LARS LUNDEHAVE HANSENS LYDE LÆGGER NYE LAG PÅ AUGUSTENBORG SLOT

Lars Lundehave Hansens fire lydinstallationer lægger et nutidigt lag på det fredede Augustenborg Slot. Værkerne iscenesætter slottets historie og funktioner med meditative lydoplevelser, du skal opdage, at du hører. Her fortæller Lars, hvordan han har arbejdet i en særlig specifik og restriktiv kontekst, og hvilken rolle hans kunst spiller i et betydningsmættet rum.

Lars Lundehave Hansen er lydkunstner og uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Hans praksis ligger i et felt mellem billedkunst og komposition, og hans lydkunst indgår i mere end 30 lydudgivelser.

I sine installationer bruger han lyden som materiale, når han skaber intime og meditative rumlige oplevelser, der opløser tidsfornemmelsen. Og netop derfor blev han inviteret til at lave et forslag til det fredede barokslot Augustenborg Slot, der skulle udsmykkes ifbm. at Bygningsstyrelsen gennemførte en større modernisering af bygningskomplekset.

Kunstnerduoen Hanne Nielsen og Birgit Johnsen, der er kunstkonsulenter for Bygningsstyrelsen, introducerede idéen om lydkunst. Med lyd kunne kunsten aktivere historien og lægge et nutidigt lag på stedet. Byggesagens kunstudvalg valgte derfor at invitere Lars Lundehave Hansen, der nu har skabt fire installatoriske lydrum, der indlejrer sig i konteksten som en naturlig del af stedet, og samtidig forstærker oplevelsen af rummene og arkitekturen.

Augustenborg Slot fra 1770 er et af Danmarks bedst bevarede slotte fra barokken. Faktisk er en stor del af husene i Hertugbyen Augustenborg fredede, da slottet og den tilhørende by den dag i dag fremstår som et hele. Som en del af regeringens udflytningsplaner er 400 ansatte i Landbrugsstyrelsen nu flyttet ind på Augustenborg Slot, der netop er blevet omdannet til moderne kontorarbejdspladser. Det er en væsentlig arbejdsplads i regionen og et betydningsfuldt bygningskompleks, som byens borgerne bruger i fritiden og turister besøger i busser fra Sønderborg. Foto: Arkitema Architects.

Augustenborg Slot fra 1770 er et af Danmarks bedst bevarede slotte fra barokken. Faktisk er en stor del af husene i Hertugbyen Augustenborg fredede, da slottet og den tilhørende by den dag i dag fremstår som et hele. Som en del af regeringens udflytningsplaner er 400 ansatte i Landbrugsstyrelsen nu flyttet ind på Augustenborg Slot, der netop er blevet omdannet til moderne kontorarbejdspladser. Det er en væsentlig arbejdsplads i regionen og et betydningsfuldt bygningskompleks, som byens borgerne bruger i fritiden og turister besøger i busser fra Sønderborg. Foto: Arkitema Architects.

Augustenborg slotsanlæg med markering af de fredede bygninger (sort), øvrige bygninger (grå) og landskabstræk (rød). Kort: Arkitema Architects.

Du blev inviteret til at lave et skitseforslag til Augustenborg Slot. Der var et ønske om et kunstværk med lyd og lys i form af en række nedslag, som forskellige målgrupper – ansatte på slottet, gæster, turister og borgere – skulle kunne opleve. Hvad tænkte du om opgaven?

Det var en stor udfordring med mange benspænd. Det var også det, der var appellerende – at det på den ene side var ekstremt defineret og på den anden side meget bredt. Jeg havde mulighed for at lave noget vildt, men jeg måtte ikke skrue i væggen. Det var noget i paradokset, jeg syntes var spændende. Først var jeg dog lidt imod idéen om nedslag.

Efter at jeg havde været rundt og kigge, gav det alligevel mening, at værket kunne være nogle af de foreslåede steder – ved klokketårnet, plænen og indgangspartierne. De fire steder har det til fælles, at de er indgangspartier – steder man skal passere for at komme hen til noget andet.

De fire værker er lavet til en kontekst, hvor publikum ikke er der for kunstens skyld. De skal få en kunstnerisk oplevelse, som samtidig ikke må være til gene i hverdagen. Det er et andet scenarie end at arbejde med en kunstinstitution. Hvilke tanker har du gjort dig om den præmis?

