HISTORIEN BAG EN DØR

Jeg har længe været besat af huse. Gamle, skæve, farverige, storslåede, flotte og historiske huse – huse kan være så utroligt mange ting, og jo mere man kigger på dem, jo flere detaljer lægger man mærke til.

Selvom jeg tænker, at jeg efterhånden må have støvsuget min hjemby Aarhus for interessante huse, bliver jeg stadig ved med at opdage nye bygninger, nye detaljer og nye døre. Lige såvel som at flotte og spektakulære huse dukker op, når man begynder at kigge efter dem, åbner der sig en helt ny verden, når man begynder at lægge mærke til dørene omkring én.

Jeg har før tegnet nogle enkelte døre, men for et halvt år siden begyndte jeg at tegne samlede dørserier fra udvalgte bydele. Jeg har tegnet døre fra hhv. Frederiksbjerg og Trøjborg; to bydele der begge grænser op mod Aarhus Midtby fra hver sin side. Først da jeg så tegningerne sammen og i forhold til hinanden, opdagede jeg forskellen på de to bydele. Trøjborg er meget præget af af røde mursten med enkelte undtagelser, hvorimod Frederiksbjerg har lidt mere varierede og pompøse indgangspartier.

Det er en anelse svært ikke at komme til at lyde gammeldags, når jeg siger dette, men de døre der bliver brugt i nye bygninger er så kedelige, at det næsten burde være forbudt. Det kan godt være, at det er et gammeldags synspunkt, men der ligger også en historisk, æstetisk og håndværksmæssig interesse bag disse tanker, som jeg er sikker på, at jeg ikke er alene om at have. Der ligger faktisk en reel bekymring bag; nemlig over hvordan fremtidens byer vil komme til at se ud, efterhånden som gamle bygninger bliver revet ned og nye bygget op. Før i tiden var dét at lave en dør et decideret håndværk, hvor det nu i stedet handler om, at en dør skal kunne åbne og lukke. Man kan selvfølgelig ikke leve i fortiden, og langt hen af vejen må man følge med i udviklingen, men jeg synes, at det er vigtigt at tænke over, at historien og håndværket bag de gamle bygninger er værd at bevare, og at en del af byens sjæl og fortælling forsvinder, hver gang en bygning bliver revet ned, eller et dørparti bliver udskiftet.

Døre fra Trøjborg.

Døre fra Trøjborg.

Jeg læste en artikel forleden, der handlede om, at vi søger mere og mere over mod det simple liv. Tingene skal være ligetil og overskuelige, de skal udfylde den funktion, de er lavet til og ikke mere end det. Jeg går ud fra, at det er én af grundene (økonomien har nok også noget at sige) til, at de bygninger der bliver bygget nu, bliver bygget næsten så simpelt som muligt; store flader i beton eller glas og ingen store udsving eller markante detaljer.

Døre fra Frederiksbjerg.

Døre fra Frederiksbjerg.

Der er dog ét sted, hvor man rent faktisk godt kan leve i fortiden; Den Gamle By i Aarhus, som er et 107 år gammelt initiativ, der arbejder for at bevare gamle bygninger, der ellers står til nedrivning. I Den Gamle By adopterer de så at sige en bygning, når den har udtjent sit formål på sin oprindelige plads, og de har nu bygget en hel lille by med disse historiske bygninger fra forskellige steder i landet. Jeg har været igang med at tegne Aarhus i omkring fire år, men jeg har faktisk langt hen af vejen helt glemt Den Gamle By, som jo egentlig bør betragtes som en bydel i Aarhus. Eller en skattekiste. Det er virkelig som at træde ind i en anden tid, når man går ind ad porten til Den Gamle By, og jeg synes, at det er det mest fantastiske initiativ. Det er den perfekte løsning på, at man jo, som tidligere nævnt, ikke kan hindre udviklingen og at nye bygninger vil blive bygget. Men på den her måde kan man stadig bevare det, der ellers skulle være blevet til en bunke støv. Man kan stadig fortælle den fortælling, der ellers ville være gået tabt. I Den Gamle By er der en helt speciel stemning, og for at indfange den tegnede jeg også en serie af døre derfra, men jeg vil selvfølgelig også anbefale, at du tager derind og ser det hele med dine egne øjne. :)

Døre fra Den Gamle By.

Døre fra Den Gamle By.

Puk Ewdokia (f. 1991) er kunstner og illustrator. Puk har bidraget til idoart.dk siden 2014.