CHART ART FAIR 2015

En tradition er ved at have grundfæstet sig på den skandinaviske samtidskunstscene. I weekenden åbnede Chart Art Fair dørene op for tredje år i træk, til en kunstmesse hvis værdier stadig kredser om kvalitet, samarbejde og den gode kunstoplevelse. Men kan det lykkes at balancere det kommercielle med det sanselige?

Vi ankommer til Kunsthal Charlottenborg’s gårdhave aftenen før den store dag. I morgen, fredag d. 21. august 2015, åbner tredje udgave af kunstmessen Chart Art Fair og rundt omkring os lægges sidste hånd på de seks pavilloner, som er blevet udvalgt til årets arkitektkonkurrence. Pavillonerne skal fungere som madboder under messen, men de bidrager i ligeså høj grad til at sætte os i den rigtige stemning, og allerede før at vi er trådt ind i kunsthallen, er der antydet et højt ambitionsniveau. Udover det arkitektoniske bidrag byder Chart også på en række talks, kurateret og modereret af Mark Rappolt (chefredaktør på ArtReview), et performanceprogram sammensat af Francesca Gavin samt adskillige andre projekter. Muligvis kategoriseres Chart som en kunstmesse, men særligt i år er der gjort meget ud af alt det, som ligger udenom. Så med en rigtig god erindring om sidste års Chart, der stadig står lysende klart, og med alle de nye tiltag i tankerne, er vores forventninger høje.

Gallerist Bo Bjerregaard, én af Chart’s fem grundlæggere, tager imod det lille hold af fremmødt presse og giver i sin præsentation et indtryk af, at Chart nu har fundet sin form. Han lægger vægt på samarbejdet, tager afstand til enhver form for konkurrencementalitet, og det er tydeligt at mærke, at kurateringen og et samlet udtryk er en vigtig del af messens dna – noget som ellers synes fuldstændigt fraværende på landets øvrige kunstmesser. Idéen om fællesskabet og dét at mindske skellet mellem udstilling og messe er interessant, men da Bo begynder at sammenligne Chart’s grundlæggere med dogmebrødrene, knækker filmen for os, og i sammenligningens absurditet påmindes vi om udgangspunktet for enhver messe; nemlig salg.

Franz West | Peder Lund | All photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Vi træder ind i det første udstillingsrum og mødes af Franz West’s 3-4 meter høje, meget grønne, ormelignende skulptur. Netop værket Omega fremhævede Bo, som et eksempel på et værk man aldrig ville se på de traditionelle kunstmesser, og han brugte det til at understrege Chart’s ambition om også at præsentere den knapt-så-salgsbare kunst. Der er jo ingen tvivl om, at noget kunst sælger bedre end andet, og måske er det bare sådan gallerister snakker, men i sådanne formuleringer, synes vi, at der ligger en lille nedgørelse af kunstens potentiale. Det er lidt som om, at værkerne pålægges en form for salgsbarhedshinde, der først skal gennemskues, vurderes og fjernes, før intentionerne og historierne kan trænge ud. Er kunsten dårligere, hvis den kan sælges, og påvirker prisen oplevelsen af den? Og betyder det overhovedet noget?

Rose Eken | V1 Gallery.

Utraditionelt stentøj og indavl
Vi bevæger os videre igennem messens forløb og kommer til V1 Gallery’s område. På et lavt podie står et lille udpluk af Rose Eken’s nuværende udstilling på V1, Tableau, som løber frem til d. 19. september. Rose har, ud fra tilsendte fotografier fra sine kunstnervenner over hele verden, skabt keramiske gengivelser af pensler, malerbøtter, spraydåser og alt hvad man ellers finder i et atelier. Midt i rummet har Thomas Campbell overført sin D.I.Y.- og skateboardinspirerede æstetik til en række keramiske vaser, som, i sin dæmpede fremtoning, kontrasteres af Linus Bill og Adrien Horni’s farverige collager, der hænger bagved.

Thomas Campbell | V1 Gallery.

Overfor V1 har det svenske galleri Andréhn-Schiptjenko indrettet sin stand med medier som tegning, fotografi, skulptur og maleri, med en gennemgående mild lyserød tone. Vi fanges især af Per B. Sundberg’s værker Objekt med hål, som er en serie af mystisk, råt stentøj, det udfordrer de klassiske keramikdiscipliner som f.eks. vaser og krukker.

Per B. Sundberg | Andréhn-Schiptjenko.

