0
0
Back to All Events

ACADEMY OF TAL R


  • Louisiana, Humlebæk 13 Gl Strandvej Humlebæk, 3050 Denmark (map)
Tal R. Foto: Noam Griegst.

Tal R. Foto: Noam Griegst.

Over det sidste tiår har Louisiana etableret en markant samling af især malerier af den danske kunstner Tal R (f. 1967). Museet finder det derfor naturligt at føje netop ham til Louisianas udstillingsrække med samtidskunstnere, der har maleriet i fokus: Peter Doig i 2015, Daniel Richter i 2016 og altså Tal R i 2017. Samtidig er det tyve år siden, at Tal R havde sin debut i museumsverdenen ved sin deltagelse i Louisiana-udstillingen 1997, Ny kunst fra Danmark og Skåne.

Academy of Tal R er en omfattende udstilling, der for første gang giver et overblik over de sidste 20 år, kunstneren har været aktiv. Siden 1990’erne har Tal R som en af de mest markante kunstnere i sin generation udstillet rundt om i verden, i Europa i særdeleshed, og hans kunst indgår i mange centrale samlinger. Han er en kunstner, der tilsyneladende med lethed og betydelig visuel effekt udfolder sig frit mellem maleri, tegning, collage, kunstnerbøger og skulptur.

Tal R, November, 2015, pigment rabbit glue on canvas, 172 x 123 cm. Private Collection.

Tal R, November, 2015, pigment rabbit glue on canvas, 172 x 123 cm. Private Collection.

Tal R, "Frisoren", 1999, ball-pen on paper, 82.5 x 58 cm. Private Collection.

Tal R, "Frisoren", 1999, ball-pen on paper, 82.5 x 58 cm. Private Collection.

Udvalget af udstillingens værker er Louisianas bud på væsentlige sammenhænge i Tal R’s produktion: 55 malerier fra perioden 1996 til nu; collagebilleder fra 1997 til 2008; omkring 30 kunstnerbøger fra 1996 til nu; 32 skulpturer fra 2005 og frem; 25 tegninger fra 1997 til 2015 samt en række nye værker, som ikke tidligere har været udstillet.

Nok er Tal R’s kunst tydeligt bundet til materiale og stof, men også som fortæller har han helt fra starten haft et engagement og et særligt øje for oversete, skjulte og fortrængte rum og for mennesker i det moderne liv. Alt hvad der går imod ensretning har hans interesse og er en ressource for hans tænkning og fantasi. Der er ifølge Tal R ingen lige vej frem gennem livet i forhold til kunstnerisk erkendelse og et personligt udtryk. ”Livets akademi” sætter sporene, og vi finder dem på udstillingen i 1990’ernes tegninger fra ”Baghaven” og frem til de tomme butiksfacader i de helt nye værker.

Tal R, Keyhole, 2016, Nøglehul, Pigment og harelim på lærred, 240 x 188 cm © Paradis/Tal R - Copenhagen. Foto: Anders Sune Berg.

Tal R, Keyhole, 2016, Nøglehul, Pigment og harelim på lærred, 240 x 188 cm © Paradis/Tal R - Copenhagen. Foto: Anders Sune Berg.

Tal R, The Bend, 2016, Pigment and rabbit glue on canvas, 172 x 140 cm. © Louisiana Museum of Modern Art. Donation: The New Carlsberg Foundation.

Tal R, The Bend, 2016, Pigment and rabbit glue on canvas, 172 x 140 cm. © Louisiana Museum of Modern Art. Donation: The New Carlsberg Foundation.

Med rollen som en lidt ensom ulv i forhold til akademisk indlæring og samtidig i opposition til 1990’ernes udpræget politiske kurs, blev Tal R tvunget til at definere maleriet på sin egen vitale og tidssvarende måde. Man kan sige, at hans kunst fungerer som en slags portaler for erfaringer og følelser, som kun den enkelte kan give den endelige mening og fylde.

Udstillingen vises efterfølgende på Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam, Holland.

Museets åbningstider:
Tirsdag - fredag kl. 11-22.
Lørdag, søn- og helligdage kl. 11-18.
Mandag lukket.