NAT PÅ TANKEN

Min fantastiske veninde Katrine har lavet radiofortællingen “Nat på tanken”. I fortællingen møder du tankpasser Pia og følger hendes nat på tanken. Du kan lytte til radiofortællingen lige her, og i dette indlæg læse mere om Katrines fascination af lyd, inspirationskilder samt refleksioner i processen med skabelsen af “Nat på tanken”.

“Nat på tanken” er udgivet i decemberudgaven af det fine online lydmagasin Re-cast, der klart kan anbefales at lytte med på(!). Katrine spurgte mig i den anledning, om jeg ville lave en visuel fortolkning af hendes nærværende radiofortælling. Fortolkningen skulle fungere som baggrundsbillede, mens man lytter til fortællingen. Jeg takkede ja, for jeg holder af at få stillet et udgangspunkt at arbejde fra, som radiofortællingen, i tilfældet her, blev for det visuelle udtryk. Et benspænd, som jeg selv satte fra starten, var at fortolkningen skulle skabes digitalt, hvilket er noget, som jeg ikke har eksperimenteret med før. Det jeg elsker allermest ved radiomediet er, at man kun får halvdelen af historien leveret, så man som lytter selv har frihed til at fantasere og digte med i fortællingen. Derfor ønskede jeg, at udtrykket blev en så tilpas abstrakt fortolkning, at lytteren ikke blev frataget denne tjans. Samtidig skulle værket have en forbindelse til radiofortællingen, så værket ikke fremstod forvirrende, og kom til at stjæle unødigt fokus. Derfor prøvede jeg at beskrive stemningen omkring fortællingen.

Jeg arbejdede grafisk med begreberne “Rutine”, “Opbrud” og “Omslutning”, og forsøgte at skabe en stemning, der kunne beskrive Pia’s og nattens rytme, der sommetider brydes af nattens lavmælte uforudsigeligheder, samt den uhyggelige og samtidige trygge omslutning, som natten danner rammen om, med plads til drømme og tanker på rejse. Jeg kunne godt lide fortællingens fine nærvær, og derfor valgte jeg at arbejde med billedbidder af stregtegning, som jeg syntes indeholdt et fint nærvær.

 Min fortolkning af Nat på tanken.

Min fortolkning af Nat på tanken.

Herunder kan du læse mit interview med Katrine Weber, skaberen af “Nat på tanken”:

Kan du give en præsentation af dig selv?
De aller koldeste facts får du her: Jeg hedder Katrine Weber. Jeg er 24 år, og jeg studerer på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, hvor min bachelor hedder Kinastudier.

Hvad er det du tiltrækkes af ved lyd?
Lyd trænger ind i kroppen på en måde, hvor den bliver direkte omsat til følelser og billeder. Du kan ikke bare lukke ørerne, hvilket nogle gange kan være en forbandelse, f.eks. når lyd bliver til larm; sommetider af så kraftfuld karakter, at larmen skaber behov for isolation. Samtidig kan lyd også bane vejen ud af isolation, det er nemlig dét, der er så fedt ved lyd – den kan transportere dig ind i andre virkeligheder og fantasier – ind i andre hjerner. Det er dét, jeg er draget af; lydens evne til at skabe rum, drømme og møder. Radiofortællingen kan guide lytteren pædagogisk gennem rum, miljøer og drømme, og introducere lytteren for fremmede mennesker, som deler deres historie med én, og som man pludselig føler et stærkt bånd med. Når lyd skaber fortællingen, er der ikke mange begrænsninger; du kan rejse på tværs af tid og rum: fra indre rum til outer space! Sammensætningen af lyde bliver også et helt trejde sprog af mytiske og mystiske lyde, omsat til ligeså mange billeder, som der er lyttere.

Hvad er du inspireret af?
I forhold til det abstrakte og lydkunsten er der masser af spændende lyd at hente i UbuWeb‘s kæmpe lydarkiv! Der er vildt meget gakket avantgarde, men også mere melodisk lydkunst og optagede interviews. I forhold til “Nat på Tanken” afslører jeg mig selv både som amatør, i forhold til at producere, og som taknemmelig abonnent på en masse inspirerende podcasts, der jo er en skattekiste, som kun bliver større. Blandt det danske guld er der jo “ThirdEar“, SNYK radio og programmer og dokumentarer fra 24/7 og P1, som Skjoldhøjsarkivet og Radioklassikeren. De største guldklumper, som jeg har fundet, kommer fra BBC’s In Between Ears, lydfestivalen Third Coasts podcats Re:Sound, This American Life, 99 % Invisible, meta-radio-podcasten HowSound og så er Radiotopia en lille skattekiste for sig selv. Der finder man f.eks. Love + Radio.

