2019, OK Corral.  Foto: Tomas Skovgaard.

Anne Dyhr “Til en lejlighed / Settlement,” 2017-2019, OK Corral.
Foto: Tomas Skovgaard.

Luna Scales tager i sine videoværker afsæt i den vestlige kunsthistories ikoniske portrætter af nøgne kvindekroppe. Der er ligefrem noget barokt over den henslængte krops iscenesættelse i mørket – et greb, der går igen i flere af hendes værker. Brugen af få virkemidler skaber en hypersensitivitet overfor enhver kropslig bevægelse fra det filmede subjekts side. Det er også, hvad gør os opmærksomme på, at dette subjekt, der stiller sig til skue for vores blikke, har en krop med nedsat funktion og handicap. Med værkerne gør Scales den personlige historie om et liv og en dagligdag med handicap til en visuel, almengyldig fortælling og placerer sig uden at blinke blandt de største kunstnere i historien.

Anne Dyhr “Til en lejlighed / Remains,” 2017-2019. Foto: Tomas Skovgaard.

corpus delicti er et samarbejde mellem I meter I og Kunstnernes Efterårsudstilling.

Kuratorerne bag meter er Louise Lassen Iversen og Rie Hovmann Rasmussen. Siden 2017 har de skabt udstillinger, der undersøger og udfordrer samfundets strukturer gennem kunsten. De arbejder for lige repræsentation af kvindelige som mandlige kunstnere samt minoritetstemmer. Kunstnernes Efterårsudstilling er en censureret udstilling for samtidskunst. Den blev dannet i år 1900 og har siden fungeret som en demokratisk foranstaltning og døråbner indtil den professionelle kunstverden.

Udstillingen er støttet af:
Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst - Københavns Kommune og Nørrebro Lokaludvalg.

Fernisering: Fernisering fredag d. 3. maj | Facebook event
Kl. 17-19: Fernisering på LOKALE.
Kl. 17-21: Fernisering på OK Corral.
Kl. 18: Åbningstale på LOKALE.

Udstillingsperiode: 4. - 24. maj 2019.

“corpus delicti," LOKALE, 2019. Foto: Tomas Skovgaard.

“corpus delicti," LOKALE, 2019. Foto: Tomas Skovgaard.

Luna Scales “Physical Status Report,” 2018, LOKALE. Foto: Luna Scales.

Luna Scales “Physical Status Report,” 2018, LOKALE. Foto: Luna Scales.

Luna Scales “Position,” 2019, LOKALE. Foto: Tomas Skovgaard.

Luna Scales “Position,” 2019, LOKALE. Foto: Tomas Skovgaard.

Luna Scales “Nearer” 2016, LOKALE. Foto: Tomas Skovgaard.

Luna Scales “Nearer” 2016, LOKALE. Foto: Tomas Skovgaard.

LOKALE
Griffenfeldsgade 27, Nørrebro.
Åbningstider: Fre-Lør (samt tors d. 23. maj): Kl. 13-17.

OK Corral
Rolighedsvej 9, Frederiksberg
Åbningstider: Ons-Lør: Kl. 13-17

Walk n' talk med Anne Dyhr og Luna Scales
Torsdag d. 23. maj, kl. 17 på LOKALE | Facebook event

D. 23. maj inviterer meter til walk n’ talk i forbindelse med satellitudstillingen corpus deliciti. Det starter kl. 17 på LOKALE. Sammen med kuratorassistent Patricia Breinholm Nielsen og kunstnerne Anne Dyhr og Luna Scales tager vi på en tur, der runder de to udstillingssteder, udstillingen corpus delicti breder sig over.

Aftenen starter hos LOKALE, hvor de to kunstnere vil fortælle om udgangspunktet for deres respektive værker. I LOKALEs store butiksvinduer er værker fra Anne Dyhrs serie Til en lejlighed / Remains udstillet, mens man indenfor kan opleve tre af Luna Scales videoværker. Dernæst vil vi sammen bevæge os videre mod OK Corral på Rolighedsvej 9, ca. 10 minutters gang fra LOKALE og anden halvdel af udstillingen. Her vil kunstnerne fortælle om deres arbejdsprocesser og påvirkninger, og det vil være muligt at stille spørgsmål. Aftenens talk vil blive modereret af kuratorassistent Patricia Breinholm Nielsen.