GRUFULD SKØNHED I GRÅTONER

I dirrende velkomponerede kvadrater præsenterer Christina Capetillo dystopiske landskaber gennemsyret af en grufuld skønhed i gråtoner.

Christina Capetillo (som er arkitekt og fotograf) retter vedvarende sin linse mod steder, der bryder med den gældende norm for skønhed og landskabelig autenticitet, og hendes fotografiske projekt rummer såvel branddamme, dæmninger, grusdepoter, regnvandsbassiner, stenskredssikringer som støjvolde og japanske post-tsunami jordanlæg. Capetillo fokuserer med andre ord på det, man kan kalde det antropocæne landskab; en geologisk tilstand, hvor menneskets indvirkning på naturen er uigenkaldelig, og hvor menneskets aftryk er større end naturgrundlaget.

Capetillo er lige nu aktuel med soloudstillingen Antroposcenisk Arkiv i Møstings Hus, hvor hun har samlet en serie af sine sort-hvide fotografier primært taget inden for de seneste par år. Alle har de det til fælles, at de skildrer et samtidslandskab præget af menneskeskabte forandringer.

Christina Capetillo, Bassin 060415 Skelvej, Greve (DK).

Christina Capetillo, Plantage 280316 Arahama, Sendai, Tohoku (JP).

Christina Capetillo, Grav 140699 Ejerslev, Mors (DK).

Christina Capetillo, Plantage 280316 Arahama, Sendai, Tohoku (JP).

Christina Capetillo, Grav 100716 Welzov, Lausitz (D).

Den horisontale frihed
Én eneste menneskeskikkelse kan man finde blandt udstillingens tredive værker. I fotografiet med titlen Mod havet 280316, Arahama, Sendai, Tohoku (JP) står en ensom, rygvendt skikkelse ala Caspar David Friedrichs Vandreren over tågehavet. Her er der dog intet udsyn til et vidstrakt landskab. Horisonten er skjult bag kystsikringskonstruktionen, der tårner sig op og lukker den ensomme vandrer inde – eller skulle man sige ude.

Christina Capetillo, Mod havet 280316 Arahama, Sendai, Tohoku (JP).

”I kampen mod havstigninger mister landskabet sin horisont. Oplevelsen af frihed er koblet til horisonten, så hvordan vil dette nye landskab forandre os? Vil vores samfund fortsætte med, sådan som vi har set det i den seneste tid, at lukke sig om sig selv og danne øer i en ellers sammenhængende natur?” spørger Capetillo. På udstillingen i Møstings Hus er majoriteten af fotografierne forsynet med to huller og sirligt ophængt på beslag, uindrammede. Her hænger de som et dokumentarisk materiale, et vidnesbyrd om den antropocæne tidsalder. Det er et art detektivisk storyboard, et uafsluttet arkiv i bestandig forandring - præcis som landskabet det skildrer.

Christina Capetillo, Terræn 110317 Rødby, Lolland (DK).

Christina Capetillo, Branddam 290317 Kallemærsk Hede, Blåvand (DK).

Christina Capetillo, Grav 100717 Welzov, Lausitz (D).

Christina Capetillo, Park 270717 Nors, Thy (DK).

Christina Capetillo, Bro 090817 Næstved (DK).

Et fanøsk Mordor
Trods et generelt fravær af mennesker er mennesket alligevel altid nærværende i Capetillos landskabsfotografi. Ikke som egentlige skikkelser men som aftryk og spor, der åbenbarer sig som gennemgribende forandringer i landskabet. Naturen er i Capetillos fotografi skildret som scenen for menneskets udfoldelser, en antroposcene. Det er tilfældet i fotografiet Afbrænding 300317, hvor horisonten udviskes af et røgslør, der sælsomt lægger sig som havgus over et dampende fanøsk Mordor. En styret hedeafbrænding er i gang på Tane Hede på Fanø, vadehavsøen med et imponerende varieret landskab. Bliver hedens jord for næringsrig, tager græssorter og træer over for lyngen og eliminerer variationen. Billedet af heden står som et eksempel på den dresserede natur.

Christina Capetillo, Afbrænding 300317 Tane Hede, Fanø (DK).

I processen fra landskab til landskabsbillede, i selve billeddannelsen, tilføres nødvendigvis et lag af betydning og agens. Landskabsbilledet er ladet med betydning og har magten til at forme vores forståelse af vores omgivelser. Ser man efter en ekstra gang i Capetillos fotografiske arkiv, er det muligt at læse vor arts skæbnehistorie og ikke mindst at reflektere over fremtiden i de udstrakte, tomme – og alligevel sprængfyldte – landskaber.

Christina Capetillo er aktuel med udstillingen Antroposcenisk Arkiv, som vises på Møstings Hus (Frederiksberg) frem til d. 5. november 2017 (fri entré).

Christina Capetillo på Møstings Hus, 2017.

Om kunstneren
Christina Capetillo er født i Argentina i 1964 og bor og arbejder i København. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Arkitektskolen (1995), og holder en ph.d.-grad fra samme sted (2010).

Af tidligere udstillinger kan nævnes: Fotografier – dansk nutidsfotografi fra Kunst på arbejde, Rønnebæksholm (2016); Landschaft, Umwelt, Kultur, Museum für Photographie, Braunschweig (2015); Uden for myldretid, Fuglsang Kunstmuseum og Bornholms Kunstmuseum (2014); Et foranderligt monument, HEART Herning Kunstmuseum (2012); Steder – Danmark under forvandling, HEART Herning Kunstmuseum og Gammel Holtegaard (2011); Altid som aldrig før, Skagens Museum (2009).

Capetillo modtog i 2015 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og Eckersberg Medaillen for sit fotografi, som er repræsenteret i private og offentlige samlinger, bl.a. Museum für Photographie, Braunschweig, Museet for Fotokunst, Ny Carlsberg Fondet og Skagens Museum.

Artist talk på Møstings Hus
Den 2. november er der artist talk i Møstings Hus, hvor Capetillo vil fortælle om sit omfattende virke som fotograf. Billetter til 40 kr. kan købes her.