0
0
 

STEDER I JYLLAND & PÅ FYN

Verden er fyldt med steder, hvor kunsten har mulighed for at udfolde sig – faktisk er der flere museer, kunsthaller og gallerier, end man kan nå at besøge på et liv. Her har vi samlet nogle af de steder i Jylland og på Fyn, som har givet os de bedste oplevelser, eller som vi drømmer om at besøge en dag. Det er slet ikke en komplet liste, men et lille arkiv til inspiration. Et arkiv som vil vokse og udvikle sig med tiden. Ved nogle af stederne finder du links til de artikler, som vi har skrevet fra, eller om, det pågældende sted her på idoart.dk, og så opfordrer vi ellers til, at du selv dykker videre via de direkte links til hjemmesiderne.

 
 
Antikmuseet, Aarhus | Foto: I DO ART Agency.

Antikmuseet, Aarhus | Foto: I DO ART Agency.

ANTIKMUSEET, AARHUS

"Museets samling består af mere end 500 gipsafstøbninger og 4000 originalgenstande fra hele middelhavsområdet, dækkende en periode fra den tidlige bronzealder til romersk kejsertid. Fordelt på ca. 1500m2 er museets rammer ideelle til skole- og familieudflugter, tegnehold, historie- og kunstinteresserede."

Victor Albecks Vej 3, 8000 Aarhus C. | Antikmuseet.au.dk | Læs mere på idoart.dk


ARoS Aarhus Kunstmuseum | Foto: Ole Hein Pedersen.

ARoS Aarhus Kunstmuseum | Foto: Ole Hein Pedersen.

ARos aarhus kunstmuseum

"ARoS byder på 7.000 kvadratmeter udstillingsareal. I tre gallerier på hver 1.000 kvadratmeter præsenteres værker fra museets samling, dvs. kunst fra 1770 til i dag. Her vises både de mange nyindkøb af dansk og international kunst samt en større præsentation af museets øvrige samling på i alt 8.000 værker."

Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.  |  Aros.dk  |  Læs mere på idoart.dk


Esbjerg Kunstmuseum | Foto: I DO ART Agency.

Esbjerg Kunstmuseum | Foto: I DO ART Agency.

ESBJERG KUNSTMUSEUM

"Esbjerg Kunstmuseum rummer en af landets fornemste samlinger af moderne kunst fra o. 1920 til i dag med værker af de mest betydelige kunstnere fra det 20. århundrede. Samlingen repræsenterer stort set en ligelig fordeling mellem de to hovedretninger, der strukturelt set kan siges at kendetegne det 20. år hundredes kunst: den realistisk-forestillende og den formfornyende abstrakte. Hele malerisamlingen er gjort tilgængelig for publikum i museets unikke åbne magasiner."

Havnegade 20, 6700 Esbjerg | Eskum.dk | Læs mere på idoart.dk


Galleri DGV | Foto: Galleri DGV.

Galleri DGV | Foto: Galleri DGV.

GALLERI DGV

"Galleriet repræsenterer anerkendte kunstnere fra både Danmark og udlandet, med hvem arrangeres skiftende separat- og gruppeudstillinger. Derudover indgår galleriet samarbejder med øvrige anerkendte samtidskunstnere, for altid at have nye spændende udstillinger. Udover aktuelle udstillinger kan der altid fremvises værker af galleriets faste kunstnere samt andre kunstnere, vi har kontakt til. Disse værker er mulige at bese i kælderen, hvor galleriet råder over flere kvadratmeter til udstilling."

Christiansmindevej 78, 5700 Svendborg I Galleri-dgv.dk


Heart Herning Museum of Contemporary Art | Foto: Heart.

Heart Herning Museum of Contemporary Art | Foto: Heart.

HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART

"HEART Herning Museum of Contemporary Art åbnede i september 2009 i en helt ny museumsbygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Tidligere hed museet Herning Kunstmuseum og havde til huse i en nedlagt skjortefabrik ejet af Aage Damgaard. Herning Kunstmuseum blev stiftet i 1977, da Aage Damgaard sammen med Herning Kommune donerede værker fra deres samlinger til museet.

Birk Centerpark 8, 7400 Herning | Heartmus.dk


Kbh Kunsthal (udstilling m. Filip Vest) | Foto: Kbh Kunsthal.

Kbh Kunsthal (udstilling m. Filip Vest) | Foto: Kbh Kunsthal.