Hvordan opstod idéen til “Nat på tanken”?
Helt konkret: Jeg var på Vallekilde Højskoles ugekursus om lyd-og radioproduktion, hvor vi fik udstukket temaet “dag og nat”. Vi brainstormede. Nogle tog nattoget. Jeg lånte en bil, satte vækkeuret til kl. 01 og kørte til den døgnåbne tank i Holbæk. Jeg ringede først lige og spurgte dagvagten, om det var ok, at jeg kom forbi, og det var, som hun sagde, i orden med nattevagten Pia.

Pia kunne ligeså godt have været en blufærdig ungarbejder, eller hvad ved jeg, men jeg var heldig, for Pia var jo, tjae.. Pia, som man selv kan få lov til at opleve i min fortolkning af mit møde med hende.

Min idé bundede i ren og skær nysgerrighed og en interesse i at forstå og formidle, hvad der for mig er anderledes eller alternativt i forhold til min egen hverdag. At få indblik i en tilværelse, som er formet af helt andre valg og vilkår i livet. På den måde kom jeg med en masse spørgsmål, og da jeg befandt mig på tanken kom flere og helt andre til.

Kan du prøve at beskrive din proces i tilblivelsen af radiofortællingen, og hvilke udfordringer stødte du på?
Jeg fik idéen og tog på tanken samme nat, hvor optagelserne så blev lavet i ét hug. Med alt hvad det indebar af ulidelig tank-musak, lyde fra maskiner og afbrudte samtaler med Pia. Netop det der med at stå i en dobbeltrolle i situationen, hvor optageren kører, og du samtidig er aktør i mødet med mennesker, som du helst vil have til at føle sig tilpas – det var, og er, en udfordring. Jeg forsøgte at være høflig og ikke at stå i vejen, mens Pia jo ret beset skulle passe sit job.

Det var jo et eksperiment… Hvis jeg skulle lave det her lydprojekt mere gennemført, så skulle jeg jo have optaget i flere omgange. Først et interview med Pia og så optagelser på stedet. Det er vildt svært at overskride den naturlige ydmyghed og trænge sig på, men heldigvis kunne Pia lide at fortælle. En anden udfordring bestod i at fange hendes ord i mikrofonen, som hun helst ignorerede, og som jeg heller ikke var helt aggressiv nok med. Det skal man være. Det er slet ikke meningen, at det skal være så hyggeligt, som man gerne vil have, at det skal være. Det var faktisk ret hyggeligt at hænge ud der på tanken i nattetimerne.

I den helt anden ende af processen lå klippefasen. Det er jo som at sidde med et puslespil; med brikker til flere forskellige motiver vel og mærket. Så må man vælge hvilken fortælling, der skal tone frem.. Det er min personligt største udfordring; at dræbe en helveds masse darlings. Processen er nok lidt lig processen med skabelsen af collager. Musikbidderne, som jeg har lagt ind i montagen, er det sjoveste at sidde med. De kan lige pludselig løfte en halvflad scene til en filmiske stemning. Ret virkningsfuldt.

Har du idéer til fremtidige projekter, som du har lyst til at dele med os?
Jeg skal til at genoptage et projekt, som har ligget stille i et års tid. Lige nu er det en masse råmateriale i form af optagelser, som jeg har lavet i Beijing. Der er lyd fra gader og stræder, fra forskellige typer af hjem og interviews med forskellige beijingere. Det skal blive til en samling af hverdagsskildringer fra forskellige kineseres liv i Beijing.

Derudover skal jeg højst sandsynligt lave et EU-støttet projekt, hvor lyd og radio skal danne ramme om et kulturmøde og et udvekslingsprojekt for ca. 40 unge mennesker fra 7 forskellige lande. Deltagerne bliver udstyrede med optagere og mikrofoner og skal så ellers udtrykke og fortælle, hvad de nu finder vigtigt. Over et halvt år vil de sammen producere en samling af lydfortællinger kaldet: “Sound Stories of People and Places.” Jeg tror, at lyd har et kæmpe potentiale som medie til kulturformidling: uden det store besvær kan individer eller grupper i samfundet få muligheden for at blive hørt. Jeg er meget interesseret i at bruge optageren i etnografisk feltarbejde og i relation til mit kulturstudie, og ellers er jeg nok bare drevet af en lyst til at fortælle og formidle.

Nynne Hauge Larsen (f. 1990) har bl.a. studeret Møbel- & Rum på Kunstakademiets Designskole. Nynne har bidraget til idoart.dk siden 2011.