NYE TRYK AF KNUD ODDE

Fra fredag d. 2. december præsenterer vi en serie nye tryk af den danske kunstner Knud Odde (f. 1955), som over de seneste uger har arbejdet hos os i vores grafiske værksted på Prags Boulevard.

Vores samarbejde med Knud Odde begyndte i 1986 med tre små sort/hvide raderinger. I de efterfølgende år fortsatte samarbejdet med en serie små farveraderinger, "Lystmord for Børn", 1986, og bogen "The Right Side of My Brain", 1987, hvor Knud Odde lavede 20 farveraderinger til en tekst af Lydia Lunch. Knud Odde's karakteristiske udtryk med stærke figurer i sort kontur understøttet af en begrænset farveholdning udvikledes i disse to værker.

 Fra bogen " The Right Side of My Brain ".

Fra bogen "The Right Side of My Brain".

"The Right Side of My Brain" blev vist på en mindeværdig udstilling i Galleri World's End i West End. Udover bogen bestod udstillingen af en menneskehjerne i et glas med formaldehyd og en porno-videokabine hvor Richard Kern og Lydia Lunch's kult film "The Right Side of my Brain" blev vist.

 Trykplader | Foto: Lone Weigelt, Niels Borch Jensen Gallery and Editions.
 Proces, træplader til Knud Oddes nye serie | Foto: Niels Borch Jensen Gallery and Editions.

Proces, træplader til Knud Oddes nye serie | Foto: Niels Borch Jensen Gallery and Editions.

Gennem årene er det blevet til mange flere tryk, og i 2016, 30 år efter det første samarbejde, har Knud Odde udført en række nye tryk på vores værksted. Der er både raderinger og træsnit, der er holdt i en enkel stil, der balancerer træsnittets grovere karakter med en stor elegance i udførelsen.

 Den nye serie af Knud Odde.

Den nye serie af Knud Odde.

Vi viser de nye tryk i BORCHs Butik i Bredgade 22, København fra den 2. december til den 12. januar. Vi håber at se rigtig mange til åbningen fredag den 2. december fra kl. 17-19 - alle er velkomne!

 Færdige tryk i rammer | Foto: Niels Borch Jensen Gallery and Editions.

Færdige tryk i rammer | Foto: Niels Borch Jensen Gallery and Editions.

Niels Borch Jensen (f. 1952) har drevet Niels Borch Jensens Værksted for Kobbertryk siden 1979 og har lige siden arbejdet med en lang række anerkendte kunstnere. I 1999 åbnede Niels Borch Jensen Gallery i Berlin og i 2014 åbnede BORCH's butik i Bredgade, København. Niels Borch Jensen har bidraget til idoart.dk siden 2016.