SALONEN PÅ ØSTERBRO

Jeg havde boet på Østerbro i nøjagtigt et år, på den dag for to uger siden, da Salonen åbnede, og jeg havde cyklet op og ned ad Østerbrogade cirka 730 gange på det tidspunkt. Jeg kender helsekostforretningerne, Irma’erne, Netto’erne, Oluf is; jeg kender apotekerne, bland-selv-slik-butikkerne, Park Bio, de dyre luksus second hands, Republique, de små sidegader, grønthandleren; jeg kender Trianglen, det store lyserøde posthus, Svanemøllestranden, Antikvariatet.

Jeg kender farven på brostenene, og jeg ved nærmest mellem hvilke fliser, der gror ukrudt. Men nu – i dette bydelsbillede, som jeg netop har malet frem – er der opstået en farveforskel: En lille, litterær kulturcafé.

Salonen er et barn, som er født ud af to moderfigurer: På den ene side er Salonen barn af Albrectsens Galleri, som er et lille kunst- og kultursted ved Kongens Have, grundlagt af Annemette Albrectsen, og på den anden side er Salonen født ud af den forhenværende butik; et gammelt antikvariat, hvorfra det har sit udvalg af kunstbøger og litterære perler. Nogle af bøgerne er så gamle, at siderne hænger sammen i kanterne; de er fra dengang, man skulle skære siderne op, før man kunne læse en bog. I kælderen fandt jeg en en lille digtsamling af Vita Andersen og én af Benny Andersen. Dem vil jeg gerne have hjem i min bogreol.

Man siger at: “Kært barn har mange navne”, og Salonen er bestemt ikke bare en salon. Den er kulturcafé, galleri, antikvariat, kaffebar, mødested. Den er rum for oplæsninger, debatter og interviews. Den er rum for ægtefolk, udvekslingsstuderende, kunstinteresserede, snakkevorne, venindepludrende og studerende som mig. Nogen køber en brugt bog. Nogen taler i telefon. Nogen inviterer nogen på økologisk frokost. Nogen kigger på hæklede vægtæpper. Nogen vil gerne fortælle ejeren om noget fra i morges, og bag ved dette mylder af menneskeeksistenser spilles blød jazz. Salonen er en hyggelig stue midt på Østerbrogade.

Salonen er en stue, som man føler sig hjemme i. De første gange, jeg besøgte Salonen, sad jeg der hele eftermiddage. Der blev passet på mine ting, mens jeg gik i boghandlen; de lod mig gå rundt i kælderen, betragte scenen man kan læse op på; det tyrkiske tæppe; den gamle globus; maskerne oppe under loftet. En fremmed kvinde forærede mig en tallerkenplante.

Annemette (ejeren) har jeg først lige mødt. Hun er en inspirerende sjæl. På væggene udstiller hun løbende forskellige kunstnere, nogle af dem har hun allerede arbejdet med gennem Albrectsen Galleri, og i denne måned er Jette Hartvigs vægtæpper udstillet i Salonen. Farverne er støvede og overgangene mellem farverne er bløde: De ligner sole, der spejler sig i horisonten. I de kommende måneder vil følgende kunstnere blive udstillet: Illustrator Mathilde Diegman, maler Pernelle Maegaard og fotograf Bo Nielsen. Annemette er, udover at være Galleri- og Kulturcaféejer, også selv billedkunstner.

Her er nogle af Jette Hartvigs vægtæpper:

Jeg vil vise jer Salonen her på idoart.dk, fordi det er et sted, man bør besøge, hvis man er interesseret i kunst, litteratur og kultur. En kulturcafé er et sted, hvor der foregår forskellige kulturelle arrangementer. Da jeg læste ordet på skiltet udenfor caféen, havde jeg ikke hørt begrebet, siden min tid på Testrup Højskole, hvor jeg var end del af arrangørgruppen bag ‘kulturcafé-aftnerne’. Her bestod ‘kulturcafé’ i fredagsaftner, hvor elever fra højskolen kunne optræde med alt mellem himmel og hav. Nogle læste digte op om kærestesorger, nogle havde parykker på, nogle kunne måske spille ukulele. Østerbro spirer, og nu er der åbnet en litteraturcafé på Østerbrogade 222. Til det første kælderarrangement læste bidragydere til Texas Longhorn op (Et forholdsvist nyt magasin, der er tilknyttet Forlaget Gladiator). Dette er historien om den grimme ælling. Her på Svanemøllen har vi fået en svane.

Alle fotos af Siw Ranis.

Alle fotos af Siw Ranis.

Her til slut har jeg stillet et par spørgsmål til Annemette:

Hvordan fik du idéen til at åbne en kulturcafé?
Jeg har gennem 10 år arbejdet med kunst, events, teater og café, og jeg drømte om at samle mine aktiviteter under samme tag.

Hvordan har processen været med at starte Salonen op?
Den var lang! Det startede for over et år siden, hvor jeg begyndte at kigge på lejemål i hele byen. Omkring sommeren skrev jeg kontrakt om Østerbrogade 222, og jeg overtog stedet d. 1. januar. Dér startede så en meget lang, dyr og anstrengende planlægning og istandsættelsesproces, som jo bare fortsætter hver dag. Det er vigtigt at huske, at man ikke bare bliver færdig med den proces, men at den er en del af hverdagen.

Hvem henvender Salonen sig til?
Salonen henvender sig til alle, der er åbne og nysgerrige, og som ønsker en anderledes oplevelse af cafélivet.

Denne lille salon udvider Københavns kunst- og kulturmiljø til også at omfatte Svanemøllen. Jeg er ellevild. Kh. Siw.

Siw Ranis (f. 1993) studerer Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Siw har bidraget til idoart.dk siden 2014.