JEG VIL SÆTTE PRÆG PÅ MIN BY
Foto af Anton Bestle.

Foto af Anton Bestle.

Råderum har netop udgivet en publikation, som kan være interessant for dig, der er interesseret i, eller arbejder med, kunst i det offentlige rum, enten som kunstner, kurator eller anden instans indenfor kulturområdet. I efteråret var jeg i praktik hos Råderum, og jeg var derfor med i publikationens tilblivelsesproces, hvilket jeg er super stolt over, blandt andet fordi jeg har bidraget med to interviews, har lært rigtig meget, og synes at resultatet er blevet godt.

Publikationen kan ses som en inspirerende kilde til det interdisciplinære felt, som arbejdet med kunst i byrummet er, men den fungerer også dokumenterende for projektet Placemaking, som jeg her kort vil skitsere. Placemaking er et tværkommunalt kunstprojekt, der blev indviet i efteråret 2015, hvori Råderum har fungeret som kurator og facilitator i et samarbejde mellem ni kommuner, otte byer og fire kunstnere (Helle Hove, Buro Detours, Karoline H. Larsen og Christian Elovara Dinesen). I hver af de otte byer er der blevet skabt et kunstværk enten på et bestemt sted eller af mere processuel karakter, hvor værket er formet i borgernes bevidsthed. Værket og processen omkring det har for eksempel skullet fungere som startskud til at styrke lokale fællesskaber, forandre bevægelsesmønstre, skabe nye former for tryghed eller ændre ikke-steder til steder, som man får lyst at færdes på. Gennemgående for værkerne er, at de tager udgangspunkt i deres givne sted og de lokale borgeres behov, fortællinger og brug. De deltagende byer er Græsted, Helsingør, Farum, Køge, Roskilde, Hillerød, Frederiksværk og Greve. Undervejs blev processen i Placemaking dokumenteret af fotograf Anton Bestle, der har lavet en fin stemningsvideo, som kan ses her.

Placemaking. Fotos af Anton Bestle.

Placemaking. Fotos af Anton Bestle.

Publikationen indeholder forskellige perspektiver på arbejdet med kunst i det offentlige rum, hvilket i mine øjne er dét, der gør den til noget særligt. Der er maleriske beskrivelser af stederne før kunstnernes interventioner, så det for læseren bliver tydeligt, hvad udfordringen ved stedet var, og hvordan kunsten har søgt at konfrontere disse udfordringer. Råderums stemme som kurator og facilitator er repræsenteret med en reflekterende tekst om tilgangen til projektet med den rhizomatiske metode, der ligger bag:

“Rhizomen kender vi som en planterodsstruktur, der knopskyder i mange retninger på én gang. Dens styrke er dens åbenhed og værdsættelse af alle dele i lige høj grad. Rhizomen som metode tillader, sågar fordrer, knopskydninger undervejs og giver plads til nye forbindelser mellem mennesker, viden og steder. Den rangordner ikke, og kan derfor danne et kollektivt mindset, hvor alle aktører i projektet er vigtige resurser.” - Charlotte Bagger Brandt, direktør og kurator i Råderum.

Illustration af en rhizomen.

Illustration af en rhizomen.

Et andet perspektiv er kunstnerens rolle. Med gengivelsen af en rundbordssamtale med de fire kunstnere, indføres man i de konflikter, kunstnerne oplever – både positive og negative – som er betingelsen for at arbejde med kunst i det offentlige rum. Deres stemme er i min optik væsentlig i en sådan publikation, og som en person med snuden dybt nede i teoretiske tekster om emnet, så er netop dette en mindre beskrevet del af feltet. Derudover er bogen fyldt med en masse citater og guldkorn fra involverede i projektet – der er god inspiration, hvis du ser potentialet i at eksperimentere med kunst i byrummet.

Jeg har bidraget med to interviews, henholdsvis med en 13-årig pige i Roskilde og en kroejer i Græsted. At borgeren inddrages i bogen underbygger godt projektets ånd, da det hele tiden har været i fokus at høre deres stemmer. Så en efterårsdag sidste år satte jeg mig ind i toget mod Græsted. Det tog sin tid, da der på vejen var væltet et træ ud over togskinnerne, så togføreren måtte bakke frem og tilbage. Heldigvis viste det sig, at træet var af en mindre størrelse og kunne trækkes væk derfra. Da jeg langt om længe kom frem regnede det, og jeg mødte en grå Græsted by. Heldigvis skulle jeg mødes med 53-årige René Richardt på den lokale kro, som ligger på torvet centralt i byen. Efter at have hilst på hans hund og sagt ja tak til en danskvand, kunne vi tale om hans rolle i Placemaking samt hans oplevelse af at være frivillig deltager.

