HVORFOR VI GØR, SOM VI GØR

Kære I DO ART-læsere.

I længere tid har jeg fundet mig selv ret skolepolitisk aktiv. Jeg har kæmpet helt vildt for mit Kunstakademi. For mig er det åbenlyst, hvad problemet er. Jeg vil ikke styres eller manipuleres. Jeg vil gå på en skole, der tilhører kunstnerne, ikke akademikerne! Jeg vil IKKE skrive lange afhandlinger om Picasso, jeg vil have frihed til at lave det, jeg synes er vigtigt. Samtidig vil jeg lære af de bedste. De bedste kunstnere – ikke de bedste forretningsfolk.

For at sikre dét, har vi haft et godt internt demokrati, hvor vi som studerende også blev hørt, og hvor den kunstneriske faglighed var første prioritet. I 2003 gjorde man rektor enevældig, og nu vil man så sørge for at rektor udpeges direkte af kulturministeren. Er jeg den eneste, der synes, at det lyder problematisk? Politikerne kan ikke se problemet. Min far kan bestemt heller ikke se problemet. Jeg tror måske, at det kan være svært at forstå, hvorfor en lille smule styring, lidt rammer og krav kan være så slemt. Jeg kunne skrive side op og side ned om netop det, men i stedet har jeg fotograferet.

Alle disse atelierer repræsenterer forskellige måder at se verden på, og unikke måder at udtrykke sig på. Fotografierne repræsenterer også tillid og respekt for de studerende, deres kunstneriske arbejde og deres evne til at udvikle sig. Kunstakademiet i København har ca. 200 atelierpladser, så det her er bare et lille udvalg. Jeg håber, at det måske kan give et lille indblik i, hvorfor vi gør som vi gør, hvorfor vi er vrede, hvorfor vi er bekymrede for fremtiden, hvorfor vi diskuterer med politikere, og hvorfor vi ikke altid forstår, hvorfor I ikke forstår.

Kærlig hilsen, Anne Nora Fischer, studerende v. Det Kgl. Danske Kunstakademi.

PS. Spørg hvis du vil bruge nogle af billederne.

A. N. Fischer har studeret ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2010-2016, og har bidraget til idoart.dk siden 2011.