NÅR KUNSTEN TALER MED KUNSTEN

Der er mørkt og køligt i køkkenet. Lyden af Niels’ mumlen og valsens rul over linoleumstumperne blandes med brudstykker af musik inde fra den lysere stue, hvor Søren sidder og skærer de næste stykker fri af pladen. På væggen bag Søren hænger et prøvetryk, der viser, hvor langt duoen er nået. Den grå farve er kommet på - siden den orange.

Trykkeren og kunstneren går sammen frem og tilbage mellem vals og farver i køkkenet og skæreplader og prøvetryk i stuen. For hver ny farve diskuteres og vurderes der. Hvordan tager papiret imod farven i varmen? Er den orange farve dyb nok, og hvordan kommer den til at spille sammen med de senere blå tryk? Det kan synes omstændeligt, men der er en mening med galskaben.

Som en del af et forskningsprojekt om kreativitet og håndværk, rejste jeg med trykker Niels Peitersen og kunstner Søren Behncke til Arles, Frankrig i maj 2016, hvor jeg tilbragte fire dage med at observere og interviewe makkerparret. To gange om året sætter de kursen mod en europæisk by for at producere en begrænset, stedsspecifik trykserie på bare fjorten dage. Søren, kunstneren, har ofte forberedt sig på den valgte by (tjekket kunsthistoriebøgerne, konsulteret Google Images, fundet lokale museer af interesse etc.) og tænkt på mulige farver og motiver, men da de to oftest rejser via fly, er de begrænsede i deres materialevalg. Det skal kunne være i deres kufferter og bringes ombord.

Dette benspænd synes nu at passe duoen ganske godt. Niels, trykkeren, kan ikke medbringe sine tunge maskiner fra sit værksted, og inden afrejse skal de have valgt papirtyper, farvepalette og hvilket værktøj, de vil have med i kufferten. På tidligere ture har de valgt at producere tryk, som har krævet andet og mere end deres medbragte materialer har givet dem mulighed for. Manglen har resulteret i tryk med udskårne kartofler og en bil til at sørge for den rigtige mængde tryk; simpelthen ved at køre over papir og trykgenstand med bilen. Det var, hvad situationen krævede og ikke nogen fremgangsmåde, de med sikkerhed kunne kende udfaldet af.

Arles og den omkringliggende sydlige region i Frankrig er kendt for at have været tilholdssted for en masse berømte kunstnere (Van Gogh, Picasso, Matisse), der har produceret fantastisk arbejde inspireret af lyset, varmen og folket ved Middelhavet. Et af det mest kendte motiver er La Chambre à Arles - Værelset i Arles af Van Gogh. Det samme værelse som Niels og Søren har sat sig for at lave deres version af på denne tryktur.

Foto: Tue Juelsbo.

Foto: Tue Juelsbo.

Under et af vores interviews efter en lang dag med trykkearbejde, spørger jeg Søren, hvorfor de har valgt Arles som deres destination for denne tur, og hvorfor han ønsker at trykke endnu en version af Værelset i Arles.

"Jeg bruger og har brugt det rum i Arles som en mur at spille bold op mod. Ved at male billedet igen og igen - at skille det mere og mere fra hinanden - sigter jeg efter at skabe mit eget visuelle sprog, mit eget maleriske alfabet et sted mellem figuration og non-figuration. Rummet bliver min petriskål, hvor jeg kan udvikle sproget."

Ved at male billedet igen og igen arbejder Søren på sin teknik og efterligner for at være i stand til at overskride det eksisterende. Søren, der er uddannet grafisk designer, før han bliver en kunstner på fuld tid, fordyber sig i den lokale kultur og maletradition. Ifølge ham er der ingen modsætning mellem at producere noget nyt og at tage afsæt i dét, der allerede er - tværtimod. Det handler ifølge Søren om ”at iklæde sig en anden kunstners dragt”.. I tråd med dette ville den amerikanske psykolog Bruner vove at påstå, at det ikke er muligt at lave en klar skelnen mellem at opnå viden om en kultur, genskabe og omfortolke denne kultur. Tidligere kunstnere praktiserede det samme - Picasso malede og nyfortolkede Manet og Velázquez, Francis Bacon malede Van Gogh, og Van Gogh selv var enormt inspireret af Gauguin, som han også inviterede til Arles for at male med sig.

"Kunsten holder løbende samtaler med sig selv, og alle kunstarter er en hyldest til hinanden i stor udstrækning. Det handler om at gå, vel vidende at andre har gået her før mig," uddyber Søren Behncke.

Foto: Tue Juelsbo.

Foto: Tue Juelsbo.

Når jeg observerer deres arbejdsprocesser, bliver det klart for mig, at det ikke bare handler om, at Søren finder på idéer eller koncepter, som Niels så efterfølgende trykker. I stedet udspiller der sig en løbende dialog mellem forskellige aktører: kunstner-trykker, trykker-papir, kunstner-farve etc. Søren udarbejder designet på en plade af linoleum, skærer de enkelte stykker og overleverer dem til Niels. De anvender et lag af farve ad gangen, og duoen går som nævnt frem og tilbage mellem det mørkere køkken, hvor der trykkes, og den lysere stue, hvor de inspicerer værket farve for farve.

Foto: Tue Juelsbo.

Foto: Tue Juelsbo.

Niels’ viden om farver, komposition og trykkehåndværket integreres med Sørens viden om kunsthistorie, hans idéer og tegninger. Det er umuligt at skille det ene fra det andet i dét, der i sidste ende bliver det færdige produkt. Hver farve blandes i hånden på stedet og overføres til linoleumsudskæringer med små valser, før et stykke papir placeres forsigtigt ovenpå, og farven overføres til papiret med en god dosis kraft fra Niels’ hænder. Det er ikke altid, det går som planlagt. Undertiden overføres farverne ikke, som de skal, linoleumsstykker er ikke skåret skarpt nok, og papiret arter sig forskelligt fra dag til dag som reaktion på rummets fugtighed og temperatur. De er nødt til at arbejde sammen; både som en menneskelig duo, men også - og måske vigtigere - med de andre aktører, der udgør den kunstneriske praksis: farven, lyset, papiret, formene osv. Når trykkeren arbejder med kunstneren og kunsten taler med kunsten opstår nye og spændende sprog med kendte klange og ord, der sættes sammen på nye måder. Udtrykket er nyt og alligevel genkendeligt.

Foto: Tue Juelsbo.

Foto: Tue Juelsbo.

I oktober går det løs igen. Duoen rejser ud på en ny tryktur, og denne gang hedder destinationen Lissabon. Motivet er endnu ukendt, men rammerne er sat: Det skal munde ud i ét enkelt tryk i formatet 65 x 48 cm. med et oplag på ca. 30 eksemplarer, og som på de andre ture vil det være muligt at sikre sig ét af de trykte værker inden afgang.

Som forhåndskøber vil man opleve en god portion af forventningens søde glæde, da man ikke ved, hvad man får, før trykket kan afhentes på posthuset et par uger efter herrernes hjemkomst. Lyder ovenstående interessant, tager Søren Behncke imod bestillinger og spørgsmål på papfarpost@gmail.com.

Tue Juelsbo (f. 1984) arbejder som chefkonsulent i LEAD og forsker med tilknytning til Aalborg Universitet samt HDK - Göteborg Universitet. I sin forskning og virke fokuserer han særligt på kreativitet, talentudvikling og læreprocesser. Tue har en baggrund i medie- og modebranchen og har bidraget til idoart.dk siden 2016.