0
0
Back to All Events

AFSLUTNINGSFEST FOR CAMP INGRID

  • Skovsnogen - Deep Forest Artland, Kibæk Døvlingvej (overfor Døvlingvej 2) Kibæk, 6933 Denmark (map)
Marika Seidler, Voks-skoV.

Marika Seidler, Voks-skoV.

Pressemeddelelse, juni 2019

Fredag d. 5. juli afholder Camp INGRID sin store afslutningsfest, og I er selvfølgelig inviteret!

Festen løber af stablen fra kl. 15-17.30, og her kan I opleve alt, hvad pigerne har lavet på lejren i løbet af ugen. Der vil være performances, lydopførelser, skulpturer og meget, meget mere. Camp INGRID vil sørge for snacks, og dertil vil der være mulighed for køb af øl, vand og vin, samt is fra det lokale Hveddegaard. Vi glæder os til at se jer alle sammen til en super festlig dag i det grønne!

Bedste hilsner
De Grønne Pigespejdere
& Skovsnogen - Deep Forest Artland

Skovsnogen er placeret over for Døvling-vej 2, 6933 Kibæk. Parkering til Camp INGRID og afslutningsfesten kommer til at foregå i den sydlige del af skoven med indkørsel fra Sdr. Ommevej.


100 unge piger former fremtidens samfund
i en skov mellem Billund og Herning

Udstyret med en god portion gåpåmod vil 100 unge piger i uge 27 omdanne udstillingsstedet Skovsnogen – Deep Forest Art Land til fremtidens spejderlejr. De skal bygge deres egne boliger, stå bag performances og eksperimentere med mad og konservering. De grønne pigespejdere samarbejder med Skovsnogen – Deep Forest Artland, om en camp, der vil give unge piger et fællesskab, hvor de prøver sig selv af på nye måder. De grønne pigespejdere har 100 års erfaring med lejrliv og med at lave udfordrende aktiviteter i naturen. Skovsnogen har på kort tid opbygget et stærkt brand indenfor samtidskunst i nye rammer. Med partnerskabet vil de to foreninger bringe det bedste fra deres verdener sammen og forny både pigespejderne og introducere nye målgrupper til Skovsnogens univers.

Girl power
”Det er drømmen, at campen bliver et statement over al den power og det potentiale, som unge piger indeholder, men alt for ofte holder tilbage, fordi de ikke tror på sig selv. For nogle af deltagerne vil det være nyt at bo i en camp og sove udendørs en hel uge, andre kommer ud af komfortzonen ved at medvirke i en performance og andre igen ved at indgå nye bekendtskaber,” siger lejrchef og pigespejder Maria Kristiane Brauner Pedersen. Med campen vil Skovsnogen – Deep Forest Art Land og De grønne pigespejdere give de unge piger mulighed for at prøve forskellige udtryksformer af. ”En camp er noget, vi opbygger i fællesskab, og alles evner skal i spil, for at vi kan komme i mål. En camp er samtidig også flygtig. Den er et øjebliksbillede, hvor vi ikke skal tænke på, hvilket eftermæle vi får, og derfor kan vi føle os mere fri til at være tilstede i det. Flygtigheden understreger også et unikt fællesskab for dem, der er lige nu, lige her,” siger Kristina Taaning, daglig leder af Skovsnogen – Deep Forest Art Land.

Vildskab og værker
På campen bliver deltagerne kastet ud i mange nye og forskellige aktiviteter. Der vil blive bygget telte, tårne og frie rumlige konstruktioner, lavet faner og dragter, hugget totempæle, produceret nye sange, fremstillet duftgranater til lejrbålet - og meget andet!

Spejderbevægelsen har altid været optaget af at gøre børn og unge beredte til livet. Det kalder i dag på evner til at tænke kreativt, stille spørgsmål, undre sig og kaste sig ud i udfordringer.

”Vores samarbejde med Skovsnogen – Deep Forest Art Land betyder, at vi får rammerne for at give de unge piger mulighed for at øve sig i at tænke kreativt, samarbejde, bygge prototyper, lave fejl og prøve igen,” siger Maria Kristiane Brauner Pedersen, lejrchef for INGRID. Kristina Taaning, der er daglig leder af Skovsnogen – Deep Forest Art Land, glæder sig også over, at Skovsnogen kan lægge natur til et sådan event. ”Vores mission er at åbne kunsten og det kreative op for så mange som muligt, der måske ikke føler sig hjemme i den verden normalt. Med campen her kombinerer vi lejrliv, spejder, girl power og kunst. Vi er så spændte på at se, hvilke aftryk deltagerne sætter på Skovsnogen – Deep Forest Art Land,” siger hun.

