TILBLIVELSEN AF ET PLADECOVER

I foråret 2015 blev jeg spurgt, om jeg var interesseret i at illustrere coveret til gruppen Dødssejlerens anden plade, som skulle udgives som EP. Dødssejleren udgav deres første album i 2014, og de spiller under genren “sørøverblues”, som er en finurlig og energifyldt blanding af jazz, rap, blues og balkan.

Jeg tænkte, at det var en fed og anderledes opgave, da jeg længe primært har beskæftiget mig med portrætter og tegneserie art. Jeg havde netop færdiggjort en serie af portrætter, som jeg kalder Litterære Rockstjerner, samt et udkast til noget som måske en dag bliver en færdig graphic novel, hvem ved.

Drengene fra Dødssejleren havde nogle ret klare idéer omkring, hvad der skulle være på coveret, og hvordan det skulle se ud. De skrev til mig at: ”Idéen er at illustrere, at vi ikke længere er til søs men bruger tiden på en tilrøget, snusket, faldefærdig rønne af en beværtning, og denne vil vi gerne have på front coveret… tænker at den kunne hænge ud over en skrænt med noget pindebrænde og brædder som eneste montering, og så må der gerne være spøgelseshus-stemning (da Ep’en kommer til at hedde ‘Spøgelser’). Til bagcoveret tænker vi 6 figurer; fra torso og op – igen med spøgelsestendenser (bandet sender selvfølgelig referencebillede). Tænker sort baggrund men oplyst bag figurerne, som måske bare lyser gennem øjnene (bare en idé)…” Jeg sprang selvfølgelig på udfordringen og kastede mig straks over arbejdet, begejstret over udsigten til at se mit eget arbejde på et vinylcover.

Trin 1) Inspiration: Mit arbejde starter altid med, at jeg leder efter inspiration forskellige steder. Det kan være i bøger, på sociale medier, i naturen, i byen eller helt andre steder, hvor jeg kan finde noget, som inspirerer mig, eller som får mig i gang med en kreativ tankeproces. Til denne opgave fik jeg inspirationen serveret af kunden. Drengene fra Dødssejleren havde nogle ret klare idéer til, hvad det var, de ville have. De havde lavet skitser, som de sendte mig, sammen med links til videoer og lignende, så jeg var ret hurtigt klar over, hvilken stil og feeling det var, de gik efter. Du kan se deres skitser herunder:

  Dødssejlerens egne skitser og referencer.

Dødssejlerens egne skitser og referencer.

Trin 2) Skitser: Ud fra det materiale jeg fik tilsendt, var jeg hurtigt i gang med skitseprocessen. Jeg fik lavet et moodboard med en hel masse forskellige inspirerende billeder og et farveskema til at guide mig ind på præcis, hvilke farver jeg ville bruge. Jeg kan godt lide at bruge moodboards til at finde den rigtige stemning frem og til at eksperimenterer med, hvilke farver og kompositioner der fungerer. Selv om jeg havde fået en del at arbejde ud fra, var der alligevel en del brikker, der skulle falde på plads. Vi ved alle, hvordan en robåd ser ud, indtil vi ser én i virkeligheden – så er der altid detaljer og proportioner, der ikke matcher dén i vores hukommelse. Under arbejdet med skitserne var der idéer, der skulle diskuteres og være enighed omkring, og dette er nemmest for alle, hvis man har noget visuelt materiale at snakke ud fra. Derfor blev der produceret en del forskellige skitser, så vi kunne tale om, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede. Oprindeligt ville gruppen portrætteres som spøgelser på bagsiden af coveret, men idéen blev ændret til, at de blev portrætteret som skrumpehoveder (en idé jeg fik efter at have set Keith Richards karakter i Pirates of the Caribbean, der viser et skrumpehoved frem af sin afdøde kone).

  Moodboard og skitser.

Moodboard og skitser.

Trin 3) Udførelse: Da de færdige skitser lå klar, handlede det om at rentegne, scanne og placere de færdige elementer, så layoutet kom til at fungere rent optisk. Når jeg rentegner, bruger jeg et gammeldags lysbord, som min onkel har bygget til mig. Groft sagt er et lysbord bare en pleksiglasplade med et lysstofrør under. Jeg lægger skitserne på lysbordet, det gode bomuldspapir ovenpå og rentegner med pensel, rørpen og en brushpen. De færdige tegninger scanner jeg i 300 dpi, og derefter redigerer jeg dem i Photoshop, så de står helt skarpt. Når alle de færdigredigerede elementer er placeret, farvelægger jeg dem i Photoshop.

Trin 4) Diskussion: Da de første tegninger og udkast var helt færdige, sendte jeg dem til gruppen, så de kunne komme med deres tanker, kommentarer og eventuelle rettelser. I denne proces handlede det om at ramme deres idé så nøjagtigt som muligt, og derfor var det vigtigt, at de deltog i processen. Når jeg arbejder med en bestillingsopgave for en klient på denne måde, fortrækker jeg at have dem med på sidelinjen, så de får mulighed for at deltage så meget i processen som overhovedet muligt. Med den slags opgaver er det også vigtigt for mig, at klienten føler en høj grad af ejerskab over det færdige produkt.

Trin 5) Færdigt forløb: Da vi havde fået de sidste detaljer på plads, og vi alle var enige, blev det færdige layout renset, og de sidste små detaljer (såsom skygger, lag og tekst) blev tilføjet. Det færdige billede konverterede jeg til trykfarver (CMYK) og gemte det som en TIFF-fil. De færdige illustrationer åbnede jeg i InDesign for at kunne gemme dem som det færdige pladecover, der skulle sendes til tryk. Filen med teksten, billederne samt skæremærkerne skulle gemmes som en samlet pakke, der skulle sendes til grafikeren, som så tog sig af den grafiske udformning af coveret.

  Den endelige illustration til pladecoveret.

Den endelige illustration til pladecoveret.

Jeg blev efterfølgende tilbudt at være med som statist i den første musikvideo til singlen ”Fuldmånens Sang”. Det var en rigtig interessant oplevelse og min første cameo. Det virkede som en fin krølle på halen og en fed måde at afslutte opgaven på. Tak fordi du læste med. ☺ Nicolai Hvidberg Jørgensen.

  Screenshot fra musikvideoen til “Fuldmånens Sang” hvori jeg blev tilbudt at være statist. ☺

Screenshot fra musikvideoen til “Fuldmånens Sang” hvori jeg blev tilbudt at være statist. ☺

Nicolai Hvidberg Jørgensen er illustrator og har taget en kandidat ved Designskolen Kolding. Nicolai har bidraget til idoart.dk siden 2016.