DM MIG DIN UDSTILLINGSPLAN

“Hi there! Thanks for the add. Really looking forward to this (I’ve already started typing in Thomas’ clever docs).” Sådan skrev jeg efter at være blevet tilføjet til en gruppechat med de fire fotokunstnere, Jacob Cook (GB), Eva Brunner (CH), Michaela Maier (DE) og Thomas Suchy (DE/DK). Målet var, at vi skulle planlægge en gruppeudstilling, men på det tidspunkt var der ikke andet på plads end udstillingsstedet, Studio AU på Hiddenseer Strasse i Berlin. Blot tre måneder senere var vi klar til at åbne dørene til gruppeudstillingen INTIMATE NARRATIVES.

Udstillingens tema ligger i direkte forlængelse af dens location. Ved at udstille i alle hjørner af studiolejligheden i Prenzlauer Berg træder man nemlig direkte ind i en klassisk intimsfære, hjemmet, og derved bliver det private tilgængeligt for det offentlige. Jo mere vi poster online, desto sværere bliver det at konkretisere det private, og vores individuelle forståelse af, hvad intimitet er, vil utvivlsomt ændre sig, når kærlighedserklæringer gøres til posts, og hjemmet bliver en scene.

Men digitaliseringen ændrer ikke kun sociale praksisser, den er i dag også et vilkår for kulturen og dens formidlere. Spørger vi os selv, om det er kulturen, der determinerer teknologien eller omvendt, implicerer vi en falsk modstilling mellem kultur og teknologi. I stedet skal vi tale om et tværfagligt forhold, der kan bidrage til større eksperimentering, en højere grad af kunstnerisk autonomi og bedre muligheder for at samarbejde på tværs af landegrænser.

 Foto: Eva Brunner.

Foto: Eva Brunner.

 Foto: Patricia Breinholm Nielsen.

Foto: Patricia Breinholm Nielsen.

 Foto: Michaela Maier.

Foto: Michaela Maier.

 Foto: Thomas Suchy.

Foto: Thomas Suchy.

Første gang jeg mødte Michaela Maier og Jacob Cook var på Copenhagen Photo Festival i 2018, hvor de var en del af Den Censurerede Udstilling. Efter festivalen bibeholdte vi kontakten gennem likes og direct messaging (DM) på Instagram, og det var også herigennem, at udstillingen – sammen med Eva Brunner og Thomas Suchy – begyndte at tage form. Det kan virke paradoksalt at beskæftige sig med intimitet med mennesker, man ikke har mødt i virkeligheden, men Thomas Suchy, der har et ben i både Berlin og København, er enige i, at den stigende grad af digitalisering ikke bare gør det muligt at holde kontakten med venner og familie, men også at finde samarbejdspartnere og arbejde på tværs af grænser. Samtidig påpeger han dog, at digitaliseringen også udfordrer måden, hvorpå vi skaber forhold til andre mennesker. ”Jeg tror, at vi bliver nødt til at (gen)lære, hvordan man etablerer såvel som opretholder tætte forhold – uanset hvordan vi vælger at kommunikere med hinanden,” mener Thomas, der også forudser, at de hastige samfundsændringer vil være med til ændre og udvikle idéer og koncepter samt måden, hvorpå vi bearbejder dem.

Jeg tror, at vi bliver nødt til at (gen)lære, hvordan man etablerer såvel som opretholder tætte forhold – uanset hvordan vi vælger at kommunikere med hinanden.
— Thomas Suchy

Fotografiet som medie er også påvirket af digitaliseringen. Vi har alle et kamera i lommen, som det hedder sig, og med ganske få klik kan visuelle kunstnere dele deres værker med resten af verden. Michaela Maier er et eksempel på en kunstner, der primært bruger kameraet i sin iPhone i sit arbejde, og hun forsøger både at udnytte dets muligheder og dets begrænsninger. Værkerne fremstår som spontane snapshots: Kanten på en kvindes nylonstrømper, et kig igennem en togkupés gardiner og en uklart fotografi af en kvinde blot iført trusser. Der er ingen grund til at spare på filmen her, og der venter ingen langsommelig fremkaldeproces. Vi kan i dag uden større problemer fotograferer ikke blot de store begivenheder, såsom fødselsdage og bryllupper, men også de små øjeblikke, alene eller med andre.