INGRID – Deep Forest Art Camp finder sted i uge 27 hos Skovsnogen. Campen afsluttes med en fest, hvor alle nysgerrige er velkomne til at se, hvad deltagerne har lavet i ugens løb.


Om De grønne pigespejdere

  • De grønne pigespejdere er Danmarks største pigefællesskab med 4000 medlemmer fordelt på 120 lokale spejdergrupper i hele Danmark.

  • Gennem udfordrende aktiviteter i øjenhøjde får de piger til at turde mere.

  • De blev etableret d. 4. maj i 1919 og fejrer 100-års jubilæum i år.

  • De er det eneste spejderkorps i Danmark, der udelukkende er for piger, og som ledes af kvinder.

  • Se mere på pigespejder.dk

Om Skovsnogen – Deep Forest Art Land

  • Skovsnogen – Deep Forest Art Land blev etableret i 2009 i samarbejde med Friluftsrådet.

  • Det er et udstillingssted for samtidskunst midt i en skov.

  • Stedet er kendt for sine nyskabende samarbejder med blandt andet erhvervslivet.

  • Udstillingsskoven er altid åben for gæster og det er gratis at gå rundt mellem kunstværkerne.

  • Se mere på skovsnogen.dk


2019.
kvinde monument

Kunstprojekter i forbindelse med INGRID Deep Forest Art Camp

Nanna Abell vil bygge en arbejdsstation op i skoven bestående af en smeltedigel, et tørrestativ og et læhegn af rafter, der også har funktion som en billedcollage af udklip fra moderne parfumereklamer. Her skal der i ugens løb fremstilles duftgranater sammen med pigerne ud af grankogler. Grankoglerne dyppes i smeltet bivoks tilsat forskellige æteriske olier. Når koglerne brændes på lejrbålet introducerer de et nyt duftunivers, som indeholder andre forestillinger og stemninger, og som kontrasterer til skovens miljø. I pauserne eller om aftenen ved lejrbålet vil Nanna Abell fortælle om lugtesansens betydning i vores hverdag og om parfumens kulturhistorie fra magi og mystik til idag tilsat anekdoter om Chanel, Cleopatra og Napoleon.

Lisbeth Bank & Pernille Bøggild vil opføre et udkigstårn af granrafter i skoven. De vil derefter sammen med pigerne beklæde tårnets sider med indsamlede materialer fra skov og eng, som skal væves ind i konstruktionen. Når tårnet er færdigt vil det være muligt for en person ad gangen at kravle op i tårnet og overskue lejren oppefra. Men værket handler i lige så høj grad om fællesskabet og erfaringerne med at bygge det op: om at kravle rundt som væverfugle og vævermyrer og bringe teknologi, natur, maskuline og feminine værdier sammen. Værket afsluttes med en performance, hvor kunstnerne og pigerne maler sig som urfolk med hvidt ler, sort jord og gul okker og med blomster og kviste i håret, og således camoufleret bevæger sig rundt på stigerne og væver dem til.

Benedikte Bjerre vil lave et monument til minde om de første 100 år af De grønne pigespejderes eksistens i Danmark. Monumentet udformes som en scene med små kvinder lavet af fundne træstykker, der samlet skal forestille en spejderlejr. Pigerne står selv for at snitte og bemale figurerne ud fra en simpel fremgangsmåde. "For 100 år siden var det ikke oplagt at kvinder gik med dolk og byggede deres egne spejderlejre, og i vores tid er det på grund af den digitale udvikling ikke nødvendigvis oplagt at børn får mulighed for at snitte med dolk overhoved. Verden har været igennem både en ligestillings revolution og en digital revolution siden pigespejderne først startede deres arbejde, og det er netop det mit monument skal markere" (Benedikte Bjerre). Efter sommerlejren vil scenen med figurerne blive støbt i bronze og sat tilbage i skoven.

Signe Boe vil deltage med en workshop omkring opfindelsen af en ny sang, som skal resultere i en lydinstallation på ugens sidste dag. Udgangspunktet for workshoppen er, at hun og pigerne starter med at synge nogle eksisterende sange og taler om hvad en sang skal kunne og hvordan vi husker igennem sang for at handle. Ud fra sange og samtaler opfinder pigerne derefter deres egne sanglinjer, som synges og dokumenteres i form af lydoptagelser. Signe Boe arbejder videre med optagelserne ved at opklippe og remixe dem til en lydcollage, som opføres om fredagen. Der vil således ikke blive efterladt et permanent værk i skoven. Men værket vil leve videre i form af en sang, med tekst og notation, som pigespejderne selv kan synge i fremtiden.

