EN TUR TIL GERRIT RIETVELD ACADEMIE

Min drøm er at blive optaget på et kunstakademi, og det fylder alt for mig i øjeblikket. Men da der ikke lægges vægt på karakterer ved en optagelse, er det et usikkert valg, som blandt andet går hånd i hånd med stress, søvnløse perioder og uendelige snakke om den egentlige sandsynlighed for optagelse på drømmestudiet.

Men samtidig er det også vigtigt at holde fast i den skide drøm, som til tider føles som et usynligt kvælertag om ens fremtid. Der er dog ikke mange, som deler ud af erfaringer om ansøgningsprocesserne på de forskellige kunstakademier, så her kommer min fra 1. runde på Gerrit Rietveld Academie: Jeg er akkurat kommet hjem til København efter en tredages tur i Amsterdam.

 De sidste forberedelser aftenen før samtalerne.

De sidste forberedelser aftenen før samtalerne.

Vi var en flok venner afsted; alle 5 tidligere studerende fra Vera Skole for Kunst og Design (Nørrebro, KBH), der sammen drog mod Gerrit Rietveld Academie; det eftertragtede, men hemmelighedsfulde, kunstakademi i Amsterdam, for at søge om optagelse på deres 4-årige bachelor i Fine Arts. Vi havde i forvejen gennemdiskuteret vores individuelle portfolios, fået redigeret og printet billeder af vores værker, støvsuget akademiets hjemmeside for den mindste detalje, og vigtigst af alt, fået booket en samtale med en af skolens mange professorer. Hvis man bor indenfor Europas grænser, kræver Rietveld nemlig, at man møder personligt op på skolen med ens portfolio bestående af min. 20 værker/skitser/fremtidige idéer under armen,– og gerne med så mange fysiske værker som muligt. Denne procedure afviger fra de andre akademier, såsom det i Wien, Malmø eller Det Kongelige Kunstakademi her i København, hvor man ”blot” skal sende sin ansøgning digitalt.

 Turen mod skolen – nervøsiteten har virkelig bredt sig her.

Turen mod skolen – nervøsiteten har virkelig bredt sig her.

Vores samtaler lå torsdag d. 5. februar, fordelt over morgen, middag og aften. Mere var faktisk ikke oplyst. Det hjalp selvfølgelig ikke på de voksende nerver, som havde fået godt fat i os alle, og slet ikke da vi endelig satte vores fødder på skolens grund; dér blev den længeventede samtale en realitet! Men for helvede, hvor der summede af kreativt liv; jeg VIL og SKAL optages!!

Selve samtalen foregik på 1. sal, hvor man sammen med de andre håbefulde ansøgere skulle vente på ens tur – man skulle ikke skrive sig på en liste, men indbyrdes have overblik over, hvem der var kommet først. Da jeg selv sad og ventede, var vi ca. 10-15 ansøgere på gangen. Skolen valgte ikke at dække glasruderne til samtalerummene af, så her kunne alle glædeligt følge med i ens fremvisning af værker osv., det vil sige også de nuværende elever.

 Øverst: Et par minutter før jeg selv skulle ind | Tv: Astrid var den første af os, der kom ind til samtale | Th: Uudholdelig ventetid på gangen.

Øverst: Et par minutter før jeg selv skulle ind | Tv: Astrid var den første af os, der kom ind til samtale | Th: Uudholdelig ventetid på gangen.

Jeg kom til samtale hos en ældre, kvindelig professor, som heldigvis var frisk af sind, og det fik mig til at slappe af! Først spurgte hun ind til min kunstneriske baggrund, om hvorfor jeg overhovedet havde valgt Rietveld, og om jeg søgte ind på andre akademier i Europa. Derefter skimmede hun hurtigt mit portfolio igennem; næsten provokerende, når man har brugt så skide lang tid på det. Jeg havde valgt et rent og simpelt udtryk med ét skarpt foto af hvert værk samlet i en ringmappe, som hun heldigvis var fint tilfreds med. Hun bemærkede dog, at jeg ikke havde en eneste skitse med. Jeg var ærlig omkring min arbejdsmetode, som aldrig nogensinde har indeholdt en eneste skitse, og hun nikkede heldigvis anerkendende til det svar. Så så hun blot 5 sek. af mine 2 videoer, som jeg viste på min laptop – rejste sig, og fandt et blåt papir frem; min billet til skolens optagelsesprøve! Hun gav mig et par gode råd til næste gang, jeg skulle møde op på skolen, samt en lap papir omkring en sjov kunsthjemmeside, som jeg skulle tjekke ud, og ønskede mig derefter held og lykke! Pludselig stod jeg ude på gangen med det blå papir knugende i hånden. Jeg fattede intet, det var gået så stærkt og så smertefrit?! Faktisk gik vi alle 5 videre! Det var den vildeste dag!!

 Vi prøvede at beherske glæden overfor de andre ansøgere, som sad og ventede.

Vi prøvede at beherske glæden overfor de andre ansøgere, som sad og ventede.

Vi fandt senere ud af, hvor forskellige vores samtaler havde været; vi havde alle været inde hos hver vores professor, og dette gør det ikke nemmere at forklare, hvad skolen forventer af kommende elever. Én havde fået lidt høvl for ikke at have nok skitser med, og hun var selvfølgelig den, som havde flest med af os alle. Én skulle droppe titler, år og materialebeskrivelse i sit portfolio. To af os var inde i ca. 15 minutter, andre i en halv times tid. Rietveld ligger i hvert fald ikke inde med én præcis opskrift på en god samtale.

Her et par gode råd til kommende ansøgere på Rietveld:

  • Tag helst afsted med andre ansøgere, da behovet for at gennemgå de samme diskussioner
    omkring skolen, portfolios, kunstdrømme osv., jo er uendeligt stor.
  • Tag derned en dag før, og få nerverne i ro før din samtale.
  • Tag alt hvad der hedder skitser med. Rietveld elsker skitser, noter og kommende værker.
    De vil næsten hellere se din kunstneriske proces end færdige værker.
  • Vær ærlig og stå inde for dine ting! Forbered aldrig noget, som du forventer, at de vil høre.

Akademiet forventer også, at du har taget forberedende kunstkurser; her har vi alle 5 brugt mindst 1 år på kunsthøjskoler i Danmark; Krabbesholm Højskole, Kunsthøjskolen i Holbæk og Vera Skole for Kunst og Design. Optagelsesprøven ligger i uge 10, så vi er allerede igang med forberedelserne til Amsterdamtur nr. 2! Det er så fucking spændende!

Har du spørgsmål? Find mig endelig på facebook eller skriv en mail på: christineduejacobsen@gmail.com.

Christine Due Jacobsen (f. 1989) studerer ved Kunstakademiet i Bergen. Christine har bidraget til idoart.dk siden 2016.