TUMI MAGNÚSSON: GRØNTTORVET SOM ARBEJDSPLADS

Den islandske billedkunstner Tumi Magnuúson (f. 1957) fortæller i en samtale med Cai-Ulrich von Platen her om sin Pirpa-udstilling "Arbejdsvidenskab".

C: Alle kunstnere der udstiller i Pirpa bliver bedt om, på en eller anden måde, at forholde sig stedsspecifikt til Grønttorvets historie, arkitektur eller den konkrete forvandling fra industriområde til boligområde, som er i fuld gang lige nu. På hvilken måde greb du dette stedspecifikke dogme an?

T: Jeg vidste tidligt, hvad der skulle være mit afsæt; nemlig Grønttorvet som arbejdsplads. Det faktum at der lige nu fysisk bliver arbejdet på mange forskellige måder – fra de store betonknusere til rengøring med kost. Jeg lavede derfor en række film- og lydoptagelser af de arbejdsgange, der udspiller sig på Grønttorvet lige nu. Blandt dem udvalgte jeg de meste rytmiske, hvorefter jeg digitalt har presset og strukket lyd og billede, så de enkelte optagelser følger den samme rytme. Jeg har synkroniseret noget som er helt asynkront, og sætter derved fokus på hvordan vi opfatter tid.

 Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Det man ser i Pirpa er altså 6 stationer, hver bestående af en videoskærm og en højtaler, der afspiller loopede sekvenser på 30 sekunder. Det starter med den langsommste rytme, der forekommer ved noget arbejde i et cideri på Grønttorvet. Alle de andre rytmer er synkroniserede med den og bliver alt for langsomme. Dernæst skifter det over til noget, der har en lidt hurtigere rytme, og alle de andre følger så dén. Så videre, indtil den hurtigste arbejdsrytme er nået. Og så bliver det gradvist langsommere igen.

 Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Den måde værket er installeret på er meget vigtig. Der skal være tilstrækkelig distance mellem stationerne til, at man klart kan skelne mellem de enkelte videoers lyde, men alligevel tæt nok til, at de også lyder sammen som helhed. Højtalerne har jeg bygget på en meget enkel måde, så de både fungerer som reoler til skærmene og samtidigt fører lyden så tæt på billedet som muligt. Sammensmeltningen af lyd og billede er vigtig. Lyd opleves på en anden måde, hvis dens visuelle source er med, og omvendt. Udenfor galleriet står der et gammelt bord og en skammel, der kommer fra en genbrugsbutik ved siden af galleriet. De er lavet om til lydobjekter, der også indeholder arbejdsrytmer fra Grønttorvet, synkroniseret med de andre.

 Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Mange besøgende reagerer på udstillingen ved at kalde det, jeg har lavet, for musik, og jeg er meget bevidst om, at den som genre lægger sig et sted mellem musik, lydkunst og videokunst. Jeg kan imidlertid godt lide, at den kan opfattes som både det ene og det andet. Ligesom jeg ser det som endnu en dimension ved udstillingen, at man på vej til og fra Pirpa kan se den virkelighed, som udstillingen bearbejder.

 Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

C: Du har på flere af dine tidligere udstillinger brugt især hverdagsagtige arbejdsrutiner og bevægelsesmønstre som udgangspunkt for dine værker. Hvad er det ved 'arbejdet', der interesserer dig?

T: Jeg kan godt lide at arbejde. Hvad enten det er at lave kunst eller reparere hus – hvad som helst. Her er det selvfølgelig idéen, der kræver den store arbejdsindsats, men jeg har aldrig ladet mig bremse af det tidskrævende rutinearbejde i et projekt. Det er noget, der tit sniger sig ind i mine værker.

 Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Arbejde og bevægelse er væsentlige dele af det, vi hele tiden ser i vores hverdag, men måske derfor sjældent bider mærke i. Jeg kan godt lide at tage udgangspunkt i det, der er lige foran næsen på mig, og udsætte det for nogle absurde eller drillende spilleregler, der først forvrænger virkeligheden, men dernæst fremkalder en ny mulig virkelighed i beskueren.

Det er oftest gennem den digitale bearbejdning af virkeligheden, jeg når frem til det, beskueren møder. Derfor er de digitale medier et af mine vigtigste værktøjer, men jeg bruger dem med en legende distance, hvis man kan sige sådan. Jeg går efter en underliggende absurd humor, der både kan opfattes umiddelbar og samtidig pirke til vores forståelse af tid og rum.

 Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Tumi Magnusson "Arbejdsvidenskab". Foto: Pirpa.

Tumi Magnússon er født på Island, og bosat i København og Reykjavik. Han har de seneste år lavet en del stedsspecifikke lydinstallationer, men arbejder med video, lyd, maleri og  print. For nyligt udstillet på Kyoto Art Center i Japan og Reykjavik National Museum på island. Professor på Det Kgl. Danske kunstakademi 2005-11. Se mere på Tumimagnusson.com

Cai-Ulrich von Platen (f. 1955) er billedkunstner og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1973-78). Cai-Ulrich har bidraget til idoart.dk siden 2018.