Illustration, Publikationer, Proces, Interviews, Grafisk TrykMARTIN RANSBYSeptember 01, 2015Thomas Pålsson, Martin Ransby, København, Limited Works, Ransby EditionsComment

UNTHINKING MATTER

Illustration, Publikationer, Proces, Interviews, Grafisk TrykMARTIN RANSBYSeptember 01, 2015Thomas Pålsson, Martin Ransby, København, Limited Works, Ransby EditionsComment

Den 4. september er der fernisering på Thomas Pålssons nye soloudstilling “Unthinking Matter” hos Limited Works i Blågårdsgade i København. I forbindelse med udstillingen udgiver Ransby Editions en bog, der viser værkerne, men som også giver plads til og indsigt i Thomas Pålsson’s kunsteriske proces.

Nedenstående indlæg er en samtale mellem forlægger og grafisk designer Martin Ransby (MR) og kunstner Thomas Pålsson (TP).

MR: Thomas, kan du forklare lidt om tankerne og processen bag din nye serie af værker “Unthinking Matter”?

TP: Det er i første omgang et simpelt eksperiment: Forsøg at tegne uden at tænke over det. En afsøgning af det abstrakte. På den måde trækker det tråde til al mulig kunsthistorie i forskellige perioder. Men måske mere interessant har det for mig noget at gøre med selve virkelighedens væsen. Hvordan opstår ting i verden i det hele taget? Det, jeg interesserer mig for, mere snævert, er forholdet mellem bevidsthed og den fysiske verden. Hvordan spiller de sammen i den fortsatte reproduktion af verden?

Jeg forsøger i eksperimentet at mime den proces, vi forstår som naturens måde at skabe noget på. En “ubevidst” proces, hvor ensartede bestanddele som celler, molekyler osv. giver kompleksitet, når der er nok af dem. Her er cellerne og molekylerne bare små sorte streger, og min opgave er at slukke for min egen rationelle bevidsthed, fordi den vil alt muligt – og har alle mulige forventninger om bestemte resultater. Det er i virkeligheden noget tegnenørderi, som handler meget om metode og proces, men det hænger også sammen med nogle grundlæggende spørgsmål om virkelighedens underlighed kontra vores videnskabelige tilgang til verden, – og om hvad der sker med alt det, som videnskaben ikke kan finde ud af at undersøge – som f.eks. bevidsthed.

“Unthinking Matter” af Thomas Pålsson | Proces.

MR: Det lyder som en interessant proces, hvilket jeg synes kommer godt til udtryk i seriens visuelle univers, som er meget mindre figurativt end dine tidligere værker. Har det ikke været svært at slå hjernen fra og tegne abstrakt, når du hovedsageligt kommer fra en figurativ baggrund. Kan du fortælle lidt om det?

TP: Eksperimentet er mere eller mindre dømt til at fejle. Det er en umulig opgave, fordi bevidstheden ikke kan slukkes. Og selv hvis jeg kommer i en eller anden mild trancetilstand, er der andre former for (under-) bevidsthed, der spiller ind og henter materiale fra oplevelser i verden. På den måde opstår der både den bevægelse ind i det ukendte, som jeg har beskrevet – det vil sige, hvad der kommer ud af en ikke-styret proces? – og så en bevægelse den anden vej i form af de figurer og elementer fra virkeligheden og mine egne erfaringer, som kommer med i tegningerne. Så jo, eksperimentet er helt umuligt. Og som du selv peger på, er det også særligt fremmed for mig, fordi min praksis ellers har været figurativ. Jeg plejer at inkorporere virkelighedens underligheder på en mere direkte måde i form af freaks og andet, som trods alt er en del af den verden, vi kender. Men det er måske også en fordel at skulle starte fra ingenting, fordi man så kan lave et “rent” eksperiment.

MR: Absolut, det giver god mening at starte fra scratch her. Hvis vi skal vende tilbage til bevidstheden kontra den fysiske verden, hvad er det så du finder så interessant ved problemstillingen, og hvor vigtig er videnskab og research generelt i din praksis?

TP: Videnskab er ikke en fast del af det, jeg arbejder med. Men det bliver uundgåeligt en del af meget research, fordi det primært er dér, vi henter vores sandheder i dag. Hvis man ikke er religiøs, udgør videnskaben den primære fælles fortælling. Jeg har selv arbejdet mest med historiske temaer tidligere; det vil sige fænomener i andre tidsperioder end vores egen, men det hele hænger sammen. I Unthinking Matter har jeg f.eks. kigget på videnskabens egen historie, fordi den fortæller os noget om, hvad vi opfatter som virkeligt, og om de begrænsninger der er indlejret i selve den moderne, videnskabelige tænkemåde. Den tænkemåde er for det første hængt op på den opfattelse, at verden er “fysisk” – selvom man, når det kommer til de allermindste partikler, ikke kan få den forklaring til at hænge sammen – her taler jeg om kvantemekanik.

Dernæst er videnskaben bundet op på en bestemt “rationel” og reduktionistisk tænkning, som uundgåeligt ignorerer en masse, som den ikke kan forstå, men som vi allesammen tydeligt fornemmer er en del af virkeligheden. Så i dette projekt bruger jeg både videnskabens redskaber – fordi jeg opstiller et rigidt eksperiment og ikke ved præcist, hvilket resultat jeg skal forvente – samtidig forsøger jeg at undersøge noget af det, som videnskaben ikke har det fjerneste begreb om, hvordan den skal angribe. Bevidstheden og dens relation til den fysiske verden bliver kaldt “det svære spørgsmål” i videnskaben, fordi den er mere eller mindre på bar bund i forhold til det. Det prøver jeg så at undersøge med kunst i stedet.

MR: Jeg ved at værkerne i serien består af forholdsvis gamle og analoge teknikker såsom tegning og silketryk. Hvor vigtige er de her metoder for din process og ikke mindst for det færdige resultat?

TP: I tegningerne bruger jeg en teknik, som man har brugt i mange århundreder; klassisk tværskravering. Det er den, der kan få processen til at imitere naturens egen overgang fra mindre til mere kompleksitet, fordi det hele er opbygget af den samme slags streger, mens motivet er komplekst. Selve teknikken er derfor et ligeså grundlæggende udgangspunkt i arbejdet, som spørgsmålet om stof og bevidsthed. Med nogle af tegningerne har jeg efterfølgende improviseret mig frem til en trykproces, hvor billederne gennemgår forskellige både analoge og digitale trin og til sidst bliver til klassisk silketryk (serigrafi), en teknik, som er ligeså gammel og opfundet i Asien. De forskellige trin, som er særlige for dette projekt, består bl.a. i at tage fotos af originaltegningerne, male med fortyndet blæk henover printet, tage nye fotos, plotte store folier ud med det nyopståede motiv og til sidst belyse silkerammerne. Igennem alle trinnene opstår der alt muligt uventet. Fejl og tilfældigheder former det endelige udtryk. I trykkene mimer processen derfor igen naturen. Tegningerne har ét udtryk og trykkene et andet, og begge er vigtige dele af eksperimentet. De to kan forskellige ting, men når jeg står med de færdige værker, er vi tilbage i klassisk billedkunst med noget sort/hvidt kosmisk snask, tegnet eller trykt på specialpapir og præsenteret i enkle mahognirammer.