MIN AFSKED MED EN STJERNE

Jeg sad i søndags og brugte tiden på at lytte til musik og drikke tonsvis af liter kaffe, og som altid hørte jeg David Bowie. Hans musik er blevet spillet hver dag, siden at jeg for første gang lyttede til ham og nærmere bestemt hans album Aladdin Sane. Musikken var revolutionerende og startede en ny æra for mig.

Jeg husker tydeligt, da jeg præsenterede nummeret Lady Grinning Soul for min folkeskoleklasse. Det er en yderst sensuel sang, og efterfølgende var det da også temmeligt grænseoverskridende, da jeg lyttede ordentligt efter til dens lyrics: ”And when the clothes are strewn. Don’t be afraid of the room. Touch the fullness of her breast. Feel the love of her caress. She will be your living end.” Men det var, hvad Bowie kunne; rykke til vores grænser, og jeg tror, at det netop var i denne alder, at jeg begyndte at udforske de sider af mig selv. Jeg vil ikke være den udvikling foruden.

David Robert Jones (1947-2016), havde netop udgivet sit anmelderroste album Blackstar, men blot få dage senere, d. 10. januar 2016, afgår vores allesammens stjerne ved døden. Det kom som et chok, men albummet er nu blevet et symbol på, at han endte med at forlade livet og sin karriere på toppen. Han efterlod dette album som en gave til os alle, og man må sige, at han afsluttede med manér, fik sin stjerne på himlen og en evig plads i vores hjerter.

Bowie var meget mere end blot en popmusiker, han var en kunstner, skuespiller og poet. Af denne grund vælger jeg også at skrive dette indlæg her på idoart.dk, for at hylde ham. Han var alt i én, han rummede overmenneskelige kvaliteter, og så nåede han at leve et liv, som de færreste ville overleve. I min optik var han et geni. Hans kvaliteter som menneske var uopnåelige, men han var desværre ikke udødelig, og netop derfor kommer det som et chok for de fleste, at han ikke længere er iblandt os her på jorden. Nu er han i stedet blandt stjernerne i sit rumskib.

Det må siges at være et tilfælde, at jeg den selv samme dag, som verden bliver overvældet af den sørgelige nyhed, skulle til Aarhus for at se dokumentaren David Bowie Is fra 2013, sammen med en hel sal af fans, som beundrer stjernen lige så meget som jeg selv. Dokumentaren er lavet ifbm. udstillingen af samme navn, som man har kunnet se på Victoria and Albert Museum i London. Dokumentaren er instrueret af Harmish Hamilton, som udforsker Bowies univers, lige fra alt til kostumer, musikvideoer, albumcovers, sangtekster etc. Her er hans musik i baggrunden, og med til at skabe en bevægende dokumentar, hvor man kommer tættere på tilblivelsen af, hvordan han blev så uovervindelig og en af musikkens største stjerner.

Eftersom at jeg i forvejen var meget bevæget over nyheden, føltes det særligt overvældende og som en speciel oplevelse, at skulle i biografen og se dokumentaren. Det var tydeligt at fornemme den intense stemning i salen og umuligt ikke at blive bevæget over den. For det var, hvad Bowie som kunster kunne. Han kunne bevæge os. Vi afholdte et minuts stilhed. Det var ligesom om, at tiden stoppede i det øjeblik, og mit hjerte slog ekstra hurtigt. Det var magisk! Dokumentaren, som var et portræt af alle Bowies karakterer gennem tiden, var i sig selv et fantastisk mesterværk. Den er klart anbefalelsesværdig, særligt nu her efter hans død. Den kan både ses af superfans, og af dem som har genopdaget Bowie efter hans død. Til slut i dokumentaren siger kurator Vicky Broackes: “You choose!” – du bestemmer, hvordan du inspireres af David Bowie; om det er som poet, sanger, maler eller af hans tøjstil.

Verden lever videre uden Bowie, men vi lever videre med det aftryk, som han har sat i vores liv, og med den indvirkning som hans musik og personlighed har haft på os. Det må aldrig blive et tab: Vi skal stadig prøve at efterligne hans stil, høre hans musik og referere til hans tekster, når vi har kærestesorger, når vi danser euforisk til en fest, eller når vi føler os som helte. Det er nu vores opgave at holde hans musik i live, og dyrke den som vi altid har gjort. Lad os gribe hver en chance der er, for at leve i nuet, ligesom vores allesammens Bowie gjorde det. Ære være hans minde.

Herunder kan du høre mine 10 yndlingsnumre af David Bowie:

  1. Moonage Daydream
  2. Changes
  3. Station to Station
  4. Ashes to ashes
  5. Modern Love
  6. Space Oddity
  7. Lady Grinning Soul
  8. Rebel Rebel
  9. Absolute Beginners
  10. The Jean Genie

Lisette Jensen (f. 1997) er forfatter og har afsluttet sin gymnasielle uddannelse i 2016. Lisette har bidraget til idoart.dk siden 2015.