0
0
Back to All Events

AMIR KHOJASTEH, NEDA ZARF SAZ & MARYAM EIVAZI "COLLECTORS ITEMS – THE IRANIAN CONNECTION"


  • Galleri Tom Christoffersen, København Skindergade 5 København, 1159 Denmark (map)
Maryam Eivazi: Untitled, Archimedes Series, 2019 (Akryl, oliefarve og blyan på linned, 126 x 103 cm).

Maryam Eivazi: Untitled, Archimedes Series, 2019 (Akryl, oliefarve og blyan på linned, 126 x 103 cm).

Pressemeddelelse, maj 2019

Galleri Tom Christoffersen kan med stolthed præsentere udstillingen Collectors Items – The Iranian Connection. En gruppeudstilling med Amir Khojasteh, Neda Zarf Saz & Maryam Eivazi.

Neda Zarf Saz: Untitled No. 12/14 + Untitled No. 13/14, 2017. Fra Illusion Series (2018) (Træpind fotografi, maling, tråde, harpiks, 148 x 2 x 2 cm).

Neda Zarf Saz: Untitled No. 12/14 + Untitled No. 13/14, 2017. Fra Illusion Series (2018) (Træpind fotografi, maling, tråde, harpiks, 148 x 2 x 2 cm).

Amir Khojasteh (f. 1988)
I ekspressive portrætter behandler Amir Khojasteh begrebet frygt. Inspireret af politiske forhold rundt om i verden, især deres indflydelse på Iran, udforsker kunstneren politiske magtstrukturer, herunder konceptet diktatur, i en ekspressiv malerisk stil med henvisninger til kunsthistorie, populærkultur og hans personlige liv.

Neda Zarf Saz (f. 1981)
Zarf Saz udforsker tidslighed og flygtighedens øjeblikke. Inspireret af naturen og landskabet fastfryser og gentager Zarf Saz øjeblikke af tid og undersøger den skrøbelige sammenkobling imellem idéen om det sublime landskab, og hvordan tiden ser ud ætset på et objekt.

Maryam Eivazi (f. 1980)
Kunstnerens fascination af maleri kan dateres tilbage til da hun som 14-årig første gang stiftede bekendtskab med Willem de Koonings maleri ’Woman III’. Stadig i dag kan man fornemme inspirationen fra netop dette maleri i Eivazis værker, hvor hun i et abstrakt billedsprog undersøger maleriets potentiale og muligheder.

Galleri Tom Christoffersen ønsker at rette en stor tak til Claus Busch Risvig, Carbon 12, Etemad Gallery, Amir Khojasteh, Neda Zarf Saz og Maryam Eivazi for at muliggøre en mangeårig drøm for galleriet – at facilitere en udstilling med iransk samtidskunst i Kbh.

Amir Khojasteh: The Thinker in yellow room, 2018 (Olie på lærred, 35 x 28 cm).

Amir Khojasteh: The Thinker in yellow room, 2018 (Olie på lærred, 35 x 28 cm).

Kurateret af Claus Busch Risvig & Mikkel Amby.

Fernisering: Fredag d. 24. maj, 2019. Kl. 17-20.
Udstillingsperiode: D. 24. maj – 15. juni, 2019.