Hos Niels Borch Jensen hænger Carsten Höller’s nye fotogravureserie Four Birds, som består af ni afbildninger af fremavlede finker. Alle fuglene sidder i grupper af fire, og fælles for dem er, at de både er første og sidste af deres art, da deres frembringelse har gjort dem sterile. Carsten har en doktorgrad i insekters olfaktoriske kommunikationsstrategier, og han har ofte skabt kunst med udgangspunkt i biologien. Derudover præsenterer Niels Borch værker af bl.a. John Kørner og Matt Saunders.

Carsten Höller | Niels Borch Jensen.

Guld og tekstiler
I Andersen’s Contemporary’s område støder vi bl.a. på en række forskelligartede værker, alle af den Berlin-baserede, danskfødte kunstner Kirstine Roepstorff. Til højre for os hænger det 2×3 meter store Asian Waters, som med et let, grafisk udtryk gengiver et abstrakt landskabsmotiv. Et nedtonet tekstil udgør baggrunden, vandet og refleksionerne, og påmonterede messingelementer antyder krusninger og botanik. Det er et virkeligt smukt værk, som nærmest rummeliggøres i samspillet med Kirstine’s messingmobile, der hænger frit i lokalet. Kirstine’s gyldne toner rammes ind af tyskerne Max Frintrop og Thilo Heinzmann’s blålige spraymalerier og giver Andersen’s bidrag et virkelig fint og installatorisk, samlet udtryk.

Kirstine Roepstorff | Andersen’s Contemporary

Martin Asbæk Gallery præsenterer i år bl.a. to værker fra Ebbe Stub Wittrup’s serie Perception Objects, hvilke også optræder i hans nyeste publikation af samme navn, udgivet af Cornerkiosk Press. Værkerne rummer, i al sin simpelhed, en klinisk materialitet, som både leder vores tanker hen på marmorsøjler og computergenererede renderinger.

Ebbe Stub Wittrup | Martin Asbæk Gallery.

Den gyldne tråd fra Kirstine’s værker fortsætter bogstaveligt talt i Specta’s lokale, i et par dragende værker af Eva Steen Christensen, hvor guldtråd, syninger og et utal af papirstykker udgør et skrøbeligt og elegant motiv. På den modsatte væg har den svenske kunstner David Svensson taget udgangspunkt i konkrete udsnit af renæssancens oliemalerier og gengivet beklædningstekstilernes bevægelse og fald på fløjl.

Eva Steen Christensen og John Armleder | Specta.

Vand som formgiver og motiv
Med et kig på John Armleder’s tykt bemalede og glimmerfyldte malerier forlader vi Specta og mødes af endnu mere guld hos Galleri Nicolai Wallner. På podier af ubehandlet træ står to organiske bronzefigurer, skabt af A Kassen, og reflekterer rummet i sine gyldne overflader. For at opnå den levende form, har A Kassen hældt flydende bronze i vand og ladet naturens kræfter både nedkøle og formgive. Samme proces vil kunstnergruppen gøre brug af, når de skal skabe deres værk Poseidon til Aarhus’ nye bibliotek Dokk1, dog i lidt større skala, med 3 tons bronze. Bag de gyldne skulpturer hænger to af E.B. Itso’s Sheddings-værker, som er tryk lavet med tøj fundet på den italienske middelhavsø Lampedusa. Tøjstykkerne er efterladte af bådflygtninge og er skabt som en del af E.B. Itso’s soloudstilling Bulding Stories, som kan opleves på ARoS frem til d. 20. september.

E.B. Itso og A Kassen | Galleri Nicolai Wallner.

I Charlottenborg’s nordlige fløj finder vi det finske galleri Taik Persons, som har et skærpet fokus på konceptuelle kunstpraksisser centreret omkring fotografiske processer. Santeri Tuori’s bidrager bl.a. til standen med et gigantisk skymotiv, som ved første øjekast ligner et oliemaleri. Mikko Rikala præsenterer værket Vernal Equinox / Summer Solstice, som er et todelt fotografisk værk, der viser et billede af et kvadratisk hul i en frossen sø samt et billede af et kvadratisk stykke is i vand. Værket fortæller en poetisk historie om forgængelighed og kontekst, og giver anledning til at vi forestiller os sammenhængen mellem de to kvadrater.

Santeri Tuori | Taik Persons.

