AT SE MED NYE ØJNE

Signe har et vidunderligt smil og en nysgerrighed, der smitter. Hun bor i et stort, gammelt hus i Silkeborg som ifølge hende selv er den kedeligste by i verden. I denne uge er sekstenårige Signe Høi praktikant hos I DO ART. Vi tog hende på ordet og brugte en dag, nær skov og sø, i verdens kedeligste by.

Vi ankommer med toget 12.01 på Silkeborg St. og bliver mødt af Signe, der vifter ivrigt med et hjemmelavet skilt; “Rikke og Matias” står der med skæve blokbogstaver. Vi går, vist nok, lidt af omveje, gennem de små gader til Signes hus: “Jeg forsøger altid at gå nye veje, når jeg går til bussen om morgenen.

Hun jagtede ham rundt i huset med en økse
På Signes værelse er der ikke meget fri vægplads, alt er klistret til i analogbilleder, plakater fra lp’er, tegneeksperimenter og selvlysende stjerner. “Det her billede købte jeg i Paris, men jeg synes det var ret kedeligt, så jeg har tegnet på det.” Det virker bestemtsom om, at alt på det lille værelse har sin egen historie, om det så er Signes mange kameraer, morens aflagte markertuscher eller Mona Lisa med det altseende øje.

“Det her billede købte jeg i Paris, men jeg synes det var ret kedeligt, så jeg har tegnet på det.“

“Det her billede købte jeg i Paris, men jeg synes det var ret kedeligt, så jeg har tegnet på det.“

Signe og hendes familie overtog det gamle hus for fire år siden, efter en gammel skør skuespillerinde (med et godt øje til Povl Richard – “den lille rødhårede frækkert“) ved navn Irma Larné. Huset havde på det tidspunkt ikke været renoveret siden 1930′erne, og entréen var dengang beklædt med det fineste sorte tapet med røde roser på. “Engang, hvor Irma Larné og hendes mand var oppe at skændes, jagtede hun ham rundt i huset med en økse, så han var nød til at flygte gennem toiletvinduet og løbe nøgen ned af Vestergade.” – og sådan overlader Signe ellers resten af historien til vores egen fantasi.

Signes værelse.

Signes værelse.

Historier om gamle huse
Vi går ud for at opleve noget mere af Silkeborg, hver med en kop lakridsté i hånden. “Det er her man spiller jule-banko,” siger Signe, mens vi passere et smukt træhus, “og hernede ligger nogle beskyttede boliger, for psykisk handikappede, de hilser altid når de er ude at gå eftermiddagstur.”

Julebanko-huset.

Julebanko-huset.

Vi er kommet ud af byen, og der er ikke noget fortorv længere. På vores ene side ligger en af de tusinde søer, Ørnsø, og på den anden side en helt almindelig række huse med udsigt. Men pludselig, mellem de pæne plæner, ligger et gammelt, helt sikkert forladt, hus med buler, skrammer og en græsplæne, der går Signe til navlen. Efter et par runder omkring huset, opdigtede historier og hiven i håndtag, får Signe fat i en nabo, der svarer hendes spørgsmål med; “Ja det er sørme en lang historie” – heldigvis fejler fortællelysten ingenting. Det viser sig at huset i mange år har fungeret som portnerbolig, tilknyttet Ørnsø Teglværk, og anslås, af de søde naboer, til at være fra 1870 (Silkeborg er grundlagt i 1800-tallet).

Det ‘forladte hus’.

Det ‘forladte hus’.

Naboen fortæller at et ungt par købte huset, med masser af drømme og planer om renovering, men inden de fik bygget om, sprang manden, på ulykkelig vis, ud på for lavt vand og “knak halsen.” Nu er han lam fra halsen og ned, sidder i kørestol, og huset forfalder og gror til lige så stille, sammen med håbet om drømmehuset.

Rester af et gammelt gevær fundet i husets eneste ikke aflåste rum – skuret.

Rester af et gammelt gevær fundet i husets eneste ikke aflåste rum – skuret.

At lære at se nye sider af sin by
Vi går gennem skoven og kommer ud til KunstCentret Silkeborg Bad, som ligger fantastisk i Silkeborgs gamle kuransalt (faktisk Danmarks første kuranstalt). KunstCentret Silkeborg Bad har fungeret som udstillingssted i over 10 år og har plads nok til at præsentere tre vidt forskellige udstillinger og samtidig have to mere på vej. De flotte rammer var ret overraskende, og vi var endda heldige at fange Sergei Sviatchenko og Tine Bay Lührssen‘s nyåbnede “The Parade,” som løber frem til d. 16. december 2012. Vi går gennem skulpturparken, spiller lidt på nogle træxylofoner, fanger en frø og vender snuden hjemad igen, imens regnen trommer på vores paraply.

Signe i Silkeborg-Agency.idoart.dk-184.jpg
Udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad.

Udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad.

En dag i verdens kedeligste by udviklede sig til at blive rigtig hyggelig måde at lære vores søde nye praktikant at kende på. Signe har en fantastisk umiddelbar måde at gå til folk på, og vi er sikre på, at vi, sammen med Signe, nemt kan finde mange flere af Silkeborgs historier og små skatte. “Jeg har set sider af Silkeborg, som jeg ikke har set før,” siger Signe og lyder overrasket og opløftet over at have lært sin by lidt bedre at kende. Vi er i hvert fald glade for at have lært dette dejlige og nysgerrige menneske at kende.

Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Fotos af Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.