TEGNING PÅ KANTEN
  Tegning af Carlo Zinelli.

Tegning af Carlo Zinelli.

Dette indlæg handler om tegning; den skæve, den grimme og den anderledes tegning. Den der kræver, at vi kigger grundigt efter for at finde ud af præcist, hvad der er på spil. Den der ikke er poleret og pæn, men som vibrerer og lever.

Sidste år, i august 2015, skrev den danske tegner Rikke Villadsen en kronik i Politiken. Overskriften lød: “Vi er truet af en slags visuel demens,” og meget kort handler kronikken om den kunstneriske, eksperimenterende tegning, om forholdet mellem ord og billede, og om hvordan at den grafiske litteratur (tegneserien, om man vil) frit kan lege med forholdet mellem disse to; altså forholdet mellem ord og billede. Rikke Villadsen skriver om, hvordan at vi mennesker kan have svært ved at sanse, kapere og se værdien i den kunstneriske, grimme og formålsløse tegning. Den form for tegning, som Villadsen refererer til, kan blandt andet ses på Museum Ovartaci i Risskov ved Aarhus, går under betegnelsen “Outsider Art“, og kan opleves som en stil og strømning indenfor bl.a. den grafiske litteratur (se f.eks. Jul Gordons fantastiske tegneserie “Le Parc“).

Villadsen skriver: “Vores samfunds forhold til visuel kultur er som en kvinde, der kun kan få orgasme med batteridreven vibrator; vi har simpelthen ikke sensitiviteten til at opleve det sære billedes udtryk, vi er overstimuleret af den kapitalistiske visuelle kommunikation, der er i hovedet på os konstant og overalt. Det er i denne larm af kommerciel billedkultur, at vi overser den formålsløse og kunstneriske tegnings kvalitet. Læs Rikke Villadsens kronik – jeg synes, at den er vigtig.

  Tegninger af Jul Gordon.

Tegninger af Jul Gordon.

Jeg deler Rikke Villadsens kærlighed til den skæve tegning, og lad mig understrege, at det skæve, det grimme og det formålsløse i dette indlæg skal opfattes som noget helt og aldeles smukt, rørende og fantastisk. Her kan der findes en uventet og autentisk nerve, som man ikke møder i det perfekte, flotte, stilige og rene. Det er selvfølgelig ikke en hvilken som helst skæv, grim eller formålsløs tegning, der kan give denne autentiske følelse, men der er nogle, der kan. Og når jeg møder det, er jeg ikke i tvivl.

Disse tegninger, tegneserier, illustrationer – eller kunst, kald det hvad I vil, kan rumme en så sanselig og stemningsfuld form, at jeg kan blive direkte påvirket, når jeg ser på dem. Som en lykkefølelse, som hvis man er forelsket eller måske har erhvervet sig en eller anden genstand, man længe har villet have. Hvad det er, der gør, at en tegning falder ind under den kategori for mig, er svær at beskrive. Jeg kan ikke komme med en teoretisk forklaring. Jeg ved ikke så meget om kunsthistorie. Men jeg mærker det, når jeg ser det, og jeg tænker, at det må være en blanding af en bestemt streg, et farvevalg, en skødeløshed (der dog på en eller anden måde er komponeret sådan, som den nu skal være). Det er ikke hurtigt afkodede tegninger, de er mere komplekse. De vibrerer næsten, og står helt levende på papiret. Det er som om, at de aldrig rigtig stopper med at bevæge sig, og de dør heller ikke.

Den skæve, formålsløse tegning kan bl.a. findes i “Outsider Art” eller “Art Brut“-betegnelsen, der for mig er en vigtig kilde til visuel inspiration. Kunst lavet af ikke uddannede, ofte sindslidende, personer uden tilknytning til den officielle kunstscene. Disse mennesker udfører deres arbejde, uden hensyntagen til kunsthistorie eller kunstneriske trends. De tegner for at tegne, og de interesserer sig ikke nødvendigvis for deres værk, når det er færdigt. I denne verden kan man finde et billedsprog så unikt, at man forundres. Jeg er meget ydmyg overfor disse kunstnere, og det billedsprog der vokser ud af dem. I nogle tilfælde er det helt nye, visuelle sprog eller verdener – som om at det er noget fra en anden planet, man ser på.

Denne film om Outsider Art er fantastisk, og giver en fin indføring i den verden.

Carlo Zinellis værker er et godt eksempel herpå. Han var født i Italien og levede fra 1916 til 1976. Han fik diagnosen paranoid skitzofreni, efter at han blev hjemsendt fra 2. verdenskrig, og siden indlagt på et hospital i Verona. Han producerede over 3000 malerier samt en del skulpturer, og tegnede i sin iver ofte på begge sider af papiret. Hans værker er sarte i farverne, og meget ofte i særlige gule, grønne og røde nuancer. Der foregår en del ting i hans kompositioner: små verdener, hvor der udspiller sig mystiske hændelser eller koder, som man kan have svært ved at dechifrere. En del materiale går igen i hans billeder; ofte mennesker i silhuet, både, huse og fugle. Det giver mig associationer til hulemalerier, bayeux-tapetet og Jockum Nordstrøm.

  Tegninger af Carlo Zinelli.

Tegninger af Carlo Zinelli.

Amerikanske Henry Darger (1892-1973) var en kunstner og forfatter, der ikke rapporteres som værende psykisk syg, men blot ekstremt sky og en smule excentrisk. Han arbejdede som kustode på et hospital, og det var først efter sin død, at hans manuskrift “In the realms of the unreal” blev fundet, sammen med hundredvis af akvareller, der illustrerede historien.

