…OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I AUGUST & SEPTEMBER

…OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I AUGUST & SEPTEMBER

Fire københavnske udstillingssteder lukker, danske bidrag til Venedig Biennalen er blevet offentliggjort, rekorddyrt maleri er muligvis malet af en anden og en museumsgæst faldt ned i et kunstværk. August og september er fløjet afsted, så her samler vi op på noget af alt det, der rørte sig på kunstscenen – i ind- og udland – de seneste to måneder.

August og september er efter vores erfaring nogle af de travleste måneder i den danske kunstkalender. En ny sæson ruller i gang, en hel masse nye udstillinger åbner og kunstmesserne buldrer i hovedstaden – ja, i det hele taget er sensommeren fuld af kunst. Og vi må ærligt erkende, at tiden løb fra os – derfor nåede vi ikke at samle op på månedens mest interessant historier i sidste måned, men det gør vi op for nu.

Som altid har kunstscenen leveret et spraglet kludetæppe af historier og debatter, som vi her inviterer dig til at dykke med ned i. Husk at det blot er et hurtigt overblik, så vi opfordrer dig til selv at følge de forskellige links, læse mere og finde flere perspektiver på historierne. Rigtig god læselyst.

To danske kunstnere skal udstille på Venedig Biennalen 2019 ☀️
Onsdag d. 19. september offentliggjorde Statens Kunstfond, at den dansk-palæstinensiske kunstner Larissa Sansour skal udstille i den danske pavillon under næste års Venedig Biennale. Sansour er født i Østjerusalem i 1973, uddannet i USA, dansk statsborger og nu bosat i London. ”Vi har valgt Larissa Sansour, fordi hun i sin kunst beskæftiger sig med problemstillinger, der er relevante, ikke kun i Danmark men også i resten af verden. Hun behandler både aktuelle politiske og mere universelle almenmenneskelige problemstillinger omkring identitet og tilhørsforhold,” udtalte Lisette Vind Ebbesen, som er formand for projektstøtteudvalget for billedkunst, der står for at udpege kunstnere til den danske pavillion.

”Det er en utrolig stor ære for mig at repræsentere Danmark på Venedig Biennalen. Det har altid været en stor drøm for mig at udstille i Giardini, og det er en helt særlig følelse at få lov til at udvikle en serie nye værker netop til den danske pavillon,” fortalte Larissa Sansour i samme pressemeddelelse, som Statens Kunstfond sendte ud i forbindelse med offentliggørelsen.

Men det er ikke kun i den danske pavillion, at man kan møde danske kunstnere ved næste års Venedig Biennale. Den koreanske kurator Hyunjin Kim annoncerede nemlig i midten af september, at kunstnerne der skal udstille i Koreas pavillion er Hwayeon Nam, Siren Eun Young Jung og Jane Jin Kaisen. Jin Kaisen er født på den sydkoreanske ø Jeju i 1980 og blev adopteret til Danmark samme år. Den 58. udgave af Venedig Biennalen finder sted fra d. 11. maj til d. 24. november 2019.

Regeringen vil droppe omprioriteringsbidraget – eller vil de? 😕
Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil fastholde et overblik over dansk kulturpolitik for tiden. D. 22. august udmeldte Kulturministeriet, at regeringen vil afsætte 100 millioner årligt til kulturområdet frem til 2022. Det lyder umiddelbart som en god nyhed, indtil man kigger tallene igennem. “Jeg beklager at ødelægge den gode stemning,” skriver Radikales Zenia Stampe på Facebook og fortsætter: “Det tog mig en halv time med en lommeregner at konstatere, at det flotte kulturudspil med de mange “nye” millioner ser ud af væsentlig mere, end det er. For grønthøsteren fortsætter med at køre gennem dansk kultur. Det betyder, at kulturlivet stadig vil skulle aflevere flere penge end det tilføres. Der er stadig nedskæringer, og de er store.“

