EN TENDENS MEJSLET I MARMOR

Hvad skaber et lands identitet? Hvilke faktorer gør, at en forestilling om velstand kan vare ved i årtusinder, og hvordan kan kunst og visuelle manifestationer sikre et altoverskyggende eftermæle? Hvad sker der, når grundlaget smuldrer, og de højt satte forventninger eller værdisæt langt fra er inden for rækkevidde længere?

Den seneste tid har visuelle referencer til fortidens Grækenland optrådt på umiddelbare tumblr-blogs, i skæve fotoprojekter, som internationale kunstværker, på Jay-Z’s nye albumcover, på kasketter og skjorter og selv i kongelige afgangsudstillinger. De græske marmor-skulpturer har en naturlig tiltrækningskraft, da de, over de seneste tusindvis af år, har fungeret som skønhedsideal og fortalt historier om et velfungerende samfund, om rigdom og demokrati. Da vi var i Berlin i starten af juni, besluttede vi os for at besøge Pergamon MuseumMuseumsinsel for at opleve en lille del af den uberørte storhed.

Pergamon Museum | All photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Pergamon Museum | All photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

De græske staturers æstetik og udtryk har haft en enorm betydning for en hel civilisations eftermæle, men netop dette aspekt træder ofte i baggrunden for “et lidt tamt” skønhedsideal. Når grafikere og internetæstetikere tager brug af de græske referencer, virker det, i langt størstedelen af tilfældene, som en lidt nem og hurtig måde at skabe en effektiv modpol til et “grimt” digitalt billedsprog. Statuerne, templerne og søjlerne er på en måde blevet det nemme symbol for god æstetik. Forståelsen for symmetri, proportioner og dermed skønhed var alt sammen noget, der kom ud af de græske filosoffers studier, så den direkte reference ligger lige til højrebenet, men der ligger helt bestemt også  mere interessante historie i de unedbrydelige marmor objekter.

Pergamon-Agency.idoart.dk-025.jpg

Ekkoet fra mejsel mod marmor
Her, årtusinder efter at oldtidens Grækenland manifesterede sin storhed, har historierne om et rigt, velfungerende, sportsligt og uddannende samfund givet genlyd. Selvfølgelig var det en, af sin tid, usædvanlig civilisation, men store dele af det gode eftermæle er bestemt også kunstens skyld. Oldtidens arkitektur samt portrættering og formidling af samtiden skabte en stærk identitet, som i al sin klarhed, ynde og storslåethed har formået at fastfryse perceptionen af et velfungerende Grækenland. Her er der tale om et kunstnerisk potentiale, der i den grad er blevet indfriet. Når ekkoet fra mejselen mod den hårde marmor stadig runger, så mange år efter, at den blev slået an, og overdøver skælvet fra en nation i forfald, må man sige at datidens formidlere har gjort det godt.

Måske er det i virkeligheden dette voksende skæld, mellem værdisæt og realitet, der gør det interessant at arbejde græske referencer ind i sin kunst i dag. Måske er det bare et nemt og utrætteligt symbol. Måske er internettet ved at udvande nogle værdier, der har levet i bedste velgående de seneste ca. 2000 år, eller måske er det i virkeligheden en revitalisering af et svundet værdisæt. Efter at have vandret rundt i Pergamons formidable rammer, de sidste timer før lukketid, er vi blevet overvældet af håndværket og suset fra datidens storslåethed. Vi ved ikke rigtigt, hvor tendensen kommer fra, men vi er ret sikre på at den rummer en del mere end blot en æstetisk flirt.

Er du selv faldet over eksempler på græske referencer på samtidens kunst- og designscene, eller har du gjort dig tanker om denne tendens, må du hellere end gerne smide en kommentar nedenfor.

Pergamon-Agency.idoart.dk-028.jpg
Pergamon Museum | All photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Pergamon Museum | All photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.