Jeg ved ikke, om jeg tænkte på at lave nogle værker, der er mere lavmælte end ellers, men jeg forestillede mig, at de ansatte her måske ikke selv opsøger avantgardekunst. Jeg ville derfor gerne lave noget, der visuelt gav et lille prik sammen med lydoplevelsen, der var den mest præsentable version af lydkunst, jeg kunne forestille mig i 2019. På et kunstmuseum kan du skrue højere op og være mere konfrontatorisk, men det er ikke hensigten her. Her er det en udsmykning, der også – især fordi stedet er så ekstremt specifikt – skal videreformidle stedets og bygningens historie og æstetik.

EQUILIBRIUM STATE, 2019. En hovedakse fra Augustenborg Slots midte går gennem Portbygningen og munder ud i Slotsalléen med to rækker af bevaringsværdige villaer. I klokketårnet, Hertugbyen Augustenborgs logo, hænger slotskirkens klokkespil i nogen afstand fra selve kirken. Normalt hører man kirkeklokker fra afstand, når de ringer ind til samling, mens tårnet er vejviser. Det er derfor særligt, at man kan stå i porten under klokkerne og høre dem ringe - uden at man kan se dem. Lars Lundehave Hansen har ønsket at udviske modsætningen mellem rummets og klokkernes position. I selve porten er to døre omdannet til højttalere, som spiller en symfoni af klokkespil. På vej gennem rummet hører passerende en lav ringen, men stiller de sig et øjeblik og lytter, bliver de hurtigt draget ind i et meditativt rum med et uendeligt klokkespil. Lars Lundehave Hansen har også lyssat klokkerne, så de synes i dagslys og lyser op om aftenen. Med et næsten usynligt indgreb har han omtolket klokkernes funktion til en kunstnerisk oplevelse og givet dem en ny betydning i slottets rum. (Video still: GotFat Productions).

EQUILIBRIUM STATE, 2019. En hovedakse fra Augustenborg Slots midte går gennem Portbygningen og munder ud i Slotsalléen med to rækker af bevaringsværdige villaer. I klokketårnet, Hertugbyen Augustenborgs logo, hænger slotskirkens klokkespil i nogen afstand fra selve kirken. Normalt hører man kirkeklokker fra afstand, når de ringer ind til samling, mens tårnet er vejviser. Det er derfor særligt, at man kan stå i porten under klokkerne og høre dem ringe - uden at man kan se dem. Lars Lundehave Hansen har ønsket at udviske modsætningen mellem rummets og klokkernes position. I selve porten er to døre omdannet til højttalere, som spiller en symfoni af klokkespil. På vej gennem rummet hører passerende en lav ringen, men stiller de sig et øjeblik og lytter, bliver de hurtigt draget ind i et meditativt rum med et uendeligt klokkespil. Lars Lundehave Hansen har også lyssat klokkerne, så de synes i dagslys og lyser op om aftenen. Med et næsten usynligt indgreb har han omtolket klokkernes funktion til en kunstnerisk oplevelse og givet dem en ny betydning i slottets rum. (Video still: GotFat Productions).

Du beskriver kunstens rolle, som noget der kan videreformidle stedets æstetik. Hvordan ser du din rolle som kunstner på Augustenborg Slot?

Jeg kan godt lide at lave diskrete indgreb i virkeligheden, som flimrer imellem den oprindelige intention og min intention, der lægger sig ovenpå. Ikke at min kunst skal blive underdanig overfor konteksten, men den skal stå på samme måde som alt det andet, i et æstetisk greb, der passer ind. Værkerne skal høre til. Det har været en form for målsætning, at indgrebet var så diskret som muligt, men samtidig markant på sin egen måde, sådan at hvis man giver sig tid til at opleve værket, får man en oplevelse, man ikke kunne have forestillet sig. Det er måske især balletransportøren, jeg håber har den effekt. Man tænker ”hvordan kom den herind? og hvorfor står den her?”