En uge senere kom der så en udmelding om, at regeringen i 2022 vil droppe omprioriteringsbidraget (grønthøsteren), som siden 2016 har påkrævet kultur- og uddannelsesinstitutioner at spare 2% årligt på deres samlede budgetter. Det lyder også som en god nyhed, indtil man læser, hvordan regeringen forestiller sig den nye model: “Det vil stadig være sådan, at der underliggende er et omprioriteringsbidrag, men vi vil hvert år politisk vælge, om pengene skal tilbage til den enkelte institution – eller de skal prioriteres inden for hvert område,” sagde finansminister Kristian Jensen i forbindelse med udmeldelsen. Denne udmelding truer museernes frihed, mener bl.a. direktør for Arken Christian Gether: “Det bekymrende er, at der kommer en stadig større styring ind af det danske kulturliv [...] Det er ikke, synes jeg, den vej et frit og kulturelt samfund bør bevæge sig,” sagde han til DR.

Udmeldingerne er en del af regeringens forslag til finansloven for 2019, som nu skal forhandles. Finansloven skal ligge færdig i december i år.

Københavns Kommune river Astrid Noacks Atelier ned 😱 🔨
“København er blevet en 'har du penge, så kan du få, har du ingen, så må du gå'-by. Fra velfærdsby til velstandsby på meget, meget kort tid,” skrev gallerist Nikolai Wallner og filosof Kristoffer Weiss i et debatindlæg i Politken d. 17. september. Indlægget var en reaktion på, at kommunen har givet en amerikansk kapitalfond lov til at rydde et 125 år gammelt atelierfællesskab på toppen af Holckenhus i det indre København og bygge luksuslejligheder. Men Holckenhus er ikke det eneste kunstnermiljø, der er truet på sin eksistens. I slutningen af sommeren nedrev kommunen de gamle slagtergårde på Vesterbro, som i mange år har huset et levende kreativt/musisk miljø, og i august besluttede de samme skæbne for området omkring Astrid Noacks Atelier på Nørrebro. Det er en sørgelig udvikling.

København mister kunstnerdrevne udstillingssteder 😭
En anden sørgelig nyhed er, at udstillingsstedet D7 i kælderen under Kunstnerhuset i Classensgade efter 8 år er lukket.

I en meddelelse skriver initiativtager Melou Vanggaard: “Det har været et privilegie at kuratere og arbejde med så mange engagerede kunstnere, som har taget imod udfordringen om D7’s rå rammer og tværsamarbejder.” D7 lukkede d. 22. september med finissage og lancering af en publikation, der samler op på stedets udstillinger og historie.

Derudover har de to kunstnerdrevne udstillingssteder RØM og Pirpa meddelt, at deres kommende udstillinger også bliver de sidste. Begge steder åbnede på det tidligere Grønttorvet i august 2016, med midlertidige kontrakter, da området skal ryddes og lægge grund for nye boligkomplekser. Nu er bulldozerne nået til kunstens matrikel, og selvom det har været uundgåeligt, er det alligevel trist, at København mister så vigtige udstillingsplatforme. RØM og Pirpas sidste udstillinger åbner fredag d. 5. oktober.

Martin Puryear skal repræsentere USA ved Venedig Biennalen 2019 🇺🇸
I juli skrev vi om, at USA under Trumps ledelse har været ualmindeligt lang tid om at udpege en kunstner til at repræsentere landet ved næste års Venedig Biennale. Nu er det så blevet offentliggjort, at den afroamerikanske minimalist Martin Puryear skal udstille i landets pavillion.

“While this kind of artwork is not exactly known for hyperbolic political statements, Puryear could actually make a splash at Venice next summer – as his work weaves together African American history and slavery, while gracing sculptures with a contemporary, and sometimes comical, touch,” skrev kunstskribent Nadja Sayej på The Guardian d. 20. august.

