ÆSTETIKEREN FRA MEJLGADE

Sommetider er det de mest tilfældige og flygtige møder, der viser sig at give bedst udfald. Og af og til støder man på mennesker, som man bare helt umiddelbart har en forbindelse med. Esben Kølkjær er et nysgerrigt menneske, han er dybtfølt æstetiker, en dygtig håndværker og så elsker han gode historier.

Der er kun et par minutter til klokken er syv, og vores tredje dag i I DO ART Lab er ved at være ovre. Vi pakker sammen, for vi har lavet en aftale med vores nyeste bekendtskab om at besøge ham og høre historier fra hans 63 år lange liv. “Jeg havde egentligt tænkt, at jeg ville lave mad selv, men så kom jeg til at kaste mig over en hel masse projekter. Så nu henter jeg lige noget i stedet – skal i også have noget med?” Netop den replik understreger måske meget godt noget af det, som er allermest fascinerende ved Esben; nemlig alle hans projekter. Som han selv siger, er han en mand, der absolut ikke behøver at kede sige. Esben kommer tilbage med sin mad, og vi følges lidt ned af gaden til hans gamle, smukke byhus.

Esben Kølkjær | Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Esben Kølkjær | Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Gode historier og noget værre vrøvl
På anden dagen for vores overtagelse af Mejlgade 48A i Aarhus, fik vi besøg af en mand, hvis umiddelbare interesse med ét vakte vores nysgerrighed. Esben trådte ind i vores nye butik, og ud fra en fælles interesse for kunst og gode historier opstod der lynhurtigt idéer til samarbejder. Esben vendte dagen efter tilbage med en serie af fotografier, som han lavede sidste efterår, hvor han undersøgte sære elementer og teksturer skabt af rust og slitage på Aarhus’ industrihavn. Esbens baggrund i grafisk design smitter tydeligt af på værkerne og transformerer de ellers let oversete, rå detaljer fra havnen om til smukke kompositioner. Esben er et beskedent menneske. Han mente selv, at han “jo nok var lidt for gammel til at passe ind” i vores rammer, men det er naturligvis noget værre vrøvl. Der gik kun få øjeblikke, før vi var budt på besøg i hans hjem, – et tilbud vi ikke kunne modstå.

Vi står foran et gammelt byhus presset inde mellem nyere, og meget højere, etagebyggerier i den nordlige ende af Mejlgade. Huset er fra 1800, og i de første 100 af dets leveår var det omgivet af mange huse af samme slags, men da en stor brand hærgede gaden i år 1900, var det kun ganske få af husene, der blev skånet. “Det siges, at brandmændene faktisk troede, at de havde fået bugt med branden og derfor sad og fejrede deres gode gerning med en øl, da det hele for alvor gik op i røg.” Esben forklarer hændelsen med et let smil, som vist antyder, at anekdoten mest har karakter af en vandrehistorie. Vi træder ind hos Esben og mødes af et fantastisk mix af gammelt håndværk, moderne indretning og kunst i snart alle kroge.

Et andelsfællesskab om kunst
På en gammel bindingsværksmur hænger et insisterende og neonblændende værk af den tyske kunstner Peter Neuchs. Esben fortæller om, hvordan han absolut ikke kunne fordrage det til at starte med. Han forsvinder ud af stuen et øjeblik og vender tilbage med en mappe, som han ivrigt bladrer i, mens han mumler noget, om noget han ikke kan huske. “89!” udbryder han og forklarer, at værket hedder “Tapet” og er købt igennem Stalke Galleri i 1989. Mappen indeholder en oversigt og samtlige af de værker, som Esben har erhvervet sig sammen med sin kunstkreds over de sidste 25 år. “Vi er 8 drenge på min alder, som hver måned indbetaler 150 kroner på en fælles konto, som vi så køber kunst for.

De 8 kunstvenner kalder sig KLAKK (Klubben/Logen/Andelsfælleskabet/Kooperativet/Kunst), mødes én gang om året til generalforsamling og har over årene formået at opbygge sig en imponerende kunstsamling. “Det er jo meget forskelligt, hvor snobbede vi er, og der kan ofte opstå vilde diskussioner, om hvad der er god og dårlig kunst. Dog har vi fra starten været enige om, at det vi køber skal kradse. Vi var vist alle sammen enige om, at Kvium var noget værre lort – så hans værker købte vi nogle af.” Esben griner og leder vores opmærksomhed over på et knoklet, gråt værk, der hænger over spisebordet. Værket er skabt ved at blande papmaché og maling, og det fremstår både lidt som et månelandskab og som råddent hud. “Det er et noget usædvanligt Kvium værk. Jeg snakkede faktisk med ham om det, og det viste sig, at han kun har lavet 4 værker på den måde.”

Detalje af et ældre Kvium-værk.

Detalje af et ældre Kvium-værk.

Et livsværk
Kunstkredsen blev oprindeligt initieret af Hans Lauge, som er Esbens gamle skolekammerat, og den består af forskellige af Hans’ bekendtskaber. Udover Esben og Hans tæller kredsen direktøren for Urtekram, en murer, en politimand, en bankmand, Hans’ svoger og en gammel soldaterkammerat. Senere på året rejser de 8 til Venedig biennalen – en rejse som næsten er fuldt finansieret af de månedlige indbetalinger. Det er virkelig inspirerende at høre om alle de historier, der knytter sig til KLAKK’s køb, og Esben refererer til kredsen nærmest som et livsværk. “Det er helt klart, at det har påvirket mit liv – og jeg tror ikke, at min datter havde kastet sig over kunsthistorie, hvis det ikke var fordi, vi altid har diskuteret kunst herhjemme.”