Ea Borre & Ragnhild May vil bidrage med det skulpturelle lydværk Vindspejlet, som tidligere har været opstillet på Ofelia Plads i København. Vindspejlet er en bevægelig skulptur af bemalet stål og samtidig et kompositorisk værk, der bearbejder lyden af vinden i skoven. Udover lydskulpturen vil Ragnhild May desuden opføre en performance sammen med nogle af pigerne fra lejren. I performancen benytter hun et selvbygget instrument af blokfløjter i forskellige størrelser samt lavfrekvente orgelpiber. Instrumentet er inspireret af verdens første stemmesyntese-maskine fra 1791, som bestod af "kunstige lunger" og mekanisk styring af luft, og som anses for en af de allerførste cyborgs, hvor menneske og maskine smelter sammen. I performancen vil stemme-maskinen omdanne hele rummet til et kollektivt instrument.

Biba Fibiger vil støbe en gruppe kolber i porcelæn, som skal graves ned i Skovsnogen. I første del af hendes workshop vil hun sammen med pigerne indsamle urter fra skovbunden såsom skovsyre, skovmærke, brændenælder og konvaller og herudfra lave en snaps, som vil blive lagret i porcelænskolberne. I anden del af workshoppen, efter at snapsen er filtreret, bæres kolbe-skulpturerne igennem skoven ud til fire grave, hvor de forsigtigt sænkes ned og dækkes af jord. Eftersom alt i jorden arbejder sig opad vil kolberne med tiden presses op til jordoverfladen igen, mens deres overflade gradvist vil ændres af jordens enzymer. Værket er inspireret af en gruppe arkaiske parfume-flakoner fra Davids Samling i København. Det kredser om emner som religion, videnskab, reinkarnation og tid.

Jacob O. Henry vil bygge en åben rumlig struktur af spejdernes traditionelle byggematerialer rafter, reb og snor med udgangspunkt i tipien, som den kendes tilbage fra indianerkulturerne i Nordamerika. Opbygningen af strukturen foregår i en improviserende dialog med det omgivende landskab og uden et færdigt billede i hovedet. Kunstneren reagerer spontant på ideer, efterhånden som de opstår, men også betinget af rafternes geometriske natur og muligheder. Når byggeriet er færdigt, vil strukturen stå tilbage som en åben arkitektur eller abstrakt skulptur, som pigerne selv har mulighed for at bygge videre på eller indtage som værested.

Sophie Hjerl vil lave en workshop med titlen I O /, hvor pigerne får mulighed for at repræsentere sig selv både fysisk-skulpturelt og indgå i et virtuelt rum. I den skulpturelle del vil hver af deltagerne indgravere en totempæl med tre ord som angiver hvor de kommer fra, hvor de står nu og hvor de er på vej hen. Pælene opsættes i en cirkel i skoven, som ord-skulpturer frosne i tid. I den virtuelle del af workshoppen vil pigerne selv danne en cirkel, hvorfra de vil udføre en koreografi i forhold til et abstrakt fugleperspektiv, som også er punktet i et VR værk, som Sophie Hjerl laver til situationen. Værket handler om at undersøge vores dobbelteksistens i det fysiske og virtuelle rum, og hvordan vi eksisterer som kropslige og sproglige væsner på tværs af disse rum.

Heidi Hove vil sammen med pigerne frembringe totempæle af sammenstykkede træstubbe, som skal forestille nutidige pigespejdere i uniform. Totempælene bliver hver mellem 3 og 4 meter høje. De enkelte stubbe bearbejdes hver for sig og sættes herefter sammen. Nogle af stubbene vil være kantede eller kubistiske, mens andre vil udskæres mere organisk, så de som helhed får et fragmentarisk udtryk. Totempælene kan både opfattes som symboler på fællesskab og på sammensathed. De er desuden vartegn, der markerer lejren som et særligt sted, i stil med de oprindelige totempæle fra den Nordamerikanske indianerkultur, som de henviser til.

Marianne Skaarup Jakobsen vil konstruere en keramisk skulptur bygget op af brændte ler- og stålelementer samt af ubrændt ler og gipsafstøbninger, som tilføjes på stedet. Skulpturen kan opleves som en emotionel form, der både er under opbygning og nedbrydning, og som gennem årstiderne langsomt vil ændre sig i udveksling med naturen. Marianne Skaarup Jakobsen vil også bidrage med en workshop med titlen Raw Material Forest Lab, hvor hun sammen med pigerne vil sætte fantasien fri og bygge åbne konstruktioner af rafter, reb og snor samt skovens egne materialer. Inspirationen til konstruktionerne er skulpturer af den kvindelige kunstner Jackie Winsor, som blander naturmaterialer og abstrakt form.

