CoBrA DAGBOG #1: GENERATIONEN DER SKAL REDDE VERDEN

Der er dags dato blevet offentliggjort et manifest for den ny CoBrA-bevægelse. Nedenfor vil dele af manifestet blive gennemgået. Takket være billedmaler Martin Elsborg, er et fælles website for bevægelsen også i fuld gang med at blive til på www.neo-cobra.com. Jeg vil med denne serie dagbogs optegnelser i tre dele, reflektere over egne rejser i Europa, det ny-publicerede manifest og samtidig benytte lejligheden til at belyse mit syn på det moderne Europa og bevæggrundene for at Ny-CoBrA nu dukker op igen 60 år efter, at dens forgænger blev født.

Da Neo-CoBrA så småt er påbegyndt i henholdsvis Danmark og Holland, men nu også i Belgien takket være kultur-iværksætteren Jonas De Boeck fra Binnovart (Brüxelles), planlægger jeg selv min rejse til Amsterdam. En rejse der begynder medio februar 2015, med henblik på at besøge den hollandske delegation Menno Baars og Ben Haveman. Vi vil her udarbejde en række fællesværker netop for at arbejde på bl.a. Neo-CoBrA udtrykket. Vi har fået tildelt Leyduin-huset “Vogelenzang” og i samarbejde med iværksætter-netværket MeerBusiness vil vores fællesværker auktioneres, så pengene kan gå til finansieringen af enten et hospice eller andet socialt arbejde til lokalområdet.

Leyduin-huset “Vogelenzang”.

Leyduin-huset “Vogelenzang”.

In 1948 there was a cultural vacuum, which made a revolutionary use of imagery artistic expression necessary. CoBrA became, among other expressions, the answer to this cultural vacuum. Today in 2014 we, contemporary artists, see that this cultural vacuum has come to an end by an endless river of expression where polite negativity, creative dogmas and despair overrules the possibility of a greater freedom of expression. This needs to be changed.
— Neo-CoBrA Manifestet, 2014.

Min generation vandrer pt. gennem verden med et ganske klart indre billede af, hvor stort og tiltrængt et ungdomsoprør i dag egentlig kunne være. Men vi afholder os fra det, mest fordi ingen kan eller ønsker at samle ungdommen, som den blev i 1968. De økonomiske tab i samfundet ville simpelthen blive for store, og vi er trods alt også den eftertænksomme generation. Men oprøret og rebelskheden lurer lige rundt om hjørnet. Tag ikke fejl hvis du, kære jævnaldrende, får trang til at rydde op i de ældre generationers globale rod. For det regner de skam også med, at vi gør.

Så måske vi skulle til at sige nej tak? Sætte et stort skilt op hvor der står; “Ryd selv op! Din mor arbejder ikke her!” Eller tegne store grimme fabeldyr i spontan frihed? Af den simple grund at vi følte trang og passion for at bringe fabeldyret til verden.

Københavns Universitet har rigtig nok haft blokader i år, det samme skete på Århus Universitet og endda på Aalborg Universitet. For vi er i gang med at skrive Odysseen, om politikeren der ikke vil redde verden, og ungdommen, der ikke kan redde den alene, men som heller ikke har turdet sige fra. Oprør af enhver karakter bliver slået hårdt ned på, og blokaden på Københavns Universitet blev da også meldt til politiet. Selvsamme situation står ungdommen overfor i Spanien med en historisk høj arbejdsløshed. De bliver ej heller hjulpet, snarere straffet, og også meldt til myndighederne for deres demonstrative forsøg på at ændre det skævvredne spanske velfærdssystem. Men oprøret er kun lige begyndt.

Fotografer: © Frederik Gøeg Bygholm 2014 & © Andrea Louise Brøndsted 2014.

Fotografer: © Frederik Gøeg Bygholm 2014 & © Andrea Louise Brøndsted 2014.

Vi kan ikke samles under ét flag, for det eneste min generation i sandhed har været fælles om indtil nu, er desværre kun vores opvækst i institutionerne. Vi er vokset op i et samfunds-defineret fællesskab såsom SFO’en, hvor de tvungne fællesskaber nu er noget en hel generation har lært at omgås vha. en slags pseudo-solidaritet. Vi vil gud hjælpe mig også komme til at dø i “fællesskab”, såfremt man er så heldig at ryge på plejehjem. Så kan man her igen rette ind under den elitære institutionaliserede fællesskabskultur og tage sig til takke med den sur-søde duft af ”en-for-alle-og-alle-hver-for-sig”-mentalitet, der hersker i vores generation. Alt imens personalets excel-ark bakser febrilsk med vingerne, for selv excel-ligegyldigheden er som en nattergal i et bur. Hvert eneste lille tal er fanget i en tabel, og alle er vi sat i kolonner, der skal yde en indsats til det store udefinerbare hele. At gøre nytte som politikerne kalder det. Man skulle næsten tro, at det værste fra højre og det værste fra venstre af den politiske skala og værdi-debatten, var blevet hældt ned i en computer, der i dag bestemmer, hvorvidt vi skal leve lykkeligt eller dø i armod.

