SPØRGESKEMA: KUNSTENS LØNVILKÅR

Lad det være en konstatering. Lønforholdene i kunstindustrien er ikke særligt attraktive. Fra festivaler, til biennaler og spektakulære messer, til udstillinger på etablerede gallerier og museer, beretter kulturarbejdere ofte om ringe lønvilkår, der åbenbarer sig enten i form af gratis omtale, bytteøkonomi eller lav honorering.

Fortsat ser vi, at kunstnere og freelance kuratorer, kritikere og formidlere producerer gratis underholdning og formidling til en støt voksende skare af kunstentusiaster. Er accepten af denne tilstand et udtryk for kunstens omsiggribende popularitet? Eller beror den på kunstnerens selvbestemmende position, hvor man kan frasige sig enhver form for autoritet og repetition? Eller, handler det snarere om, at de svære lønvilkår hverken kan modarbejdes eller påvirkes, og at en reel arbejdsløn blot er ønsketænkning? Måske er sidstnævnte tendens så omfattende – både i det nationale og globale – at de alt for ofte usynlige lønforhold har mistet mening. Hvorfor kæmpe for løn, når institutionerne selv har vanskeligheder med økonomien? Hvorfor kæmpe for løn, når regeringen årligt sparer massivt på kulturområdet? Hvorfor kæmpe for løn, når tusindvis i kunstindustrien opretholder en negativ lønbalance ved at levere gratis arbejdskraft til institutionerne? Hvorfor står kedelige lønforhold og kontraktløse aftaler stadig i stampe, når der i de senere år har kunnet noteres, at den danske billedkunst er i fuld fremdrift?

Ovennævnte refleksioner er ikke nemme at respondere på. Lønforhold er efterhånden blevet en sjældenhed i den almene kulturdebat, og kunstens lønvilkår og erhverv er en prekær, nuanceret og til tider mudret affære. Området er fattigt for økonomiske alternativer og kræver en synliggørelse og gentænkning af de grundlæggende konflikter, der kontinuerligt opstår mellem kulturarbejderne og institutionerne. Men hvor ligger ansvaret for denne gentænkning? Hos politikerne, hos institutionerne, hos kritikerne eller hos kulturarbejderne selv? Det kan være komplekst at gøre op med en branche, hvis grundsyn taler for gratis arbejdskraft, og hvor forventningerne til en ordentlig løn sjældent imødekommes af ens arbejdsgiver.

Henover efteråret ønsker vi her på idoart.dk at sætte et større fokus på en række debatindlæg, der kritisk undersøger kulturarbejderens lønvilkår. Indlæggene vil analysere forskellige synsvinkler og bidrage til en nuanceret diskussion af et felt, der i de senere år synes at være stagneret. Først vil vi gerne diagnosticere, hvor grelt (eller hvor godt!) det egentlig står til, når vi taler om lønforhold, ulønnet arbejde og kontraktløse aftaler.

Hvis du er freelance kulturarbejder – billedkunstner, kurator, kunstkritiker eller formidler – opfordrer vi dig til at udfylde nedenstående spørgeskema. I oktober udgiver vi debatindlæg del II, der har fokus i skemaets udfald. Spørgeskemaet er selvfølgelig anonymt, så ingen navne vil blive nævnt.

Tusind tak for din hjælp.

Forsidefoto: I DO ART Agency.


Claudine Zia (f. 1982) er kunstfaglig konsulent og freelance researcher og kritiker. Hun har en MA i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet og har bidraget til idoart.dk siden 2018.