DIM REALM, 2019. Foran Slotskirken er en lille, firkantet og kortklippet græsplæne med et stort træ. Et rum der blev til overs og siden rammet ind af asfalt og pullerter, pyntet med lygtepæle i galvaniseret stål og gennemskåret af en sti med betonfliser. Med sit værk DIM REALM har Lars Lundehave Hansen nu ophøjet et før overflødigt og effektivt rum til et egentligt sted, et centrum. Værket bringer kirkeorglets lyd udenfor i et ceremonielt rum. De otte stålsøjler danner et akustisk og visuelt rum og giver fysisk form til kompositionen af et 8-kanalers lydværk. Værkets grundelement er en blæsende tone, hvorfra akkorder ganske langsomt vinder frem for kort efter at forsvinde igen, og værket vender tilbage til sin grundtilstand. En cyklus, der indtræder flere gange i løbet af en dag. Stien bringer et intetanende publikum igennem værket, når de går til og fra parkeringspladsen.  Forbipasserende kan fornemme lydene svagt. Står de stille for en tid vil de svømme ind i lydbilleder, der aldrig gentager sig selv. (Video still: GotFat Productions).

DIM REALM, 2019. Foran Slotskirken er en lille, firkantet og kortklippet græsplæne med et stort træ. Et rum der blev til overs og siden rammet ind af asfalt og pullerter, pyntet med lygtepæle i galvaniseret stål og gennemskåret af en sti med betonfliser. Med sit værk DIM REALM har Lars Lundehave Hansen nu ophøjet et før overflødigt og effektivt rum til et egentligt sted, et centrum. Værket bringer kirkeorglets lyd udenfor i et ceremonielt rum. De otte stålsøjler danner et akustisk og visuelt rum og giver fysisk form til kompositionen af et 8-kanalers lydværk. Værkets grundelement er en blæsende tone, hvorfra akkorder ganske langsomt vinder frem for kort efter at forsvinde igen, og værket vender tilbage til sin grundtilstand. En cyklus, der indtræder flere gange i løbet af en dag. Stien bringer et intetanende publikum igennem værket, når de går til og fra parkeringspladsen.

Forbipasserende kan fornemme lydene svagt. Står de stille for en tid vil de svømme ind i lydbilleder, der aldrig gentager sig selv. (Video still: GotFat Productions).

DIM REALM, 2019. (Video still: GotFat Productions).

DIM REALM, 2019. (Video still: GotFat Productions).

DIM REALM, 2019. (Video still: GotFat Productions).

DIM REALM, 2019. (Video still: GotFat Productions).

Det er noget af en mundfuld at gribe ind i en så betydningsfuld, historisk kontekst. Hvordan gik du til opgaven?

Jeg vidste fra start, at klokketårnet i portbygningen skulle inddrages. Der er et modsætningsforhold, fordi man kan se klokkerne, men når man kan høre værket i rummet, kan man ikke se dem, og når man kan se klokkerne, kan man ikke høre værket i porten. Da jeg fik idéen med elektrochokmaskinen i opgangen, tænkte jeg at værket i den modstående indgang skulle være meget stort. Der skulle være et modsætningsforhold mellem de to værker.

Der er R2D2’en (elektrochokmaskinen, red.), der står lidt forsagt, og så den store balletransportør, der står og larmer i tre etager. Man kommer ind og kan ikke overskue det hele, den er meget imposant og hævet op på et podie. Det er også derfor, at den ene er hvid og den anden sort.

Hvorfor ville du gerne have, at der var modsætningsforhold?

Der skal være noget, der skubber til dynamikken. Alt på Augustenborg Slot er symmetrisk. De to sider er replikeret over midteraksen – undtagen to vandpumper, der ikke er nøjagtig ens på venstre og højre side. Derfor ville jeg gerne have, at der var en forskel på de to sider – jeg ville bryde symmetrien, samtidig med at jeg beholdt den. Værkerne i de to indgangspartier har forskellig tyngde, så der opstår en bølgebevægelse.

STACKING FREQUENCIES, 2019. I Nordfløjens indgangsparti, Landbrugsstyrelsens officielle hovedindgang med mødecenter, spænder en 10 meter høj balletransportør rummet ud. Tidligere flyttede skulpturen halmballer, i dag flytter den sommerlandskabets lyde fra grundetagen og op til øverste repos. Trappen snor sig omkring skulpturen, indrammer den, og alene i kraft af sit udtryk, position og højde frembringer skulpturens trapperummets dimensioner, funktion og rumlighed. Syv aluminiumsplader fungerer som resonansplader for en 7-kanalers lydinstallation. Værket afspiller en række tyste kompositioner, der minder om vindens susen i højspændingskabler eller melodien et søvnigt vindspil. Lyde, man forbinder med en stille sommerdag på landet. Lyde, der indlejrer sig umærkeligt i rummets naturlige akustiske ambiens. Lyde, man lige akkurat hører, når man passerer. Det er nemlig ikke et værk, man skal høre. Man skal opdage, at man hører det. Opdager man lydene, oplever man, hvordan de flytter sig rundt i rummet, tager til og stilner af, og skaber et stilfærdigt og intimt rum. (Video still: GotFat Productions).

