ET SAMARBEJDE I EDVARD MUNCHS ATELIER

Lidt udenfor Oslo centrum ligger området Ekely. Et kuperet terræn med traditionelle norske træhuse side om side med murstenshuse og moderne mid-century byggerier. Her har kunstnerfællesskaber overlevet i generationer og rundt om i landskabet findes der talrige værksteder og atelierpladser. Men særligt et gammelt klassisk byggeri falder i øjnene.

Jeg har længe ønsket at besøge Oslo og gå på opdagelse i den norske kulturarv. Det er en skandinavisk tone, som jeg rent visuelt har delt store fællestræk med og i visse tilfælde mere end med den danske. Så da jeg fik mulighed for at besøge den norske billedkunstner Christian Tony Norum og i fællesskab at arbejde på et værk, under hans ophold i Edvard Munchs atelier, slog jeg til. Jeg pakkede mit grej, tog et fly til Oslo og stod nu foran værkstedet, hvor en af Norges største kunstnere, selveste Edvard Munch, malede nogle af de mest markante, europæiske kunstværker nogensinde.

Fotos af Johannes Holt-Iversen.

Fotos af Johannes Holt-Iversen.

Det interessante ved Edvard Munch er hans meget frie tilgang til formen; landskab og objekt flyder i ét i flere af hans værker. Han demokratiserede, så at sige, hvad han så, og han værdisatte ikke nødvendigvis den menneskelige form højere end det landskab, der omsluttede den. Som ung dreng malede han nogle meget mondæne, dog utroligt udtryksfulde, landskabsmalerier, men det er særligt hans værker i slutningen af 1800-tallet, som er de mest velkendte signaturværker fra Munchs oevre. Nemlig arbejdet under hans opdagelse af at kunne male ekspressivt. At han kunne male med følelser og portrættere ambivalensen i en følelse.

Man skal bide mærke i, at Edvard Munch malede ekspressivt mange år før, det blev en udbredt kunstform. Særligt Høstudstillingen i Oslo og udstillingerne i Berlin blev omtalt som “Skandaleudstillingerne” – folk kom decideret op at slås og argumenterede voldsomt til disse udstillinger, alt sammen af den simple grund at Munchs malerier ikke portrætterede den romantiske fremstilling af mennesket som et underfuldt, poetisk væsen. Tværtimod tog han fat i f.eks. kærligheden som en skabende og destruktiv kraft i ét, og denne dualisme var en stor opdagelse, som skulle følge ham i hans arbejde op gennem 1900-tallet.

Netop denne forståelse af mennesket som et sammensæt væsen, nærer jeg stor genkendelighed i. At lade det grimme og det smukke samles i ét, er selv i dag et yndet motiv at arbejde med – se blot på eksempelvis den danske maler Michael Kvium. At vi er i en ligeværdig balance med vores omgivelser og med hinanden, og at den energi, der kan ses i eksempelvis en farves udtrækning mellem en komplementær kombination af orange og grøn, stemmer overens med tolkningen af menneskets sociale adfærd, set som energi. Alt vi sanser er altså en strøm af energi, og det underfulde er derfor balancen. For mit vedkommende ligger det interessante i at kunne udforske denne balance (og ubalance) helt ud til den yderste spids og ind i det inderste rum.

Fotos af Johannes Holt-Iversen.

Fotos af Johannes Holt-Iversen.

Johannes Holt-Iversen (f. 1989) er billedkunstner og studerende ved Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam, Holland. Johannes har bidraget til idoart.dk siden 2014.