Endnu et Helsinki-baseret galleri møder vi i kunsthallens næste rum. i8 Gallery har valgt at dæmpe lyset i deres del af messen og præsenterer os for kun én enkelt kunstner; islændingen Egill Sæbjörnsson. Egill, som bor i Berlin, arbejder hovedsageligt med 3D-mapping og videoprojektioner på genstande, og til Chart viser han tre værker, som aldrig før er blevet udstillet. Hvert værk består af et abstrakt vægobjekt, hvorpå forskellige elementer (som malerklatter, tegneserie-agtige øjne, solbriller, rumraketter o.lign.) lander og fortæller mærkværdige og humoristiske historier. Æstetikken er lånt fra bl.a. internetmemes, og Egill’s værker bliver for os en opløftende og uhøjtidelig afslutning på “udstillingens” forløb.

Egill Sæbjörnsson | i8 Gallery.

En ubalanceret helhed
Alt i alt byder årets version af Chart Art Fair på nordisk samtidskunst af allerhøjeste kvalitet. De forskellige gallerier har tilsammen medbragt et bredt udvalg af medier og udtryk, og sammenlignet med den traditionelle messeform er Chart lysår længere fremme. Kunsten bliver virkelig taget alvorligt, men alligevel synes vi, at der er noget, der mangler. Bo Bjerregaard fortalte i sin korte introduktion, at Chart er en kurateret messe, og at målet er at give de besøgende en udstillingsoplevelse, men hvor er alle historierne? Hvorfor er de deltagende gallerier særlige, og hvorfor har de medbragt netop de værker, de har?

Formidlingen af værkerne er fraværende (samtlige baggrundshistorier fortalt ovenfor bygger på egen viden), og når mange af dem kræver mere end en alenestående præsentation for at blive åbnet op, synes vi, at det er ærgerligt, at man ikke bliver lukket helt ind. Galleristerne står med nøglen til tonsvis af historier, men hvorfor deler de dem ikke med os? Nok er samtlige gallerister til stede, men det er svært at stille de rigtige spørgsmål, hvis man ikke ved, at der er mere i et værk end blot et visuelt udtryk.

Dario Escobar | Nils Stærk.

I Chart’s overordnede kommunikation fylder den del, som de selv kalder Chart Social, ubetinget mest, gallerierne fylder noget, og kunsten (som det hele vel handler om) synes af og til lidt overset. Chart Social omfatter også en masse kunst (som talks og performances), musikerne der spiller til åbningen har tilknytning til kunstscenen, og selv de barer der sælgere drinksne er skabt af kunstnere. Der mangler virkelig ikke noget, og det er vildt, hvordan at Chart har formået at forvandle noget så umiddelbart tørt som en kunstmesse til en begivenhed, der hvert år tiltrækker gæster i tusindvis. Vi synes, at ubalancen opstår i mødet mellem det toptunede Chart Social program, der både rummer fest og intellekt, og selve messen, hvor man stort set er overladt til sig selv.

Jaume Plensa | Galleri Andersson/Sandström.

Det kommercielle, det sanselige og festen
Det kan måske komme til at lyde som om, at vi hverken bryder os om den kommercielle eller den festlige del af Chart, men i virkeligheden synes vi, at det er helt unikt, at en kunstbegivenhed kan rumme så mange elementer. Salg er essentielt for at kunstscenen kan fungere og udvikle sig, men det er ærgerligt, når det stiller sig i vejen for den sanselige oplevelse, og når man desuden glemmer at formidle andet end prislister. Festen spiller en central rolle, både for at tiltrække et nyt publikum og for at markere en fejring, men den skal også kunne spille sammen med udstillingen. Chart har et kæmpe potentiale til at fremme den nordiske samtidskunst, men vi synes, at det er synd, hvis messedelen ikke får lov til at udvikle sig i samme tempo som resten. Som nævnt tidligere har Chart grundfæstet sig som en tradition, der tilfører mange spændende og vigtige elementer til kunstscenen, og vi håber på, at den med tiden vil finde den helt rigtige balance mellem det kommercielle, det sanselige og festen.

Ivan Andersen, Peter Linde Busk og Tal R. | Galleri Bo Bjerregaard

Tal R. | Galleri Bo Bjerregaard.

Tiril Hasselknippe | OSL Contemporary / Anna Strand | Peter Lav Gallery.

Tomás Saraceno | Andersen’s Contemporary.

Kirstine Roepstorff | Andersen’s Contemporary.

Max Frintrop | Andersen’s Contemporary

Linus Bill og Adrien Horni | V1 Gallery.

Kasper Sonne | Christian Larsen.

Dario Escobar | Nils Stærk.

David Shrigley og Alexander Tovborg | Galleri Nicolai Wallner.

Lisa Jonasson | Galleri Magnus Karlsson.

Tony Matelli | Andréhn-Schiptjenko. | All photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.