STACKING FREQUENCIES, 2019. I Nordfløjens indgangsparti, Landbrugsstyrelsens officielle hovedindgang med mødecenter, spænder en 10 meter høj balletransportør rummet ud. Tidligere flyttede skulpturen halmballer, i dag flytter den sommerlandskabets lyde fra grundetagen og op til øverste repos. Trappen snor sig omkring skulpturen, indrammer den, og alene i kraft af sit udtryk, position og højde frembringer skulpturens trapperummets dimensioner, funktion og rumlighed. Syv aluminiumsplader fungerer som resonansplader for en 7-kanalers lydinstallation. Værket afspiller en række tyste kompositioner, der minder om vindens susen i højspændingskabler eller melodien et søvnigt vindspil. Lyde, man forbinder med en stille sommerdag på landet. Lyde, der indlejrer sig umærkeligt i rummets naturlige akustiske ambiens. Lyde, man lige akkurat hører, når man passerer. Det er nemlig ikke et værk, man skal høre. Man skal opdage, at man hører det. Opdager man lydene, oplever man, hvordan de flytter sig rundt i rummet, tager til og stilner af, og skaber et stilfærdigt og intimt rum. (Video still: GotFat Productions).

STACKING FREQUENCIES, 2019. (Video still: GotFat Productions).

STACKING FREQUENCIES, 2019. (Video still: GotFat Productions).

STACKING FREQUENCIES, 2019. (Video still: GotFat Productions).

STACKING FREQUENCIES, 2019. (Video still: GotFat Productions).

Hvordan har du arbejdet med historien på stedet? Hvad har du grebet?

Min research på det lokalhistoriske arkiv viste, hvor stor en rolle sygehuset har spillet for byen. Det er den største arbejdsplads. Jeg syntes, det var vigtigt at holde fast i, at slottets funktion som en arbejdsplads er bibevaret, og at man bliver mindet om, at der er et historisk perspektiv. Man kunne også tage fat i hertug-historien, men den del af historien er allerede godt dækket ind. Man kan for eksempel gå på Hertuggrillen og få en Hertugburger.

Det psykiatriske system er meget følsomt. Det er virkelig et emne, der kan få folk til at reagere. Jeg tænkte, at et værk som tog afsæt i slottets tidligere funktion som psykiatrisk sygehus, kunne blive et symbol på fortiden og dertil introducere et andet værk, der peger fremad.

Her kom idéen om et lille og et stort værk ind. For kan man forestille sig noget større end landbrug? En mejetærsker med 8 dæk og en landmand der skal have tusindvis af køer, hvis han skal tjene penge. Alting er bare i en større skala, hvorimod den psykiatriske del er mere indelukket og betuttet. Det synes jeg var på sin plads at gøre opmærksom på.

Så blev maskinerne, elektrochokmaskinen og balletransportøren shinet op og raffineret til nye funktioner. Man kan stadig se, hvad den oprindelige funktion var, men maskinerne gør noget andet i dag end tidligere. Og det er kunstens lag – nærmest i forlængelse af ready-made traditionen af Duchamp, at vi tager noget, der findes og så – knips – får det en ny funktion.