Mange af hans billeder er sarte i farverne, og man forventer at møde noget rart, når man ser på dem. Men i stedet viser en del af værkerne børn, der dør eller tortureres, bliver jagtet eller hængt. Børnene i Henry Dargers akvareller er ofte nøgne og afbildes flere steder som transkønnede individer. Det er voldsomt at se på, og samtidig er billedsproget så smukt og dragende, men jeg kan kun se på hans billeder i kort tid af gangen. Det er sjældent at finde en kunstner, hvis billeder vækker så meget afsky og på samme tid forundring. Billedsiden giver mig kvalme, men farverne taler til en dyb ro, og disse to følelser er virkelig modstridende. Disse tegninger er måske ikke så grimme som er de skæve, anderledes og foruroligende.

  Tegninger af Henry Darger.

Tegninger af Henry Darger.

Charlotte Salomon, der ikke er en del af “Outsider Art” betegnelsen, levede fra 1917-1943. Hun var tysk-jødisk kunstner og født i Berlin, og hendes historie er fantastisk og tragisk på samme tid. Hun voksede op med sin far, for hendes mor begik selvmord, da hun var 9 år (og dødsårsagen blev holdt skjult for Charlotte indtil hun var i sine 20′ere). Hendes værk “Leben? oder Theater?: Ein Singspiel“, arbejdede hun med fra 1941-43. Hun var blevet sendt til Sydfrankrig i skjul for nazisterne, og boede der med sine bedsteforældre. Hun overlod efterfølgende sine over 1000 tegninger til en ven, inden hun i 1943 blev fanget af nazisterne og transporteret til Auschwitz, hvor hun kort efter blev gasset ihjel, 26 år og gravid i 4. måned.

“Leben? oder Theater?: Ein Singspiel” ligner en tegneserie, men er det i sin oprindelige form egentlig ikke. Det er en autobiografisk fortælling om hendes liv og familie. Hendes værk er ikke særligt kendt, og det optræder ikke i kunsthistoriske bøger (kun med få undtagelser). I denne forelæsning af Ariela Freedman kan du blive klogere.

Salomons billeder er helt exceptionelle. For mig falder hendes værk, trods at det som sagt ikke oprindeligt er en tegneserie, ind under kategorien “grafisk roman”, og det er som om, at det er en forløber for den eksperimenterende tegneserie, som den udfolder sig i dag. “Leben? oder Theater?: Ein Singspiel” er dog ikke rigtigt en del af denne diskurs, men som et værk bestående af tekst og billeder, burde den være det, og det argumenterer Ariela Freedman også for i sin forelæsning.

  Tegninger af Charlotte Salomon.

Tegninger af Charlotte Salomon.

Salomon har sin helt egen måde at lave paneler på. Hun opdeler billedet og skaber en næsten usynlig overgang mellem tid og sted. Se det venstre af de to nedenstående billeder. Nederst i forgrunden fortæller Salomons mor forældrene, at hun vil være sygeplejerske. Ovenover ser vi hende i gerningen. I øverste venstre hjørne marcherer mændene i krig, og efterfølgende kommer de hjem som sårede i højre side af billedet. Det er fantastisk lavet, og det er så absolut smukt – det er ikke grimt, ej heller formålsløst, men taget med i dette indlæg fordi det er anderledes, levende og eksperimenterende, og bestemt kræver at man bruger sine sanser og giver sig tid.

  Tegninger af Charlotte Salomon.

Tegninger af Charlotte Salomon.

På nogle billeder er teksten skrevet direkte ind over billedet, i andre tilfælde har hun skrevet teksten på et stykke transparent papir for sig. Dette bliver en guide for den rækkefølge, man skal læse billedet og den alternative måde, hun laver paneler på. Se eksemplet herunder hvor øverste, venstre hjørne viser Charlottes far, der kommer for at besøge sin udkårne, Charlottes mor. Han modtages af en stuepige, der tager en buket blomster. Nederst sidder han så i sofaen i en form for audiens hos de kommende svigerforældre. På det midterste billede angiver tekst og streger, hvordan billedet skal læses – som et slags kort.

Hele Charlotte Salomons værk kan ses her. Det er intet mindre end fantastisk.

  Tegninger af Charlotte Salomon.

Tegninger af Charlotte Salomon.

Det sidste jeg vil vise er en del af “Outsider Artist”-verdenen. James Edward Deeds Jr. levede fra 1908-1987. Han blev som 28-årig indlagt på et sindssygehospital i Nevada, hvor han producerede næsten 300 tegninger på linjeret papir, der tilhørte hospitalet. James Edwards bror Clay fik senere hans tegninger, og gav det som betaling til nogle flyttemænd under en flytning. De regnede dem dog som værdiløse og smed det hele ud. Tegningerne blev fundet og fisket op af skraldespanden af en ung dreng, der beholdte dem i mange år. Da de endelig kom frem, blev der brugt flere år på at finde frem til, hvem kunstneren var.

Tegningerne afbilleder bl.a. dyr, objekter og personer. Det er en fin og stille verden, der præsenteres. Helt anderledes end den James Edward Deeds kom fra. Det siges, han var autist og blev banket af sin far, der også holdt ham i en lille hytte, væk fra resten af familien. Jeg synes, at det er en fantastisk historie, og herunder kan en lille del af hans verden opleves.

  Tegninger af James Edward Deeds Jr.

Tegninger af James Edward Deeds Jr.

Line Refstrup (f. 1975) er illustrator og har taget en kandidat i Visuel Kommunikation fra Kolding Designskole, 2010. Line har bidraget til idoart.dk siden 2014.