2D3D | 2. DEL

I mit BA projekt på designskolen arbejdede jeg meget med det 2-dimensionelle og 3-dimensionelle, idet jeg ville designe en 3-dimensionel skrifttype. Min opgave bestod i, at jeg ville tage en almindelig 2D-font og omdanne det til 3D-objekter. Jeg lavede derfor en masse eksperimenter for at finde frem til, hvordan min 3-dimensionelle skrifttype skulle se ud.

Som grafiker arbejder man for det meste på computeren, især når det gælder typografi, for på computeren kan man styre alle detaljerne. Derfor var det uvant, men også sjovt og spændende, at skulle arbejde med bogstaver i alle mulige forskellige materialer. Jeg startede med papir, og med bare at få bogstaverne til at rejse sig fra papiret, videre til sugerør, ståltråd, gips og meget mere. Jeg arbejdede med at finde et princip, som jeg kunne designe mine 3-dimensionelle bogstaver ud fra. Mine undersøgelser gik meget ud på, hvordan bogstaverne så ud, når jeg så dem fra forskellige vinkler, og hvornår de var genkendelige som bogstaver.

Jeg fotograferede alle mine eksperimenter for at undersøge, hvordan de forholdt til det rum, de var i, og hvilke skygger de kastede. Nogle bogstaver var som form svære at genkende som bogstaver, men blev bedre defineret via deres skygger.

Eksperimenter med papir.

Eksperimenter med papir.

Eksperimenter med sugerør.

Eksperimenter med sugerør.

Eksperiment med grøn gelebudding på et spejl.

Eksperiment med grøn gelebudding på et spejl.

Eksperiment med snapseglas.

Eksperiment med snapseglas.

Eksperiment med gips.

Eksperiment med gips.

Eksperiment med ståltråd med ætset flamingo inden i.

Eksperiment med ståltråd med ætset flamingo inden i.

Eksperiment med flamingo.

Eksperiment med flamingo.

Eksperiment med pap.

Eksperiment med pap.

På de sidste to billeder ovenfor ser I det, der skulle blive princippet for min 3-dimensionelle skrifttype. Når man ser bogstaverne lige forfra, er de helt genkendelige som bogstaver, men hvis man ændrer synsvinkel og ser dem fra siden, så bliver det til helt abstrakte figurer. De sidste billeder viser min 3-dimensionelle skrifttype. Bogstaverne er bygget i almindeligt modelpap, og derefter er de spartlet og malet sorte. Jeg nåede ikke at bygge hele alfabetet, da det alene tog ca. en dag at bygge ét bogstav.

Jeg lavede rigtigt mange eksperimenter, og jeg fik mange erfaringer, som jeg stadig kan bruge i dag, adskillige år senere. Jeg holder meget af dette projekt, og det er helt klart fordi, at jeg havde det sjovt, imens jeg lavede det, og at jeg var inde i et utroligt godt kunstnerisk flow under processen – og så selvfølgelig fordi, at det er et tema, som virkelig fascinerer mig.

Karina Petersen (f. 1982) er grafisk designer har taget en kandidat i Grafisk Design ved Designskolen Kolding, 2009. Karina har bidraget til idoart.dk siden 2015.