Kunstværk med navne på døde migranter er blevet ødelagt 😡
Fra d. 14. juli til d. 28. oktober løber Liverpool Biennalen af stablen, og særligt ét projekt har fået opmærksomhed i de internationale medier. The List af den tyrkiske kunstner Banu Cennetoğlu samler informationer om mere end 34.000 migranter, som har mistet livet ved de europæiske grænser siden 1993. Vi synes, at det er et vigtigt projekt, men det er tilsyneladende ikke alle, der er enige. Blot 14 dage efter ferniseringen blev værket revet ned, men selvom gerningsmændene forblev ukendte, installerede biennalen værket igen. Efter endnu en nedrivning ønskede Cennetoğlu dog ikke at lade værket geninstallere, men at lade resterne hænge som en “reminder of this systematic violence exercised against people.” I september blev værket yderligere vandaliseret og fik med store, sorte bogstaver spraymalet “Invaders not refugees” hen over sig. Liverpools borgmester Joe Anderson tog afstand til de hadefulde handlinger og skrev d. 7. september på Twitter: “Those responsible for this defacement of a memorial to innocent dead people fleeing for their lives, have had their brains invaded by hatred. We will not be beaten by fascist thugs and we will pay for another memorial. I want volunteers to help me protect it. #hopenothate 💜

Amerikanske museer favoriserer stadig kunst af hvide mænd 👎👎👎
Kunstmediet Artnet News har i samarbejde med kunstrådgiverne In Other Words lavet en rapport, der undersøger repræsentationen af afroamerikanske kunstnere i amerikanske museumssamlinger. Rapporten ser bl.a. nærmere på 30 udvalgte museers erhvervelser fra 2008-18 og konstaterer, at blot 2,4% af de indkøbte værker er lavet af afroamerikanske kunstnere. Dertil har kun 7,7% af udstillingerne været fokuseret omkring kunst af denne gruppe. Rapporten antyder, at tendensen inden for de seneste år er ved at vende, men det går stadig langsomt. “If you deal with contemporary art, it is self-evident that many of the most interesting artists are African American,” sagde MoMA’s direktør Glenn Lowry i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

Kunstner kritiserer museum for skæv kønsrepræsentation 💪
En anden ubalance som er at finde på rigtig mange museer verden over er fordelingen mellem værker/udstillinger af kvindelige og mandlige kunstnere. D. 21. september udgav den sydafrikanske kunstner Candice Breitz et åbent brev, hvor hun kritiserer NRW Forum i Düsseldorf for en ulige kønsfordeling i deres udstilling “When in Doubt, Choose Doubt: The Great World Conspiracy.” Udstillingen viser værker af 12 mandlige kunstnere, 3 kunstnerkollektiver (hvoraf et udelukkende består af mænd) og 2 kvindelige kunstnere. “How is it possible – in the year 2018 – that publicly-financed institutions continue to present exhibitions that are thoroughly unrepresentative of the diverse audiences that they serve?” skriver hun i brevet, som har fået mere end 1.000 underskrevne støttetilkendegivelser. Museet har reageret på kritikken og sagt til Artnet News, at det ikke var meningen at “exclude or ignore female positions,” og de lover, at de “will make more conscious decisions in the future.”

Ulige kønsrepræsentation på kunstmuseerne er ikke en fremmed sag herhjemme. D. 21. august udgav Politiken en opgørelse over tre danske museers erhvervelserne i perioden 2007-2017, og tallene er ikke opmuntrende. Statens Museum for Kunst i København har i perioden erhvervet 286 værker af mænd og 97 af kvinder. Heart i Herning har erhvervet 139 værker af mænd og 17 af kvinder. Kunsten i Aalborg har erhvervet 200 værker af mænd og 85 af kvinder. I 2014 lavede professor ved Københavns Universitet Hans Dam Christensen en større undersøgelse, som også viste en markant ulige kønsfordeling, både når det kommer til erhvervelser og soloudstillinger. “Det her tema diskuterer vi jo med fire-fem års mellemrum, og hver gang lover museerne bod og bedring, men i praksis får de ikke for alvor gjort det store ved det,” sagde han til Politiken.

Guerrilla Girls hjælper museer, der er lost efter #metoo 🐵☝️
Hvad stiller man op, når man har arrangeret en udstilling med en kunstner, der viser sig at være krænker? Det spørgsmål har flere museer været nødt til at forholde sig til, særligt efter at #metoo har afsløret sager om seksuelle krænkelser, chikane og magtmisbrug. Vælger man at fjerne værker, som man gjorde på et museum i New York, efter at en af Nobuyoshi Arakis modeller stod frem med historier om krænkelser og tvang? Eller vælger man at bruge kunstformidlingen til at informere sit publikum? Er man mest til sidstnævnte mulighed, så har kunstnergruppen Guerrilla Girls lavet en guide til, hvordan man skriver formidlingstekster om seksuelle krænkere.

