EN VISUEL REJSE I KENYA

Når man er vokset op i det farveforsigtige Skandinavien, er det dejligt at komme steder hen, hvor det mest naturlige er at male sin butiksfacade turkis, og hvor selv de mindste og afsidesliggende kiosker har sit eget håndmalede skilt.

På mine to ture til Kenya har jeg dokumenteret noget af det, der har fascineret og inspireret mig mest ved landet; nemlig brugen af farver, og typografien, som man omgives af, uanset hvor hen man vender og drejer hovedet. Begge gange har jeg overfyldt mit kamera med billeder og videoer af bybilledet, de forskellige steder som vi har besøgt. Og der har næsten været mere af dette end de obligatoriske safari-billeder, som der ellers ikke bliver for få af. Begge gange har vi startet rejsen med et par dage i Nairobi, er taget videre til Kenyas fjerdestørste by Nakuru, har været på safari og er afsluttet med cirka en uges tid i kystbyen Mombasa.

Min kæreste og svigerfamilie har været på utallige rejser til Kenya og nabolandet Tanzania. Som 6-årig snakkede han næsten flydende Swahili, så da jeg var med første gang i 2009 var jeg en total “newbie”. Det har medvirket til overfyldte hukommelseskort, indeholdende nærmest alt jeg så af dyr, mennesker, skøre butiksnavne, farver samt håndmalede facader og butiksskilte.

Udover de håndmalede butiksskilte er facaderne ofte dekorerede med illustrationer af de produkter, butikken sælger. Det gennemgående, jeg bed mærke i, er den flotte og iøjnefaldende farvesammensætningen, som kenyanerne er rigtigt dygtige til.

Hver eneste by og lille sted, vi besøgte, har sit eget kendetegn, men den by jeg mindes tydeligst er Nakuru, der udover at være støvet (og Nakuru betyder rent faktisk også ‘støv’ på Swahili), var kendetegnet helt klart deres pimpede taxicykler. Deres udgangspunkt er som regel en almindelige cykel af lidt ældre dato, der får specialtilpasset armeringsjern, bliver malet i diverse prangende farver, får et tilsvarende farverigt vatteret passagersæde på pakkebæreren med tilhørende styr under chaufførens sæde, plus et ekstra sæde helt foran på cyklens styr, samt dekorative frynser hvor end man synes, de passer. Man kan hurtigt fornemme, at cyklerne er noget, som de er stolte over, og jo mere pimpede de er, jo bedre. Det er nok ingen overdrivelse at kalde dem fixie-cyklens direkte modsætning, og hvor ville det være fedt at se nogle af dem på de danske cykelstier!

Den kærlighed, der er lagt i de håndmalede vægdekorationer og skilte, er inspirerende at have været vidne til, for der findes ikke nogen butik, der er for lille til et værdig skilt. Mit håb er, at den voksende efterspørgsel, der er efter godt håndværk og det unikke udtryk generelt, også i større grad vil præge det danske og skandinaviske bybillede.

Som afslutning en sød lille påmindelse fra Mombasa:

Nina Wasland (f. 1984, Norge) er uddannet Grafisk Designer fra Designskolen Kolding, med fordybelse i silketryk. Nina har bidraget til idoart.dk siden 2015.