Sophus Ejler Jepsen & Cecilie Bendixen deltager med Skibelundteltet, som er Vejen Kunstmuseums mobile billedværksted. Her i Skovsnogen vil de oprette et selvbygget tekstil-laboratorium, hvor der skal eksperimenteres med plantefarvning, broderi og med at knytte dragter af jute sammen med pigerne. I Skovsnogens forskellige habitater går kunstnere og deltagere på jagt efter jord, bark, rødder og planter, som bringes tilbage i teltet, hvor de fundne ting koges med garner og bruges til at farve og brodere dragterne med. Workshoppen bringer deltagerne tæt på naturens materialer, steder og farvekvaliteter. Det er inspireret af at bruge folkekunst og gamle traditioner, og den følsomhed der findes her, til at opdatere spejderbevægelsens uniformer og æstetik til 2019.

Nicole Cecilie Bitsch Pedersen vil vise resterne af et arkæologisk fund fra oldtiden i tre dele: en gong af metal; en forkullet træstruktur som har været brugt til at holde gongen; og et instrument til at slå på gongen. I en montre ved siden af viser hun et Kort over nattehimlen i form af et forkullet træstykke med små diamanter, der reflekterer himlens lys. Kunstneren vil desuden lave en workshop, hvor hun sammen med pigerne vil bygge små lyd-instrument-skulpturer til at undersøge skjulte lydkvaliteter i den omgivende natur. I instrumenterne kombineres elektronik, støj, skulptur og natur til at opfange og skabe nye lyde.

Marika Seidler har organiseret en performance-vandring omkring åen i Skovsnogen med titlen Å vil liv: en vandringrejse gennem landskabet og flydende på åen for 6 piger ad gangen. Undervejs på vandringen møder deltagerne 4 performere, som på forskellig vis inddrager dem sanseligt og skærper deres forståelse for åens liv og af åen som symbol på at træffe valg på vej i livet. Et filmhold optager vandringerne, som efterfølgende redigeres til en samlet film. Marika Seidler vil også lave workshoppen Voks skoV, hvor hun og tre performere vil guide pigerne til at lave land-art og improvisation i skovens forskelligartede områder med fokus på at skabe et fortroligt fællesrum. Dagene afsluttes med en stor samlet performance for venner, familie og gæster.

Nils Elvebakk Skalegård deltager med en figurativ betonskulptur, der skal modelleres og støbes på stedet. Skulpturen har fået navnet Sovende Konge og forestiller en mandsskikkelse i 1:1, som sover sig gennem årstiderne. Ved siden af betonskulpturen plantes en hængebirk, som ved plantningen er 2 meter høj, men som med tiden vil vokse sig større til den helt dækker over kongen. Nils Elvebakk Skalegård vil til åbningen af sommerlejren også lave en lydperformance, hvor han via ekko-effekter og improvisation på en elguitar fortolker rummet mellem træerne som et særligt lydunivers.

Vladas Suncovas vil lave en workshop, hvor han med pigerne vil bygge rumlige strukturer såsom telte og møbler ud af præfabrikeret CNC skåret krydsfinér. I workshoppen undersøges nye gør-det-selv byggemetoder og fremgangsmåder og hvordan de kan anvendes kreativt til at skabe en lejr, som den kunne se ud i fremtiden. Kunstnerens originale strukturer er lavet i et modulært design, som gør dem lette, mobile og foldbare i modsætning til spejderlejrens traditionelle rafte-konstruktioner. Fordi de består af ensartede moduler kan strukturerne let kombineres med hinanden så de danner større enheder. De åbner mulighed for nye måder at være sammen i og med naturen.

Pernille Kapper Williams vil bidrage med et stort lejrflag samt en række mindre patruljeflag til sommerlejren. Billederne på flagene males med make-up såsom øjenskygge og rouge med udgangspunkt i farver udvalgt af pigerne, der deltager i lejren. De malede billeder bliver så fotograferet digitalt og forstørret op, hvorefter de printes på tekstil og sys om til flag. Lejrflaget vil hver morgen blive hejst op i en flagstang, mens de mindre flag kan indgå i pigernes daglige patruljering og andre aktiviteter i skoven.

Søren Aagaard vil stå for en mad-workshop med overskriften Naturens Forråd, der strækker sig over to dage. Første dag vil gå med at bygge et køkken op i skoven med rygeovn, jordovn og BBQ og med at ryge og sylte råvarer og finde spiselig ting i skovbunden. Anden dag går med at tilberede maden, dække bord og servere til et stort fælles middagsmåltid. Søren Aagaard vil undervejs i workshoppen fortælle om forskellige emner omkring madkultur, forråd, stenalderen, fremtidens mad m.m. og Magnus Kaslov er inviteret til at berette om forbindelsen mellem det nordiske køkken og dansk guldaldermaleri.

Earlier Event: July 5
RICHARD MOSSE "INCOMING"
Later Event: July 5
SELINI HALVADAKI "SIGHT-SEEING"