Kulturelt set er mange af os allerede så godt som døde i dette åndeligt udsultede verdenssamfund, som vores forældre så fint er i gang med at forberede os til at overtage. For stribevis af traditionsrige klassiske orkestre og kulturinstitutioner lukker i Europa, alt imens den ene multinationale mastodont kapitalstærkt sætter en klo i de skabende kunstnere og plastrer dem til med tomme idealer om at skabe kunst, så længe der står ”Google”, ”Apple” eller ”Sony” som afsender. Jeg har selv stået der, jeg har selv oplevet at få prakket den amerikanske drøm om pop-succes og kronede dage på mig. Men de kronede dage er for længst forbi når, kunstneren kun tjener 5-8 kr. pr. sang eller mindre end 10% på sin egen kunst.

“New public management”.

“New public management”.

The European Union (EU) and the European countries are desperately trying to keep our cultural institutions alive while our younger generations are aiming towards an increasingly global parochial pattern with no space for fine arts or classical culture, this behavior is, among other streamlining behaviors, a part of the destabilization of our cultural heritage. It is our responsibility to pass this heritage along to the next generation, not by creating mausoleums on museums, but reviving ideals in which they can follow and be inspired to become better than the older generation.
— Neo-CoBrA Manifestet, 2014.

Den farlige dans mellem politikerens kølige realisme takket være new public management og de globale virksomheders samvittighedsløse LEAN-modeller, vil i al sin enkelthed kun føre til flere globale konflikter, mere fattigdom, åndeligt såvel som økonomisk, og i værste tilfælde flere civile døde i selvsamme globale kriser, som de førnævnte modeller kaster af sig. Vi lever i en tid, hvor et tryk på en knap kan betyde drabet af 1600 mennesker, men samtidig fyringen af 500 medarbejdere, udført af én ung mand/kvinde, der ikke er meget ældre end mig selv. De vil aldrig kunne vaske blodet af deres hænder, på trods af at de aldrig har holdt det sande våben i hænderne. Den aldrende politiker bærer i virkeligheden skylden, men er fra en tid hvor skyldig var en juridisk term, man kun kan kendes, til det modsatte er bevist.

“Gribedyr”.

“Gribedyr”.

Since the European and global crises today are more worse than it has ever been since the post-war, increasingly more people are fleeing from wars throughout the world, it is set to be more than 50 million people that are now fleeing from their homelands in hope of bringing themselves into a better situation for them to be living their lives in. And it is that significally sign of hope we as visual artists need to focus on and aim towards communicating throughout our works.
— Neo-CoBrA Manifestet, 2014.

Ungdommen er håbet, det har den alle dage været. Men udsigterne er trange, når vi står overfor en generationskløft så stor, at den, i mangel på etiske valg, blot forstørres takket være teknologien, retorikken og bureaukratiet. Netop af den grund skal kunsten give os håbet tilbage, ej blot belyse den tragiske retning vi går, om og om igen, stavet ud i neon. Lad ungdommen være lyset, og lad os tage ved lære af de foregående generationers fejl. Vi skal lære at sige STOP, men samtidig lade selve modhandlingen være positiv og forhåbningsfuld, så de yngre generationer kan følge os engang og forbedre verden yderligere.

Så derfor; hvis du udtrykker Neo-CoBrA, så ér du Neo-CoBrA.

Fotografer: © Frederik Gøeg Bygholm 2014 & © Andrea Louise Brøndsted 2014.

Fotografer: © Frederik Gøeg Bygholm 2014 & © Andrea Louise Brøndsted 2014.

  • Engaging the viewer with a free form.
  • Expression of unity and peace.
  • Free understanding of color.
  • Freedom of expression.

– Neo-CoBrA Manifestet, 2014.

Download og læs hele manifestet her.

Johannes Holt-Iversen (f. 1989) er billedkunstner og studerende ved Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam, Holland. Johannes har bidraget til idoart.dk siden 2014.