0
0
Back to All Events

30 DAGES PERFORMANCE I ASTRID NOACKS ATELIER "STEDET ER LEVENDE"


  • Astrid Noacks Atelier, København Rådmandsgade 34 København N, 2200 Denmark (map)
I

Stedet er levende

30 dages performance i Astrid Noacks Atelier
D. 1. - 30. juni, 2019. Hver dag kl. 20.00.
Alle er velkomne i Rådmandsgade 34.

Stedet er Levende foregår i en periode, hvor det historiske baggårdsmiljø rundt om Astrid Noacks Atelier bygges om til dyre lejeboliger. Det er del af en generel tendens i København, hvor bevaringsværdige, kunstneriske og rekreative miljøer bliver revet ned til fordel for boligbyggeri, der giver profit til private entrepreneurer. Med Stedet er levende markerer vi den forhandling der sker mellem fortid og nutid, mellem dødt og levende, i og rundt om Astrid Noacks Atelier; Vi ønsker at give liv til atelieret, at befolke baggården og markere at Astrid Noacks Atelier lever videre som et offentligt mødested trods gentrificeringen. Med 30 dages performance vil vi holde historien som refleksionsrum åbent og i live; Astrid Noacks Atelier og baggården dannede ramme for en af de første danske kvindelige billedhuggere.

Baggården, der omgiver Astrid Noacks Atelier, er et sjældent bevaret eksempel på et Københavner-baggårdsmiljø fra 1860’erne. I 2016 blev atelieret og to mindre depotrum restaureret med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Både atelier og depotrum bevares, mens den omkringværende bevaringsværdige arkitektur og et kunst- og kulturmiljø for og med lokale beboere og mange andre, ødelægges. Miljøet i baggården var et pluralistisk, internationalt og lokalt kunstnermiljø. Det var både for dem, der ikke havde alternativer, og dem der havde masser. Astrid Noacks Atelier vil for fremtiden ligge klemt inde mellem tre høje boligblokke med en smal passage fra gaden. Samtidig vil bygningerne bagest i baggården, der rummede et miljø med øvelokaler, lydstudier og værksteder blive renoveret og lejet ud til markedspriser.

Astrid Noacks Atelier er et tværæstetisk kunstrum, der holder historien om en kvindelig kunstner i live. Astrid Noack var en af Danmarks første professionelle kvindelige billedhuggere, som støt arbejdede sig op igennem en mandsdomineret kunstverden. Hun boede og arbejdede i atelieret i perioden 1936-1950, og baggården er lige så meget en del af fortællingen om hende, som vi gerne vil huske. Huset ud mod Rådmandsgade (der nu er revet ned i byggeprocessen) var på Astrid Noacks tid en købmandsforretning – her købte hun tobak og udviklede et tæt venskab med familien i huset. Venner kunne ringe til købmandsforretningen og bede om at tale med Astrid Noack. Og det var på dette hus’ loft, at Astrid Noack husede frihedskæmpere under 2. verdenskrig. Det var i baggården, at hun købte et pund klejner, og det var her at hun på daglig basis var med til at skabe et levende og gæstfrit miljø fyldt med udvekslinger mellem internationale kunstnere, danske kollegaer, handlende, beboere og småerhverv i lokalområdet.

Mød op i juni; se performances og markér at stedet er levende, hæng ud bagefter og drik en kop the, en øl eller en sodavand fra den billige bar og tag dine venner med.

Stedet er levende er arrangeret af Sara Hamming og Lukas Racky.


PROGRAM FOR “STEDET ER LEVENDE”
Beskrivelser af de enkelte performances kan snart læses på Astrid Noacks Ateliers hjemmeside.

  • Lørdag d. 1. juni:
    Astrid Noack
    Victor Valqui Vidal

  • Søndag d. 2. juni:
    KompasKlipning
    Annika Nilsson

  • Mandag d. 3. juni:
    Fra nedrivningsarkivet
    Felix Becker m.fl.

  • Tirsdag d. 4. juni:
    Shivering lashes on a turquoise ground
    Evita Tsakalaki
 & Antonia Harke

  • Onsdag d. 5. juni:
    In duo with earth
    Birgitte Skands

  • Torsdag d. 6. juni:
    Metalklange
    Kristoffer Raasted

  • Fredag d. 7. juni:
    A night among the horses
    Julia Müllner, Antonia Harke & Angela Bundalovic

  • Lørdag d. 8. juni:
    Skin Tonic & Woven Wounds
    Amalie Bergstein og Camilla Lind
    Co-lab: Musiker Karis Zidore, kunstner Adrian Delafontaine og Ingrid Skulidottir

  • Søndag d. 9. juni:
    _Under Construction_
    Ágnes Grélinger & Kalliopi Siganou

  • Mandag d. 10. juni:
    Green fields
    Thjerza Balaj & Andreas Haglund

  • Tirsdag d. 11. juni:
    Tårnby får besøg - efter filmen E.T
    Boaz Barkan & Andreas Liebmann

  • Onsdag d. 12. juni:
    Leaves of memory
    David Sebastián og Lopez Restrepo

  • Torsdag d. 13. juni:
    Oplæsning af Gertrude Stein:
    "Stykker til at spille" med en introduktion til Gertrude Steins skuespil

    Gertrude Stein Selskabet v/ Solveig Daugaard, Laura Luise Schultz, Oskar Sjøgren og Tania Ørum

  • Fredag d. 14. juni:
    Invisible Occupation
    Gabrielle Le Bayon

  • Lørdag d. 15. juni:
    Zeamietyderne eller Kvinden, Krigeren og Den Gamle Mand
    de9trin: Christine Schøtt, Mads Mazanti Jensen, Jakob Draminsky Højmark og Peter Vadim

  • Søndag d. 16. juni (2 performances):
    Noter om huller, åbninger og skåle
    Ninna Bohn Pedersen

    Påklædning
    NA (Nellie Park og Astrid Randrup)

  • Mandag d. 17. juni:
    sketch #2
    Karin Bergman

  • Tirsdag d. 18. juni (2 performances):
    Relatable
    Vincent Jonsson

    The Laughing Game
    Antoinette Helbing

  • Onsdag d. 19. juni:
    A test in space
    Naja Lee Jensen

  • Torsdag d. 20. juni:
    Dagbøger 1988 – 2019
    Camilla Graff Junior

  • Fredag d. 21. juni (2 performances):
    Anja Franke hos Astrid Noack
    Anja Franke

    Solhvervsperformance
    Nanna Katrine Hansen

  • Lørdag d. 22. juni:
    Arbejder
    Charlotte Bergmann Johansen

  • Søndag d. 23. juni (2 performances):
    A Long And Sticky Now
    Kristoffer Ørum

    Looking at Him from Behind  (lydværk)
    Stine Kvam

  • Mandag d. 24. juni:
    Grå Porto
    Henrik Vestergaard

  • Tirsdag d. 25. juni:
    Time travelling to Astrid Noacks Studio 1936 / 2036
    J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard

  • Onsdag d. 26. juni:
    Stubborn Figures
    Jason Dungan og Maria Zahle

  • Torsdag d. 27. juni (2 performances):
    Ode à l’oubli
    Jona Borrut

    The Catalyst
    Yvette Brackman

  • Fredag d. 28. juni:
    Past Pastures
    Marlene Bonnesen

  • Lørdag d. 29. juni:
    Dandelion
    Anna Lea Ourø

  • Søndag d. 30. juni (2 performances):
    Pling Plong-musik og klatmaleri
    Ragnhild May

    Two-women-machine-show
    Of all its Parts