FERIER I 80′ERNE

Jeg var på ø-lejr, da jeg var barn. Det var på alle måder ret anderledes end hverdagen derhjemme. Jeg var 5 år første gang. Vi sov i store militærtelte. Der var mange i samme telt. Måske et sted mellem 15-20 mennesker. Vi sov på rækker. To rækker ned langs siderne og en gang i midten til at gå på. Jeg kunne ikke li’ at sove i teltene. Mest på grund af ørentviste. Dem var jeg ret bange for. Og edderkopper. Det var lidt kaotisk på en måde det hele.

Jeg kan huske, at jeg godt kunne lide de ting, der var orden på. Fx. når man skulle have en sodavand. Så skulle man sætte en streg på et papir, hvorpå ens navn stod. Der var der ligesom styr på. De andre børn lærte mig at banke hul i kapslen med et søm, i stedet for at åbne den med en øloplukker. Det synes jeg var ret smart. Jeg kunne også godt li’, når vi skulle vaske op. Det foregik rundt om et bord med en masse opvaskebaljer. Én indeholdt klor, én vand, én vand og sæbe og så igen en med vand. Så skulle man dyppe tallerkenerne i sin balje og sende videre til næste i rækken. Det var meget systematisk. Det kunne jeg godt li’.

Jeg kunne derimod ikke så godt lide fællesbadene. Eller toiletterne. Toiletterne var skure, der stod på række. Der var ikke døre i. Der var heller ikke træk og slip. Det var bare en kasse, man satte sig på, og så var der noget toiletpapir, der var sådan helt blankt og stift – lidt ligesom madpakkepapir. Det var ikke så rart. Når man var færdig, tog man en bunke savsmult fra en tønde, der stod ved side af, og smed det ned i hullet. Der var ret mange fluer, – og det lugtede ikke særlig godt.

Der var rigtig meget kortspil, øl, cigaretter, bål og guitar, – og vi sang ofte: “Lun luft og lysegrøn, solspættet himmel, det er forår, og jeg sidder her, på bænken under bøgen. Anna hun si’r det i grunden er synd, at vi kender så lidt til hinanden her i byen. Ohhh yeah yeah, man ser så klart så’n en forårsdag. Ohhh yeah yeah, man ser så klart så’n en forårsdag.” Og så blev man, som barn, hele tiden malet. Jeg havde hele tiden et eller andet i hovedet eller på mine arme eller ben. Jeg kan ikke rigtig huske, om jeg synes, at det var fedt.

Der var mange, der var nøgne. Der var også en mand, der var ved at blive lavet om til en kvinde. Han kaldte sig selv Sussi. Vi børn var vildt fascinerede af ham. Fordi han var mand, men gik rundt i tangatrusser, og så havde han fået lavet bryster. Han havde også et tørklæde om hovedet og en bindi (altså den indiske plet) i panden. Og så havde han en halskæde med et vedhæng om halsen. Jeg kan huske, at vi børn en dag stod i en rundkreds om ham, hvor én spurgte: “Hvad er det, du har om halsen“? Så svarede han: “En glaspik“. Det har jeg aldrig glemt. Sussi står øverst i højre hjørne på billedet.

Disse ferier bliver ved med at vende tilbage til mig. Det hele var almindeligt dengang, men virker på en måde absurd, når jeg tænker på det nu. Jeg har længe haft lyst til at lave en tegneserie over disse somre, og når jeg ser på mine gamle skitsebøger, kan jeg se, at det er et gennemgående tema, som jeg flere gange har forsøgt mig med. For et par år siden lavede jeg bl.a. disse skitser.

Og nu har jeg altså taget det op igen, stadig lidt usammenhængende, men dog på en lidt mere systematisk måde end tidligere. Jeg har ikke det færdige resultat inde i hovedet endnu, men jeg tegner lidt rundt om emnet, og håber at det kan blive til en sammenhængende tegneserie.

Line Refstrup (f. 1975) er illustrator og har taget en kandidat i Visuel Kommunikation fra Kolding Designskole, 2010. Line har bidraget til idoart.dk siden 2014.