GHOST MACHINE, 2019. I bunden af Sydfløjens trapperum står et værk af en tidligere elektrochokmaskine, Phillips Oscilloflux 500, der sender lyde af elektricitet ud i rummet – eller snare lyde, der lyder som vi forstiller os elektricitet lyder. Værket peger tilbage på Augustenborg Slots nære fortid som psykiatrisk sygehus. Lundehave fandt maskinen på slottet under sin research og byggede den om til en højttaler. De 3 drejeknapper er forsynet med en motor, og roterer langsomt I forskellige tempi. Wattmetret viser alarmerende aktivitet, lamperne lyser og blinker og indimellem sprutter og summer maskinen. Man fornemmer, at alt ikke er helt som det skal være. Kompositionerne i maskinen tematiserer elektricitet, lyden af den og ikke mindst vores forestillinger om lyden af maskinen og dens effektivitet i brug. Værket kaster lyde fra sig i en tilfældig blanding af lydsekvenser af 37 sekunder, hvoraf de fleste er lydløse. Man ved derfor aldrig hvornår eller hvor lang tid lyden trænger sig på. Et værk, der vækker opsigt og har givet anledning til diskussion blandt de ansatte i Landbrugsstyrelsen. (Video still: GotFat Productions).

GHOST MACHINE, 2019. I bunden af Sydfløjens trapperum står et værk af en tidligere elektrochokmaskine, Phillips Oscilloflux 500, der sender lyde af elektricitet ud i rummet – eller snare lyde, der lyder som vi forstiller os elektricitet lyder. Værket peger tilbage på Augustenborg Slots nære fortid som psykiatrisk sygehus. Lundehave fandt maskinen på slottet under sin research og byggede den om til en højttaler. De 3 drejeknapper er forsynet med en motor, og roterer langsomt I forskellige tempi. Wattmetret viser alarmerende aktivitet, lamperne lyser og blinker og indimellem sprutter og summer maskinen. Man fornemmer, at alt ikke er helt som det skal være. Kompositionerne i maskinen tematiserer elektricitet, lyden af den og ikke mindst vores forestillinger om lyden af maskinen og dens effektivitet i brug. Værket kaster lyde fra sig i en tilfældig blanding af lydsekvenser af 37 sekunder, hvoraf de fleste er lydløse. Man ved derfor aldrig hvornår eller hvor lang tid lyden trænger sig på. Et værk, der vækker opsigt og har givet anledning til diskussion blandt de ansatte i Landbrugsstyrelsen. (Video still: GotFat Productions).

GHOST MACHINE, 2019. (Video still: GotFat Productions).

GHOST MACHINE, 2019. (Video still: GotFat Productions).

GHOST MACHINE, 2019. (Video still: GotFat Productions).

GHOST MACHINE, 2019. (Video still: GotFat Productions).

Hvordan har det været at arbejde i en kontekst, der er permanent?

Det har været spændende og udfordrende på andre måder, end jeg havde regnet med. Den tidslighed, der er i det, har betydet, at jeg er nødt til at forholde mig til en teknologi, som jeg er rimelig sikker på, kan holde i 20 år. Og det har jo gjort, at der er en masse ting, jeg har undladt at gøre.

Jeg har lavet nogle andre værker, end jeg måske ville have gjort, hvis de kun skulle være der en måned. Bare tænk på, hvor mange gange en computer bliver opdateret fra man køber den til den bliver ubrugelig. Selvom man kobler den fra nettet, holder den bare op med at virke på et tidspunkt.

Værket i portbygningen er usynligt og alligevel meget tilstedeværende – et interessant greb i en fredet bygning. Hvordan har det været at lavet noget, der skulle være til stede og som man skulle kunne opleve, samtidig med at det ikke måtte ændre bygningens fysiske udtryk?

Det var utrolig svært. Først ville jeg bygge et nedhængt loft og lægge al teknik ovenover, men det blev ikke godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen (fredningsmyndighed, red.). Nu er der indlagt en højttaler i døren, der sidder på bagsiden, så egentlig er det blevet en endnu mere integreret løsning end først tænkt. De er justeret ind til, at man kan høre det på niveau med fuglefløjt og omfartsveje, når man sidder i den nærmeste have på Slotsalléen. Det er kun naboerne, jeg har tænkt på. Jeg ville gerne have skruet mere op.


Kunstværket er bestilt af Bygningsstyrelsen. Hanne Nielsen og Birgit Johnsen samt CUBO Arkitekter har været rådgivere på sagen. Værket blev bestilt i december 2017 og indviet marts 2019.


Tyra Dokkedahl er rådgiver, projektleder og formidler indenfor kunst i det byggede miljø. Indtil marts 2019 var hun kunstansvarlig i Bygningsstyrelsen og projektleder på kunstsagerne, blandt andet på Lars Lundehave Hansens kunstprojekt til Augustenborg. Tyra har bidraget til idoart.dk siden 2019.