KBH KUNSTHAL, KRABBESHOLM

"KBH Kunsthal er udstillingssted, bestående af fem udstillingsmontre ved Krabbesholm Højskole, for nyskabende og eksperimenterende kunst, fotografi, arkitektur og design. KBH Kunsthal præsenterer 3-4 udstillinger pr. semester med danske og internationale gæsteudstillere og et tilsvarende antal udstillinger med værker af skolens elver."

Krabbesholm Allé 15, 7800 Skive | Krabbesholm.dk/kbh


Kunsten Museum of Modern Art | Foto: I DO ART Agency.

Kunsten Museum of Modern Art | Foto: I DO ART Agency.

KUNSTEN MUSEUM OF MODERN ART

"Kunsten er et levende kunstmuseum, hvor der er plads til fordybelse, forundring og fascination. Museet huser en unik samling med over 4000 kunstværker af danske og udenlandske kunstnere, hvoraf størstedelen af værkerne er fra år 1900 og frem."

Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg | Kunsten.dk | Læs mere på idoart.dk


Kunsthal Aarhus | Foto: Kunsthal Aarhus.

Kunsthal Aarhus | Foto: Kunsthal Aarhus.

KUNSTHAL AARHUS

"Kunsthal Aarhus er et moderne udstillingscenter for samtidskunst i centrum af Aarhus."

J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C. | Kunsthalaarhus.dk | Læs mere på idoart.dk


Kunsthal Nord | Foto: Kunsthal Nord.

Kunsthal Nord | Foto: Kunsthal Nord.

KUNSTHAL NORD

"Kunsthal NORD er et center for samtidskunst centralt placeret i et post-industrielt kraftvarmeværk i centrum af Aalborg. Udstillingsfaciliteterne har et råt, industrielt præg, der skaber de bedste rumlige og kontekstuelle forhold for nye, overraskende og kritiske udstillinger."

Kjellerups Torv 5, 2. sal, 9000 Aalborg | Kunsthalnord.dk


Museum Jorn | Foto: Museum Jorn.

Museum Jorn | Foto: Museum Jorn.

MUSEUM JORN

"Museum Jorn rummer de samlinger, der blev skabt af kunstneren Asger Jorn fra begyndelsen af 1950'erne og frem til hans død i 1973, og som siden er fordoblet. Museet omfatter derfor ikke bare den største samling af Jorns egne værker, men også tusindvis af malerier, skulpturer og værker på papir af andre kunstnere – dels fra CoBrA og dels ældre, internationale kunstnere, der inspirerede Jorn, eller som kunstnerisk stod for det samme."

Gudenåvej 7-9, 8600 Silkeborg | Museumjorn.dk


Foto: Ole Misfeldt og Skovgaard Museet

Foto: Ole Misfeldt og Skovgaard Museet

SKOVgaard museet

"Skovgaard Museet er kunstmuseet i Viborg. Museet er en arkitektonisk perle midt i Viborgs ældste bydel og har til huse i byens gamle rådhus fra 1728. Her ved siden af Viborgs Domkirke mødes flere generationer af kunstnerslægten Skovgaard. Skovgaard Museet perspektiverer sine samlinger med særlige udstillinger, der beriger og nuancerer kunsten."

Domkirkestræde 2-4, 8800 Viborg | Skovgaardmuseet.dk | Læs mere på idoart.dk


Skovsnogen | Foto: Skovsnogen.

Skovsnogen | Foto: Skovsnogen.

SKOVSNOGEN ART SPACE

"Skovsnogen Artspace er et udstillingssted, der ikke defineres ved hjælp af vægge og tag, men som udspiller sig under åben himmel i en vestjysk skov. Skovsnogen Artspace konfronterer traditionelle forestillinger om mødet mellem kunst og publikum og formidler samtidskunsten til nye publikumsgrupper og giver kunstnere nye muligheder for at skabe og præsentere deres værker. Skovsnogen Artspace er altid åbent, altid gratis, og du er altid velkommen!"

Døvlingvej, 6933 Kibæk | Skovsnogen.dk


Trapholt | Foto: Trapholt.

Trapholt | Foto: Trapholt.

TRAPHOLT

"Trapholt er et museum for moderne kunst og design. Museet blev indviet i 1988 og ligger i en smuk park med udsigt over Kolding Fjord. Trapholt viser skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk og har blandt andet en stor samling af dansk møbeldesign."

Æblehaven 23, 6000 Kolding | Trapholt.dk | Læs mere på idoart.dk