Vi går ud af bagdøren, og den smukkeste have møder os. Der er lyde af rislende vand, og visse steder afslører de vildtvoksende buske en håndfuld gamle emaljeskilte samt smukke murstensvægge, der omgiver haven. “Nu skal i se mit værksted. Det er også en slags kreativ proces. Eller i hvert fald et af mine håndværksprojekter.” Vi kommer ud i baghuset, som gennem årene har været Esbens værksted og “rodebunke,” men nu er han i gang med at lægge helt andre planer for det gamle hus. Et eksklusivt restaurantprojekt med verdensklasse tjenere og kokke kommer på banen, ligesom kunstferniseringer, bed ‘n’ breakfast og meget andet. Men allerførst skal taget lige skiftes ud med et gennemsigtigt materiale, og den gamle Jøtul brændeovn (sådan én som står i alle norske hjem) skal skiftes ud med en pænere model. Esben er et arbejdsomt og æstetisk bevist menneske, men som han siger: “Det er det, der giver mig overskud – og jeg har et stort overskud!

Ikke pissegod i skolen, men…
Esben er vokset op på en gård, lidt uden for Herning, og han var “ikke pissegod” i skolen. Det var aldrig hans drøm at komme i gymnasiet, men da “man jo skulle have et svendebrev, så man havde noget at falde tilbage på,” startede han på teknisk skole som skiltemaler. “Min store drøm var egentligt at blive reklametegner, men jeg synes ikke, jeg var god nok til at tegne. Jeg kom i lære som typograf, men efter kort tid begyndte det at kede mig bare at flytte rundt på blytyper. På teknisk skole blomstrede jeg op, og her var jeg for første gang den bedste.” Esben afsluttede sin uddannelse i 1974, flyttede til Aarhus og kun efter få år blev han ansat på Max Reklame Grafik, som senere førte til, at han blev den første ansatte i det nyopstartede Envision. De seneste 25 år har Esben arbejdet som selvstændig grafisk designer med logo- og identitetsdesign som sine forcer.

Kampesten og gamle minder
Vi går ind i huset igen, for Esben har noget mere, han skal vise os. Han fører os igennem bryggerset, åbner en lem i gulvet, og en smal trappe viser sig for os. Vi træder ned i Esbens kælder, hvor enorme kampesten former væggene, og hvor alverdens dimser fortæller historier om et spændende liv. “Næsten alt hernede har en historie – det er bare ikke alle sammen, der er lige dybe,” forklarer Esben, imens han viser os et gammelt golfsæt med træhoveder, den “næsten” antikke bas, som det stadig ærgrer ham, at han aldrig er blevet rigtig god til at spille på, en ishockeystav, et serigrafitryk af John Lennon, som han lavede på teknisk skole, og et billede af barndomshjemmet.

Jeg synes ikke rigtig, at jeg kunne være bekendt ikke at gøre noget ved det her rum,” siger Esben. Mellem august sidste år og påske har han lagt virkelig meget arbejde i at gøre kælderen til den vidunderlige hule, den er i dag. Kampesten blev stampet og flyttet rundt, og ofte var han helt begravet i støv, men der er ingen tvivl i Esbens stemme; det var det hele værd. “Og nu skal den bare bruges.” Siden kælderen stod færdig har Esben haft besøg af sin belgiske ølklub, holdt rockquiz og inviteret en række af udvalgte Mejlgade-folk ned for at “netværke” og fortælle gode historier om gaden.

Æstetiker, håndværker og en dygtig historiefortæller
Vi forlader kælderen, og Esben pointere glædeligt; “Vi mangler jo stadig både 1. og 2. sal!” Vi kommer til hans kontor, og her står kunsten på gulvet og læner op af væggene. “Prøv at gætte hvem der har lavet det der,” Esben peger på et gråbrunt oliemaleri med en stol som motiv, centreret på lærred. “Ej, det kan i nok ikke, men prøv at kigge bag på det,” Vi løfter det ud fra væggen, og en snørklet signatur afslører, at Olafur Eliasson er kunstneren bag. Usædvanligt og perfekt passende ind i husets øvrige kunstsamling.

Det er næsten ikke til at tro, men værket med stolen er lavet af Olafur Eliasson | Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Det er næsten ikke til at tro, men værket med stolen er lavet af Olafur Eliasson | Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Esben viser os nogle af hans smukt præsenterede fotografier og finder et skilt fra sin svendeprøve frem. Skiltet er først sirligt malet med en giftig alkyd maling, derefter er bogstaverne skåret ud i rødfilm lagt på en serigrafiramme og overført til skiltet. “Havde det ikke været for alle de giftige stoffer, jeg omgav mig med under uddannelsen som skiltemaler, havde jeg nok været en del skarpere i dag,” griner Esben.

Vi ender aller øverst i Esbens hus. Fra hans altan har vi udsigt over det lille baghus og den vildtvoksende have. Vi har de seneste par timer fået et godt indblik i et spændende menneske, og måske har vi endda fået os en ny ven. Esben er æstetiker, håndværker, en dygtig historiefortæller, en netværksperson og uden tvivl et lykkeligt menneske. Det har været virkelig inspirerende at være på besøg i det smalle byhus i Mejlgade, og mens vi går derfra igen, har vi en klar fornemmelse af, at vi nok skal komme tilbage.

Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books. Rikke og Matias bor og arbejder i København.