Gruppen har brugt kunstner Chuck Close (som sidste år blev anklaget for at have krænket sine modeller) samt hans portræt af tidligere præsident Bill Clinton som eksempel og formulerer en vægtekst således: “Chuck Close has had a huge career with prices to match. He has been accused of sexually abusing models, and students he picked up at fancy art schools. How fitting and ironic that he painted the official portrait of Bill Clinton. The art world tolerates abuse because it believes art is above it all, and rules don’t apply to “genius” white male artists. WRONG!”

For første gang i 126 år står en sort fotograf bag Vogues forside ❤️
Årets vigtigste udgave af modemagasinet Vogue er september-udgaven. I år har Beyoncé fået lov til at pryde forsiden, men hun har også fået lov til at bestemme over den redaktionelle retning, heriblandt valg af fotograf. Det blev 23-årige Tyler Mitchell, som er den første afroamerikanske fotograf i Vogues 126 år lange historie til at skabe forsiden. “When I first started, 21 years ago, I was told that it was hard for me to get onto covers of magazines because black people did not sell. Clearly that has been proven a myth. Not only is an African American on the cover of the most important month for Vogue, this is the first ever Vogue cover shot by an African American photographer,” sagde Beyoncé i forbindelse med udgivelsen.

Salvator Mundi er måske alligevel ikke malet af da Vinci 💩
Sidste år skete der noget, der rystede auktionsverdenen – aldrig før var ét kunstværk endt med så højt et hammerslag, som det var tilfældet d. 15. november 2017. Vi taler naturligvis om Salvator Mundi af Leonardo da Vinci, som Christie’s solgte for mere end 2,8 milliarder kr., men nu viser det sig muligvis, at da Vinci slet ikke har malet værket. Ifølge førende kunsthistoriker og Oxford-professor Matthew Landrus er kun omkring 5-20% af kunstnerens værker malet af da Vinci selv, resten er lavet af hans assistent Bernardino Luini. Landrus mener, at værket bør tilskrives Luini, som også er en anerkendt maler, men hvis værker oftest går for under 8,5 millioner kr. på auktion.

En mand faldt ned i Anish Kapoors bundløse hul – og ramte bunden ⚫️
Her til sidst skal vi vende en historie, som fik os til at trække lidt på smilebåndet. Kunstneren Anish Kapoor er kendt for at skabe uendelige tomrum, f.eks. ved hjælp af hvirvlende vand-installationer eller bundløse sorte huller i museumsgulve. Det hele er dog bare en illusion – det erfarede en museumsgæst på Fundação de Serralves i Portugal nemlig i slutningen af august, da han snublede, forsvandt ned i Descent Into Limbo’s mørke dyb, og ramte bunden. Hullet viste sig at være omkring 2,5 meter dybt, så den 60-årige italienske museumsgæst slog sig og kom på hospitalet: “The visitor has already left the hospital and he is recovering well,” udtalte museets presseansvarlige dog til Artnet News d. 20. august.

Og nu… 🎉
… vil vi uddele månedens high-fives. De første går til Tina Maria Nielsen, Christian Lemmerz og Jeppe Hein, som modtog Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat d. 28. september. Den næste går til benandsebastian, som blev præmieret af Statens Kunstfond for deres udstilling Department of Voids på Den Frie. En high-five går til Galleri Nicolai Wallner, som nu repræsenterer danske Marie Lund og en sidste går til Galleri Bo Bjerggaard, som nu repræsenterer svenske Anna Bjerger.

Det var lidt af det, der rørte sig i august og september. Hvis du synes, vi mangler noget, så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. Måske har du hørt om noget vigtigt/spændende/sært/eller dumt, som vi har misset. Vi glæder os til at se, hvad oktober har at byde på. 😊

Forsidefoto: I DO ART Agency.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.