 Michaela Maier.

Michaela Maier.

 Michaela Maier.

Michaela Maier.

 Michaela Maier.

Michaela Maier.

Jacob Cooks fremstilling af intimitet er stort set uden et eneste menneske. Der er spor af mennesker, men i stedet for at portrættere ting, er det rummet omkring tingene, der interesserer ham. Der findes steder, der kan defineres relationelt, historisk og som kan forbindes med en identitet, men vi har også non-places. Disse steder interagerer ikke med tidligere steder og har ingen ”antropologisk fortid,” men de er stadig tilskrevet en funktion, der har noget at gøre med vores hukommelse. Det kan være hotelværelser, mellemgange eller motorveje, men hvorvidt der er tale om non-spaces eller ej afhænger af beskueren. Cook undersøger netop sådanne steder, der for nogle er uden betydning, men for andre er affektive.

 Jacob Cook.

Jacob Cook.

 Jacob Cook.

Jacob Cook.

Vi begyndte arbejdet med udstillingen i august. Vi udvekslede e-mailadresser og oprettede mapper og dokumenter, og vi lærte hinanden at kende gennem gruppechats, og hvad vi hver især postede online. Men til trods for de særprægede forhold, som udstillingen blev til under, og disses muliggørelse takket være digitaliseringen, er det ikke hos alle, at disse forhold spiller en rolle i forhold til det kunstneriske arbejde. I Thomas’ kunstneriske arbejde undersøges temaer såsom identitet og forhold i stedet på en mere personlig og direkte facon gennem forskellige fotografiske genrer. Ifølge Thomas er individualiteten klart forbundet med vores forhold til andre, og det er intimiteten, der fungerer som det usynlige lag herimellem. ”Jo tættere vi bliver med en anden – fysisk såvel som psykologisk – desto bedre er vi i stand til at udfolde dette lag,” forklarer Thomas. Det er altså på den måde muligt at bringe beskueren tættere på intimiteten gennem portrætteringen af enten individet eller af gruppen af individer.

 Thomas Suchy.

Thomas Suchy.

 Thomas Suchy.

Thomas Suchy.

 Thomas Suchy.

Thomas Suchy.

Eva Brunner udstiller projektet Ich bin dann mal Barbara, en række af portrætter af hendes mand, sci-fi-forfatteren Bernard Kempen, og hans drag-persona Barbara. Som Thomas også forklarer i forbindelse med sit eget værk, bliver det kunstens rolle – i dette tilfælde fotografiets – at skabe en form for intim forbindelse eller fortælling. Som fortællingen om et ualmindeligt ægtepar og kønsidentitetens kompleksitet.

Og måske det netop også bliver kunstens opgave at minde os om det usynlige lag af intimitet, der ligger imellem os selv og andre.

 Eva Brunner.

Eva Brunner.

 Eva Brunner.

Eva Brunner.

 Eva Brunner.

Eva Brunner.

Udstillingens tema er på mange måder almenmenneskeligt, og da de fire kunstnere både stilmæssigt og metodisk arbejder forskelligt, formidler deres værker netop hvor forskelligt intimitet kan materialisere sig. Fra hjemmets vante rammer til den krop man kender næsten ligeså godt som sin egen – Hvad end den er nøgen eller iført paryk.

Patricia Breinholm Nielsen (f. 1994) er kunsthistoriestuderende og festivalassistent på Copenhagen Photo Festival. Patricia har bidraget til idoart.dk siden 2018.