"HELLO, DO YOU HAVE A MASK?"

I en tid hvor Covid-19 præger de fleste af vores samtaler og det meste af vores hverdag, tilbyder Molly Haslund muligheden for at streame sit nye videoværk ”Hello, Do You Have a Mask?” hjemmefra, og naturligvis gratis. Videoværket, der ikke før er vist i Danmark, varer 55 minutter og vil være tilgængeligt her og på Vimeo til og med d. 1. juli, 2020.

Molly Haslund tilbragte efteråret og vinteren 2019 på et residency hos Absolute Art Space i Tainan (Taiwan). Her oplevede hun, hvordan ringene spredte sig i vandet fra Hongkongs demonstrationer mod maskeforbuddet og bragte uroligheder med sig til Taiwan. Problematikken i gadebilledet var anderledes end det kollektive problem, vi står overfor i hele verden i dag, hvor coronavirus har gjort sit indtog. Alligevel begyndte Haslund allerede i disse dage at se masker overalt i bybilledet.

Forbipasserende bar masker mod smitte og luftforurening, i butikker kunne der købes udklædningsmasker i billig plastik, i gaderne lå forkastede face masks, og af og til kunne man se smukke, traditionelle håndskårne træmasker. Bybilledet fyldtes med masker i forskellige afskygninger.

Molly Haslund – Hello, Do You Have a Mask? Video still © CHEN Sheng-Hua & Molly Haslund.

Resultatet af indtrykkene er blevet til værket Hello, Do You Have a Mask?, som er filmet over tre dage, hvor den performative kommunikation foregår mellem Haslund og lokale taiwanesere. Imens Haslund følges af sin assistent og en kameramand der dokumenterer, bevæger hun sig ud i Tainans gader iført en hvid laboratoriekittel og en klovnenæse lavet i porcelæn.

Klædt ud som den naive, uvidende klovn opsøger hun mennesker på gaden, banker på hos private hjem, butikker og virksomheder. Ved hjælp af håndskrevne skilte med kinesisk tekst stiller hun de samme spørgsmål igen og igen, som “Hello, do you have a mask?” og “Is it OK if we film you wearing your mask?” Når det viser sig, at nogen har en maske, bliver de inviteret til at posere foran kameraet med deres maske på sammen med Haslund.

De håndskrevne skilte er avancerede nok til at bringe budskabet igennem til de mennesker, hun møder, og simple nok til at opretholde spørgsmålet om, hvornår der er tale om gensidig, indforstået kommunikation og hvornår det er iscenesættelse. Situationen mellem Haslund og de mennesker, hun møder, ender nemlig oftest som en række performative iscenesættelser – hvor også kunstneren af og til må se sig selv sat ud af spil, når hun tilsidesættes til fordel for kommunikation mellem de mennesker, hun møder, og hendes kameramand, der af og til må springe til og hjælpe situationen på gled, når deltagerne sætter spørgsmålstegn ved situationens enkelhed.

Man fornemmer, at de undrer sig: ”Hvorfor vil denne kvinde filmes sammen med mig og min maske?” Omvendt virker det til at de mennesker, som Haslund opsøger, har nemmere ved at gå med på præmissen, fordi kunstneren selv har sænket paraderne qua sin udklædning – og på den måde allerede har givet noget af sig selv ved den første kontakt.

Molly Haslund – Hello, Do You Have a Mask? Video still © CHEN Sheng-Hua & Molly Haslund.

Molly Haslund – Hello, Do You Have a Mask? Video still © CHEN Sheng-Hua & Molly Haslund.

Molly Haslund – Hello, Do You Have a Mask? Video still © CHEN Sheng-Hua & Molly Haslund.

Molly Haslund – Hello, Do You Have a Mask? Video still © CHEN Sheng-Hua & Molly Haslund.

Bag kameraet rygtes det desuden blandt naboer, at Haslund går rundt i kvarteret og opsøger folk med masker. Derfor oplever hun også enkelte gange, at folk står klar med masker i det øjeblik, hvor hun banker på deres dør. Situationen er ved første øjekast bizar, men giver også indblik i menneskers grundlæggende velvilje og empati – deres evne til at samarbejde og kommunikere på trods af sprogbarrierer mellem fremmede mennesker.

Værket har med rekordfart genfundet en ny relevans, nu hvor verden kæmper en fælles kamp mod Covid-19. Ét er værkets visuelle side som pludselig associeres stærkt til manglen på værnemidler og spørgsmålet om inddæmning og forebyggelse af den smitsomme sygdom. Hvorfor lukker vi Danmark ned og holder afstand til hinanden på alle tænkelige måder, når andre dele af verden, som eksempelvis Korea og Taiwan, har formået at holde samfundet kørende og samtidigt mindsker smittespredning ved hjælp af masker? 
Noget andet er værkets trohjertede måde at vise menneskers vilje til at stå sammen, kommunikere og hjælpe hinanden. Hvordan reagerer vi som samfund, når de bedste kår, både individuelt og kollektivt, opnås ved at vi alle ofrer os og trækker vores vante hverdag tilbage med lynets hast? Når alt ændrer sig fra dag til dag, og vi ved, at vi ikke nødvendigvis kan vende tilbage til den hverdag, som vi havde… Er vi villige til midlertidigt at opgive vores daglige vaner og ritualer for at hjælpe hinanden – også selvom vi ikke helt forstår eller kan forudse, hvordan det hele ender?

Videoen kan ses frem til d. 1. juli, 2020.

Tak til: Kamera & edit CHEN Sheng-Hua, assistenter LEE Min-Chi, TUNG Yung-Wei, CHEN Yen-Yi, alle medvirkende i filmen samt Absolute Art Space. Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Akademiraadets Rejsefond.

Nikita Pharao Munk (f. 1990) er uddannet kulturformidler og arbejder som privatskolelærer og assistent for Molly Haslund. Derudover er hun frivillig kulturformidler ved SMK KOM og Vega / Arts. Nikita har bidraget til idoart.dk siden 2020.