INDTRYK FRA UDKANTEN | EN AFRUNDING

Hvordan starter man en afrunding – en afrunding, der skal opsummere, det jeg har brugt meget af min tid på gennem de seneste 8-10 år? Hvordan kommer jeg kort og præcist rundt om en tredjedel af mit liv på opdagelse i Danmarks kulisse – mit alter ego i min egen skygge? Måske er svaret lige for: Uden så mange ord. Mest fortalt gennem billeder.

I hvert fald føler jeg en afrunding af en epoke i mit liv efter udgivelsen af min bog “Indtryk fra udkanten” i oktober 2014. Med den har jeg ubevidst frigivet mig selv. Det at være på opdagelse og konstant undersøgende og fortællende blev et projekt for mig. Det var ikke et egentligt projekt i starten. Men nu, hvor bogen er ude, har jeg følelsen af ikke at skulle løbe mere. Jeg kan læne mig tilbage. Knappe øllen op i omklædningsrummet, mens jeg sidder og puster ud efter flere års rejse.

I 1992 brænder den gamle remise i Haderslev. Den dag husker jeg tydeligt. Jeg var slet ikke gammel nok til at være på det sted den dag for 23 år siden. Nysgerrig. Efterfølgende besøgte jeg stedet mange gange. Med engangskamera. Det var min første rejse. Et frirum, hvor ingen andre kom. Et sted, der lå hemmeligt gemt bag parcelhuse og villaveje. Store skilte ved indgangsvejen – adgang forbudt. Det gjorde det hele meget mere spændende. Jeg var 10 år. Om årstallet er 1992 eller 2015 har ingen betydning. Oplevelsen vil være den samme. Adrenalinen pumper. Gåsehuden rejser sig. Sanserne træder i karakter. I det hele taget tager kroppen ikke hensyn til datoer. Oplevelsen med forladte huse vil for mig altid føles speciel.

I 2005 blev projektet som helhed først for alvor en integreret del af oplevelsen. Holger Olsen hed han. Med afsæt i eneboeren og bondemanden fra Sønderjylland, der havde ladt alle sine værdier stå tilbage, blev grundlaget for projektet klarlagt, og rejsen mod udkanten, med kunstens inddragelse, blev en realitet. Samtidig gik alle mine andre kunstprojekter i stå.

Siden 2005 har jeg været opmærksom på tragiske skæbner og sociale nomader og potentielle glemte og forladte huse og steder, hvor end jeg befandt mig. Uanset hvor jeg kom hen, kunne jeg finde spor efter disse eksistenser og deres efterliv. Med tog. På cykel. På gåben. I Danmark, Tyskland, Polen. “Indtryk fra udkanten” er dokumentationen af mine rejser.

Jeg ynder at kalde disse forladte steder for kulisser. Steder, hvor verden passerer forbi udenfor, mens tiden står stille indenfor. Det er i dette frirum, at jeg, ofte i konstellation med min kollega Christian Bach, har portrætteret en række skæbnefortællinger med udgangspunkt i det besøgte sted – tilegnet stedet.

Jens Otto Hansen skriver i forordet til min bog: ”I den kunst han udøver for tiden er det økonomiske element i kunsten på det nærmeste barberet væk, og hans egen tilstedeværelse på kunstværkets sted er kun ved tilblivelsen … Beskuerne er få eller ingen … For ’ikke kunstneren’ syntes situationen som et kæmpe spild. For den fuldt bevidste kunstner er det et nødvendigt frirum, der baner vejen for andre kunstneriske processer.” Teksten skrev Jens Otto Hansen allerede tilbage i 2008. Først 7 år efter har jeg brugt ordene, og først nu har frirummet banet vejen for mine andre processer.

De steder, som jeg gennem tiden har besøgt, har i de seneste par år haft svære kår. Nedrivningspuljer. Millioner af kroner til kommunerne. Entreprenører, der svinger maskinerne som aldrig før. Mange af de huse, jeg har besøgt, har måttet lade livet. Holgers hus blev revet ned sidste år. Dermed beretter min udgivelse samtidig om en tilstand i samfundet over knap ti år – i stilstand. Dokumentationen af mine malede skikkelser fortæller om eksistensernes sidste år, på trods af at livet for længst var forbi. Dokumentationen beretter om landsdele og et samfund i udvikling – i afvikling over ti år.

I essayet “Mike Tylak – aktivisten som sensibel billedmager” skriver Mathias Hvass Borello følgende om udvikling overfor afvikling: ”Det er her, projektets energi ligger. Og undervejs har Tylak også gjort den pointe meget klar, når han fx. sætter ordene ‘udvikling – afvikling’ i direkte forlængelse af hinanden, og i den rækkefølge i øvrigt. Det bliver til en letaflæselig årsagssammenhæng, at udvikling også betyder afvikling. En ikke uvæsentlig pointe at bringe til torvs i disse vækst- og udkantstider. Med Tylaks ordleg bliver der pludselig rodet rundt på termerne og værdien, som vi normalt tilskriver ‘udviklingen’ som fænomen og bevægelse i samfundets tanke- og handlingsmønstre. Vi ledes til et langt mere åbent spørgsmål og en sammenstilling, som ikke umiddelbart kan eller skal besvares positivt eller negativt. Det er et af samtidskunstens vigtigste potentialer: at få os til at af-lære det, vi troede, vi vidste, for siden med fordommene imploderet reelt at være i stand til at tænke nyt.”

For mig er der masser af ting at arbejde videre med, og selvom kommunerne har fået ryddet op på matrikelkortet, så er der stadig, og vil der altid være, efterladenskaber. Det kan dog godt være, at der skal gå mange år, før en ny og så stor pulje med forladte huse melder sig som modne til opdagelse (eller nedrivning?), som vi har set det i de forgangne 10 år.

Bogen fortæller om mere, end dette indlæg kan og skal, om selve rejsen, men den kommer ikke med nogle svar på den tilstand, der dokumenteres. Den giver mig ikke ro, og jeg føler heller ikke, at jeg kan gå på pension efter udgivelsen. Den åbner derimod op og giver stof til eftertanke. Jeg kan bruge den som afsæt i min videre rejse i kunsten – også selvom det at sidde med en øl i omklædningsrummet virker meget rart lige nu.

“Indtryk fra udkanten” af Mike Tylak, 2014:
128 sider. Hardback. Trykt i 100 eksemplarer. Forsiden er håndmalet og hvert nummer er signeret og nummereret. I bogen er der indlejret et linoleumstryk – ligeledes nummereret, signeret og dateret. Fotos af Mike Tylak og Christian Bach | Forord af Jens Otto Hansen | Essay af Mathias Hvass Borello. Køb “Indtryk fra udkanten” her.

Book by Mike Tylak | All photos by I DO ART Agency.

Mike Tylak er er kunstner og udforsker af landets randområder. Mike har bidraget til idoart.dk siden 2012.