I Græsted blev Buro Detours tilknyttet som kunstnerkollektiv og de endte med at skabe værket Græsted Kærren. Kærren er lavet i træ og blev til med input fra de lokale, der ønskede noget at kunne være fælles om – og gerne til torvet, hvor de til byens torvedage har små boder med lokalt producerede varer. Jeg talte med René i over en time, og med masser af armbevægelser, mimik og små anekdoter svarede han på mine spørgsmål med interessante vinkler på det at bo i en lille by, der med kunstens skub kan udvikle sig og blomstre på ny. Interviewet gengives her som et lille udpluk af dét, der kan læses i bogen.

René Richardt foran Græsted Kro.

René Richardt foran Græsted Kro.

“Jeg vil sætte præg på min by”  - René Richardt
René Richardt er oprindeligt fra Nørrebro i København og uddannet skuespiller. Han blev forelsket i Græsted, da han kom der for første gang i 1997 for at spille revy. For ni år siden købte han den 150 år gamle Græsted Kro sammen med sin hustru. I dag lægger de lokaler til quizaftener, koncerter og den årlige revy, som René selv spiller med i. Kroen ligger på byens torv og fungerer som samlingssted for borgerne. Ud over at servere kaffe og kringle til møderne under Placemaking, har René bidraget med idéer til, hvordan byen kan udvikle sig til en dynamisk, nytænkende by med fællesskabet mellem borgerne som vigtigste karaktertræk. Inden René blev draget af at spille teater, deltog han i BZ-bevægelsen i dens spæde start. Den aktivistiske drivkraft har han taget med til Græsted og transformeret til en iværksætterånd med fokus på byens lokale opblomstring. Han har fra begyndelsen haft en stærk følelse af, at Placemaking kunne tilføje noget til byens fællesskab. Dette interview er foretaget hos René på Græsted Kro en måned efter indvielsen af Buro Detours værk Græsted Kærren.

Hvordan blev du involveret i projektet?
Jeg blev kontaktet af Erling (kulturkonsulent i Gribskov Kommune, red.), der fortalte om projektet. Jeg holder meget af Græsted, men der er også kedeligt og trist, så at få noget kulturelt ind med hjælp fra kunstnere, synes jeg var en spændende idé. Jeg ville gerne præge projektet og komme med forslag. Jeg synes, det kunne være rart at få noget, vi borgere kunne få glæde af, som er med til at gøre byen levende. Det gør, at man vil bo her og deltage i de aktiviteter, vi har.

Hvordan har du præget projektet?
Jeg kommer oprindeligt inde fra Nørrebro, hvor jeg tidligere har været med i tiltag, der har forandret store områder og gamle bygninger. Jeg synes, vi skal tænke kreativt på den måde. Det ville være ærgerligt, hvis initiativet bare mundede ud i en eller anden klods, der stod i et hjørne, og som vi ikke fik noget ud af. Vi har været ude for butiksdød i hele Græsted Hovedgade, og jeg har været med i idéudviklingen til, at vi skulle have et marked på torvet i sommermånederne med lokalt producerede produkter. Jeg ville gerne præge projektet i den retning, og så læste jeg om kunstnerne og var spændt på, hvem der kom til Græsted.

Hvad synes du om samarbejdet med Buro Detours?
Jeg synes, det var fedt. Jeg var fascineret af de værker, Buro Detours havde skabt ud af paller. Det er kunst, der kan bruges aktivt. Her tænkte jeg på torvet og krydsede fingre for, at de ville finde interesse i dét, for torvet er vores samlingssted.

Hvad bidrog du med under idéudviklingen med kunstnerne?
Jeg fortalte om borgergrupperne i byen, blandt andet Folkeparkgruppen og Torvegruppen, og at vi har en interesse i torvedage og forskellige arrangementer på torvet. Det kunne være rart at have noget at gå fælles ind i. Torvet kan fungere som pulsen, hjertet, og så kan det brede sig herfra. Jeg fortalte, som vi havde talt om i én af borgergrupperne, at det kunne være spændende med nogle boder til vores juletræstænding. Når jeg har set forskellige byers torvedage, synes jeg, det er så trist at se de dér ’harald-skrald-pavilloner’ til 99 kr. i rød- og blåstribet, der blafrer og er beskidte. Tænk hvis vi kunne få en fælles bod, så folk kunne sige: Wow, wow, wow. Den greb Buro Detours, og da jeg så skitsen, tænkte jeg: Det er en brand god idé med sådan en kærre!

Græsted Kærren af Buro Detours. Foto af Anton Bestle.

Græsted Kærren af Buro Detours. Foto af Anton Bestle.

Hvorfor var det vigtigt, at kunstnerne var inde over Græsteds forandring?
Ellers var det ikke endt nogen steder, men nok bare druknet i et par møder og en kop kaffe. Kunstnergruppen var med til at holde fast i det, og de var lydhøre overfor vores ønsker.

Hvad kan “Græsted Kærren” tilføje fællesskabet?
Jeg tror, den bliver et samlingspunkt. Trods alle de foreninger og gode initiativer fra borgerne i Græsted er det her lidt en gave. Græsted Kærren er med til at gøre en forskel for os, men også når folk kommer udefra. De kan se, at torvet ikke er som andre torve. H’er er en ’rød tråd’. Lokale varer på lokale kærrer, der repræsenterer hele byen så flot. Det er et symbol og et udtryk, som jeg fra starten havde ønsket. Der er fokus på det lokale. Der er tænkt over det, og folk vil blive imponerede, hvis vi engang får videreudviklet den og produceret femten af dem, der kommer til at stå på torvet. Buro Detours værk skal være gudevognen i front, som et lokomotiv, og derefter kan vi tilføje togvognene.

Har projektet ændret dit syn på kunst, og hvad det kan være?
Ja, faktisk. Jeg troede ikke, at vi ville ende, hvor vi er endt. Hele processen med borgergruppen har været interessant. Når folk kaster deres idéer ud – det er for mig meget berigende. Processen gjorde, at vi endte med kærren, og da Buro Detours trådte ind i processen, kunne de fornemme, at der var enighed om et forslag med torvet i centrum.

Hvad vil du fremhæve, hvis du skulle overbevise andre om at deltage i et lignende projekt?
Jeg vil fremhæve processen. Man skal ikke bare sige: “Her har I jeres torv”, og bestemme hvad torvet skal indeholde. For mig er det vigtigt, at det er den frie proces, og at vi borgere blev inddraget. Hvis man stiller sig nogle mål, samler nogle mennesker og arbejder koncentreret efter målene, så kan man nå langt, selvom folk ryster på hovedet af én. Det har været spændende. Jeg er virkelig stolt af at have oplevet processen og resultatet her i Græsted. Der er sket en kæmpe opblomstring. Af hele mit hjerte tror jeg på, at Græsted bliver et attraktivt sted at tage hen i løbet af tre år.

Placemaking. Fotos af Anton Bestle.

Placemaking. Fotos af Anton Bestle.

Hvad jeg synes godt om ved interviewet er historien om, hvordan kunst kan være med til at gøre en forskel for mennesker i en by. Det kan være med til at skabe identitet og sammenhold – noget at være fælles om. I tråd med Placemakings borgerinddragende form har post.doc. Hjørdis Brandrup Kortbek, som har været følgeforkser på projektet, skrevet en artikel til bogen. I artiklen deler hun teoretisk viden om deltagelsesparadigmet, som Placemaking kan siges at indskrive sig i. Dette kobler hun med de observationer, hun har gjort sig undervejs i Placemaking, og hun beskriver byrummets komplekse karakter, som kunsten indgår i:

“Nye møder og nye fortællinger indskrev sig i byrummene og understøttede på den ene side en socialt inkluderende samskabelse af stederne, men på den anden side illustrerede projekterne også de komplekse magtstrukturer mellem priviligerede og mindre priviligerede borgere i byen.” Dette beskriver byrummets komplekse karakter, der er gennemkrydset af forskellige typer af mennesker, strukturer og konflikter, som netop kan siges at være betingelsen for dét, som et offentligt rum er.

Få et bredt indblik i krydsfeltet kunst, borgerinddragelse og byudvikling og køb bogen for 150 kroner (plus forsendelse) af Råderum, ved at sende en mail til info@raaderum.com. Jeg synes, at bogen er blevet rigtig fin, og for mig fungerer den samtidig som en symbolsk genstand for min praktikperiode.

Ditte Rasmussen (f. 1987) er cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling med en bachelor i Kunsthistorie. Ditte har bidraget til idoart.dk siden 2013.